Søren Kenner: The Times They Are a-Changin’

i Civilsamfund/Debat af
PARADIGMESKIFT // DEBAT –  En ny bølge af emancipation er på vej: Endnu et ryk fremad i opgøret med racisme, sexisme, fastlåste identitetsopfattelser, kønsopfattelser og selvopfattelser. Modstanden er stor, men disse strømninger er en art civilisatorisk udvikling, der nærmest pr. definition er rodet, kaotisk, amorf og svær at få hold på, skriver Søren Kenner, der selv er optimist: “Alt vil blive blæst væk af de transformative strømninger, der er på vej fra den vestlige verdens maskinrum. Som med alle andre opbrud er der kaos, men “en ny form for human flourishing med nye måder at udfordre hinanden på, forny hinanden på, bruge hinanden på og forstå hinanden på og måske oven i købet ‘blive hinanden’. Det, vi ser nu, er måske blot den første spæde bevægelse i og af noget meget større og mere afgørende.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


For Bob Dylan handlede det i 1964 om ungdomsoprør, kvindefrigørelse, borgerrettigheder, krigen i Vietnam og magtens overgreb på alt, hvad der ikke var i tråd med det konservative USA’s selvforståelse: Hippier, bøsser, lesbiske, Black Power bevægelsen og meget andet.

Nu blæser der igen nye vinde – en ny bølge af emancipation er på vej

Op gennem halvfjerdserne og firserne blev disse strømninger mod mere frihed, mere autonomi og frigørelse seksuelt såvel som personligt comme il faut, og yngre generationer indkasserede i høj grad gevinsten af de ideer, kampagner, bevægelser og demonstrationer, som mange af deres forældre havde deltaget i.

Emancipation gik fra at være noget man kæmpede for til noget, man tog for givet de fleste steder – i hvertfald i den vestlige verden og i særdeleshed i Europa. Nu blæser der igen nye vinde – en ny bølge af emancipation er på vej: Endnu et ryk fremad i opgøret med racisme, sexisme, fastlåste identitetsopfattelser, kønsopfattelser og selvopfattelser.

Både nu og dengang mødes disse strømninger med modstand fra mange forskellige sider: Fra de usikre, der bare ikke kan lide forandring. Fra de forankrede, som mener, at verden, som den ser ud lige nu, er den rigtige udgave. Fra nationalister, der ser “udflippethed” som en trussel mod nationens ve og vel. Fra de docerende, som taler ned til dem, der står midt i strømmen og forsøger at definere sig selv i forhold til en stadig omskiftelig målskive.

Og selvfølgelig er hverken denne eller tidligere strømninger fuldstændig renfærdig.

Der er altid masser af folk, der er klar til at hoppe op på hesten og claime strømningen som “deres egen” og udnytte den til virtue signaling og til at opbygge egen social kapital, til rent seeking og som ofte opfører sig præcist lige så lurvet som det, de protesterer imod.

Man skal prøve at kigge dybere ind i strømningen, forbi idioterne, hærværksfolkene, ødelæggerne og forbi det populistiske klovne-cirkus af rent-seeking og virtue signaling og spørge sig selv: hvor ender det her henne?

Det er “part of the game” og ikke noget, man skal lade sig forskrække af. For det er hverken rent seekers, virtue signallers, social capital builders eller andre “carpet baggers” der bærer denne udvikling, og det er heller ikke dem, der kommer til at definere, hvor den bevæger sig hen.

Disse strømninger er en art civilisatorisk udvikling, og de er nærmest pr. definition rodede, kaotiske, forvirrende, amorfe, diffuse og svære at få hold på. Men ikke desto mindre er de betydende og, som man let ser i bagklogskabens lys i forhold til andre, tidligere strømninger, en art seismisk skift i den måde vi ser os selv og vores samfund på.

Det er klart at man let generes af det “human flotsam” der bruger bølgen til at skabe uro og begå vold og hærværk, som vælter statuer, plyndrer supermarkeder, slår uskyldige ned eller smadrer folks ejendom, blot fordi de kan; og fordi de nu pludselig som en anden jihadist har et spinkelt figenblad af raison d’etre at holde op foran sig som forsvar for deres usle gerninger.

Men man skal prøve at kigge dybere ind i strømningen, forbi idioterne, hærværksfolkene, ødelæggerne og forbi det populistiske klovne-cirkus af rent-seeking og virtue signaling og spørge sig selv: hvor ender det her henne?

Personligt tror jeg det ender godt.

