POLITIK // ANALYSE – I Konservative ved de bedre end nogen anden, at interne politiske slagsmål kun fører til en ting: selvdestruktion og den direkte vej mod spærregrænsen. Den, som åbner ballet og tilkendegiver en utilfredshed med partiformanden, den politiske linje eller mangel på samme, kan være stensikker på, at vedkommende aldrig selv når til den ultimative top i partiet.
Derfor vogter De Konservatives 10 medlemmer nu på hinanden. Alle, og det gælder også Søren Pape, ved, at partiet skal have en ny formand inden næste folketingsvalg. Mens de ni menige medlemmer holder hinanden i skak, forsøger Søren Pape i stedet at vinde tid.
Men han kommer snart til at skulle træffe et afgørende valg.
Vil han vinde tid til at kunne fejre sit tiårsjubilæum, eller vil han vinde tid til at kunne time udmeldingen om sit kandidatur som De Konservatives næste spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024?
Søren Pape kan altså nå at blive den kun tredje i rækken af jubilerende partiformænd
Går han efter et jubilæum – og lykkes med det – vil han få sin plads i historiebøgerne som kun en ud af tre konservative, der holdt sig på formandsstolen i over 10 år.
Emil Piper var den første. Han sad i perioden 1916-28, Poul Schlüter var den anden. Han besad posten i 15 år – fordelt over 1970’erne – 80’erne og 90’erne. Søren Pape kan altså nå at blive den kun tredje i rækken af jubilerende partiformænd.
Papes snedige plan
Søren Papes strategi er i givet fald enkel.
Stikke hovedet i busken. Gemme sig væk. Sige så lidt som overhovedet muligt, og lad så i øvrigt gruppens medlemmer holde hinanden i skak.
Machiavelli kunne ikke have skrevet en bedre drejebog, og som Weekendavisens Hans Mortensen, og senere Christian Egander Skov, der vel er tidens bedste konservative ideolog, skrev for nylig: Søren Pape og folketingsgruppen minder mest af alt om det populære TV-program Forsvundne danskere.
For egen regning vil jeg imidlertid godt tilføje endnu et TV-program til at beskrive den konservative situation – nemlig Sporløs.
Ingen er i dag i stand til finde sporene i den konservative politik. Hvor peger de hen? Hvad er den konservative mission og vision? De er sporløst forsvundet under Søren Pape.
Søren Pape har aldrig været den store visionære leder, og hans højre hånd, generalsekretær Søren Vandsø, har mest af alt ry for at være en politisk håndværker, der bygger læhegn omkring sin formand. Skærmer ham af for kritik ved at have sikret trofaste Pape-støtter i partiets hovedbestyrelse.
Papes syltekrukke
Men spørgsmålet er nu, om trolden så småt er ved at komme ud af æsken? Selv hardcore konservative tager nu i stigende omfang bladet fra munden, som fx Nils Rasmus Hansen, der har været formand for Humlebæk-Fredensborg kredsen, og som har stemt konservativt i 52 år.
Han river sig nu i håret i ren frustration over sit parti og ikke mindst over Pape og Vandsøs seneste påfund inden for genren af “meningsløs beskæftigelsespolitik”.
Søren Pape vil i et i forvejen tyndt felt være ret sikker på at blive valgt som et af Danmarks 13 medlemmer af Europa-Parlamentet
I et nyhedsbrev den 13. februar forklarede Pape således, at partiet nu nedsætter ti såkaldte baglandsgrupper – en gruppe pr. folketingsmedlem – hvis opgave det er at “formulere værdigrundlag og principper for hvert enkelt politikområde, som bør være bærende for politikken.
Opgaven er at formulere konkrete forslag, som potentielt kan stilles som beslutningsforslag i Folketinget og som landsrådsindstillinger. Grupperne skal senest ved udgangen af 2023 afslutte deres arbejde, hvorefter partiets ledelse kan bruge foråret 2024 til at vurdere alle input, som derefter skal diskuteres på Landsrådet i efteråret 2024.”
Hvem sagde lige syltekrukke? Det skal åbenbart tage et par år at komme sig oven på et granatchok, som Nils Rasmus Hansen selv formulerer det, og hvis forløbet bliver som beskrevet, vil Søren Pape altså nå at ramme sit tiårsjubilæum, når blot Landsrådet lægges ultimo september 2014 eller senere.
Pape på vej mod Bruxelles
Men alternativet kan som nævnt også være, at Søren Pape bliver ramt af en pludselig realitetssans og erkender, at han ikke kan passivisere partiet halvandet år mere. Det er set før, at fhv. konservative partiformænd har fundet vej til den evige hvile i Europa-Parlamentet.
Poul Schlüter gjorde det og senest Bendt Bendtsen, der ovenikøbet tog et par omgange i Bruxelles fra 2009-2019.
Hvis Søren Pape vil, kan han med lethed blive partiets nye spidskandidat ved det næste Europa-Parlamentsvalg, der finder sted på en endnu ikke fastsat dato mellem den 6. og 9. juni 2024.
I givet fald vil Søren Pape vippe partiets nuværende Europa-Parlamentsmedlem, Pernille Weiss, af pinden, selv om det rent faktisk er lykkedes hende at trodse alle odds og skabe sig en rimelig profil i den offentlige debat.
Søren Pape vil i et i forvejen tyndt felt være ret sikker på at blive valgt som en af Danmarks 13 medlemmer af Europa-parlamentet.
Mona Juul vinder frem som Papes afløser
Men uanset om Pape vælger vejen til Bruxelles eller at gå efter sit tiårsjubilæum, er problemet for Konservative, at ingen aner deres levende råd om, hvem der skal have stafetten efter Søren Pape, som partiets nye formand.
To kandidater skinner tydeligt i øjnene.
Den nationalkonservative Rasmus Jarlov og den socialkonservative Mette Abildgaard.
Men efter POV International som den første nævnte Mona Juul som dark horse, er hendes navn begyndt at rotere med stigende kraft i de konservative cirkler.
Så længe Søren Pape ikke har truffet det valg, forsvinder Konservative længere og længere ud i glemslen
Hun er klassisk erhvervskonservativ, men med klar social bias. På den måde minder hun meget om den profil, som Bendt Bendtsen delvist lykkedes med op gennem 00’erne, og som gav ham prædikatet, Mr. 10 pct.
Men lige nu er der langt op til 10 pct., og inden Konservative overhovedet kan gøre sig håb at samle frustrerede vælgere op fra Venstre og Moderaterne, skal Søren Pape altså træffe et valg: Vil han blive, eller vil han til Bruxelles?
Så længe Søren Pape ikke har truffet det valg, forsvinder Konservative længere og længere ud i glemslen.
Læs mere om politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
