
BESKÆFTIGELSE // KOMMENTAR – “Det er min dybtfølte holdning, at vi burde vende det helt på hovedet og i stedet bygge et system på tillid. Tillid til, at mennesker som udgangspunkt ønsker at bidrage til samfundet og tjene deres egne penge. Og så leve med, at der findes nogle ganske få, der hellere vil ligge på sofaen og indkassere overførselsindkomst,” skriver Povl Gad.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I sin nytårstale talte statsministeren om værdighed. Fx om det uværdige i, at vi forfølger terminalt syge mennesker med arbejdsprøvninger, hvis de skal gøre sig håb om at se noget til deres sygedagpenge.
Bedre sent end aldrig fra den tidligere beskæftigelsesminister. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske på netop beskæftigelsesområdet, som regeringen har bebudet skal laves helt om. Min fornemmelse er, at der i sidste ende nok ikke kommer til at ske det store. Men jeg håber, jeg tager fejl.
Men tænk engang, hvis man kunne tage skridtet og helt afskaffe det dyre, fordummende, nedværdigende og sygeliggørende beskæftigelsessystem, vi gennem årene har opbygget. Som en Frankenstein-hydra med over 30.000 siders regler og lovgivning. Alt sammen skrevet med det udgangspunkt, at menneskehedens største ønske er at snyde sig til kontanthjælp. Og med det formål for enhver pris at forhindre, at det sker. Hvordan endte vi her?
Det er uværdigt. Ikke bare for det enkelte menneske, men for os alle sammen
Det er min dybtfølte holdning, at vi burde vende det helt på hovedet og i stedet bygge et system på tillid. Tillid til, at mennesker som udgangspunkt ønsker at bidrage til samfundet og tjene deres egne penge. Og så leve med, at der findes nogle ganske få, der hellere vil ligge på sofaen og indkassere overførselsindkomst. Ja, det er for galt, men helt ærligt. Skid nu hul i dem. Jeg kender ikke en eneste. Men jeg kender godt nok mange, der gennem livet er blevet klemt i beskæftigelsessystemet, herunder mig selv.
Min egen favoritløsning er, hvad nogle kalder borgerløn eller basisindtægt. Man kunne i Statsministerens ånd også kalde det et værdighedsbeløb. Navnet er ikke vigtigt. Men princippet om at alle mennesker har ret til et levegrundlag, er vigtigt. Et livsminimum, så man kan have tag over hovedet, tøj på kroppen og mad i munden, uanset om man er rask eller syg, barn eller gammel eller bare midlertidigt ikke kan finde et job.
I et rigt land som Danmark burde det være en selvfølge, at alle havde den ret. Og uden at blive mødt af en mistillidsfuld, kontrollerende og umyndiggørende stat, der kigger din bankkonto og facebookprofil igennem for at se, om du har været i Tyskland og besøge din kæreste. Det er uværdigt. Ikke bare for det enkelte menneske, men for os alle sammen.

Vanetækning og mistillid
Det er som sådan hverken et liberalt eller et socialistisk princip. Eller også er det netop begge dele. Frihedsskabende og solidarisk. Alt efter hvor højt man sætter beløbet, bør man derfor kunne tilslutte sig det, uanset hvor i Folketingssalen man befinder sig. Det eneste, der står i vejen, er i mine øjne vanetænkning, mistillid tangerende sadisme over for de arbejdsløse og mere eller mindre dårlige argumenter:
”Jamen, det skal kunne betale sig at arbejde!” Netop! Hvis alle var sikret et livsgrundlag, som IKKE blev modregnet, når man finder et job, ville det netop kunne betale sig at arbejde – selv på reduceret tid eller til en lav løn, hvilket for nogle er et sted at starte for senere at finde et mere vellønnet job. Problemet med det nuværende system er, at gevinsten ved at tage et lavtlønsarbejde er begrænset, når ens ydelser samtidig forsvinder.
”Hvis vi ikke sætter krav til arbejdsløse, så motiverer vi dem ikke til at finde jobs!” Jo. Erfaringerne fra Finland viser, at borgerløn ikke rykker ved arbejdsløshed. Der er lige så mange arbejdsløse i et samfund med borgerløn som uden. Til gengæld bliver folk mindre syge og er generelt lykkeligere. Og jeg kender simpelthen ikke nogen, der bliver en bedre arbejdskraft af at være syge og ulykkelige.
Frem for alt ville det værdigt. Ikke bare i vores måde at behandle arbejdsløse og syge. Men for os alle sammen og synet på hinanden
”Jamen det vil være meget dyrt!” Ja, det vil koste nogle penge. Præcis hvor mange er nok svært at regne ud, da langtidseffekterne på fx folkesundheden vil være umulige at måle. Men up front: Hvis vi sparer diverse skatterabatter som grundfradrag og beskæftigelsesfradrag (dem behøver vi ikke, hvis det kan betale sig at arbejde, og vi er sikret en basisindtægt), alle de mere eller mindre eksotiske overførselsindkomster, vi har i dag (fra SU til Arne+ eller hvad det nu skal hedde) udgifter til det pivdyre og ineffektive beskæftigelsessystem, samt øger arbejdsudbuddet med alle dem, der ikke længere behøver at arbejde i det, ser regnestykket nok ikke helt sort ud.
Og for alle os, der tjener penge og betaler skat, skal det jo bare gå cirka op med, hvad vi har tilbage i dag. Og så handler det jo til syvende og sidst også om, hvor stort eller lille beløbet skal være. Som sagt. Det behøver ikke være en gavebod. Det er et livsminimum.
Det kunne have mange afledte fordele. Fx kunne a-kasse-systemet vristes ud af statens kvælende favntag og igen blive det, det oprindeligt var tænkt som: En forsikringsordning, der kan dække tabt indtægt ved midlertidig arbejdsløshed. Lad a-kasserne selv bestemme kontingent, krav og ydelser. Det ville være lettere at tage barsel, starte virksomhed eller tage noget videreuddannelse. Eller at gå på deltid i en periode, fx når man har små børn eller nærmer sig pensionsalderen.
Men frem for alt ville det værdigt. Ikke bare i vores måde at behandle arbejdsløse og syge. Men for os allesammen og synet på hinanden. En måde at møde hinanden med den tillid, som jeg synes, vi allesammen fortjener.
Læs mere om beskæftigelsespolitik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her