Der er en dybde i dette, en relationalitet mellem bevægelsen ud i det tekniske, biologiske, genetiske, farmakologiske og så det “sind”, der udvikles af de samfund, de markeder og de mennesker, der indgår i denne enorme transformative bevægelse

Jeg tror, at “vi” (defineret som det civilisatoriske stade, vi er på lige nu) er klar til at tage et nyt stort skridt fremad; et skridt, der på sigt bringer flere udtryk, mere frihed, mindre fordømmelse, og flere valg til den enkelte, og som gør op med ideen om, at man skal leve i skam, hvis man ikke følger en normativ opskrift defineret af de veletablerede, de forandringsangste og de, der hytter eget skind.

Vi er større og bedre end den polarisering, de skyttegravskrige, det had og den forbitrelse, man ser lige nu og om få år vil det stå ganske klart, at vi var vidne til et stort og positivt skridt fremad.

Et skridt, der kan og vil blive forenet med resten af vores “virkelighed”, sådan som flertallet altid har accepteret the new normal, når det er indtrådt, så det på helt samme måde som tidligere skridt fremad – som fx same sex marriage eller kvindefrigørelse – bare bliver et vilkår, som man tager på sig med største selvfølgelighed.

Samtidig skal man huske, at når tiderne ændrer sig, og når nye strømninger bæres frem, er det jo ikke kun et resultat af mere indsigt, mere frimodighed, mere mod og mere higen efter “noget andet” men også et resultat af andre udviklinger i samfundet. Som den hastige teknologiske udvikling på alle områder, hvordan vi kommunikerer, hvad vi ved om hinanden, hvordan vi deler ideer, og også snart ny viden om, hvordan vores hjerne virker, hvordan vores gener kan ændres og hvordan vi kan tilgå viden og mange, mange andre ting.

Den kraft, hvormed dette former sig, er en art sammensmeltning som har en råstyrke, der rækker langt, langt, langt udover de ret sølle forsøg på civilisatorisk backstepping som man også kan opleve

Der er en dybde i dette, en relationalitet mellem bevægelsen ud i det tekniske, biologiske, genetiske, farmakologiske og så det “sind”, der udvikles af de samfund, de markeder og de mennesker, der indgår i denne enorme transformative bevægelse. På både godt og ondt men heldigvis mest godt.

Den kraft, hvormed dette former sig, er en art sammensmeltning som har en råstyrke, der rækker langt, langt, langt udover de ret sølle forsøg på civilisatorisk backstepping som man også kan opleve;

Hvad enten tilbageslagene stemmer fra islamiske jihadister, sydstaternes bible thumbers, de nationalt konforme, de forandringsangste, de globaliseringstruede, de hadefulde, dem, der er bange for det anderledes, eller de mange andre, der graver grøfter, sætter flag op og advokerer “my way or the highway”, hvad enten det er med eller uden vold og social kontrol som virkemiddel.

Men alt det vil blive blæst væk af de transformative strømninger, der er på vej fra den vestlige verdens maskinrum, af robotterne, AI’en, den bedre forståelse af hvad “eksistens” er, og hvordan hjernen virker, som altsammen er befæstet i nye fællesskaber, nye oplevelser, nye definitioner af social kapital, nye retninger og måske også nye identiteter.

Og det gælder ikke kun for og i den enkelte men også i socialkarakteren, hvis man kan kalde den det.

Det er alt sammen på vej, og det, vi ser nu, er måske blot den første spæde bevægelse i og af noget meget større og mere afgørende

Og som med alle andre opbrud vil der være kaos undervejs, men kursen forekommer at være ganske klar: En ny form for human flourishing med nye måder at udfordre hinanden på, forny hinanden på, bruge hinanden på og forstå hinanden på og måske oven i købet ‘blive hinanden’.

Det er alt sammen på vej, og det, vi ser nu, er måske blot den første spæde bevægelse i og af noget meget større og mere afgørende.

Eller som William Gibson sagde allerede tilbage i 1996: The future has already arrived. It is just unevenly distributed.

Hvis du er med mig så langt, hører jeg meget gerne dine tanker, ideer og holdninger om dette – uanset om du er enig eller uenig.

Bring it on!


Alle billeder fra Wikipedia.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Søren Kenner. Stifter/medstifter/investor i blandt andet andet Medialog, Hello Group, Fiskebar, Moodagent, Zecco Trading, GoWebTrade, LundKenner, Intivation, Loubilou, Mecado, Dexi, Liberal Alliance og Sparrow Quantum. Tidligere topchef for McCann MRM Europa og MRM Global Newbizz. Liberal, frisindet, tolerant, easygoing gammel hippie og globetrotter. Lykkeligt gift med Helen og far til to vidunderlige børn. It doesn't get any better

Seneste artikler om Civilsamfund