
DANSK KULTUR // KOMMENTAR – Der tales så meget om ”danske værdier” og ”dansk kultur” som det store fællesskab i Danmark. Dino Copelj synes nu mere, det lyder som redskaber til at udskille nogen som ”andre” – og altså ikke medlemmer af fællesskabet. Så er det mere kult end kultur, mener han.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg tror, at en del politikere, når de taler om kultur som noget, der skal dyrkes ud fra nogle foruddefinerede værdier, sådan som de selv forstår dem, tænker på dyrkelse af en kult i stedet for kultur.
De gør deres egen forståelse af værdier og kultur til målestok for hele samfundet ved at forsøge at overbevise mennesker om, at en bestemt version af kultur er grundlæggende for deres levevis og livskvalitet.
For der findes en anden kultur, som skulle true “vores”, forsøger politikerne at overbevise befolkningen om. Man kan nemt få indtryk af, at den “truende” kultur repræsenteres af dem, hvis kulturelle karakteristika gør, at de primært styres af den store trussel, som deres kultur skulle udgøre samt at “deres” er uforenelig med “vores”.
Nogle kalder “dem” for ikke-vestlige, andre betegner dem som MENAPT-borgere, andre igen vil sige, at de kommer fra “Stormellemøsten”, men i praksis mener de alle sammen “muslimer”.

Regeringen er i fuld gang med at koble indvandring fra Mellemøsten og islam sammen med islamisme. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gennem værdikamp og nye love kræve, at “islam skal tilpasse sig Danmark”.
På den modsatte fløj, mener Morten Dahlin fra Venstre, at “Vores værdier er en million gange bedre end de værdier, der hersker i muslimske samfund.”.
Politikerne forsøger at bilde befolkningen ind, at muslimer er en del af en homogen masse, som styres af deres kultur.
Det er måske derfor, de finder det naturligt at lave en opsplitning af folket og placere mennesker i forskellige kulturelle båse og sektioner
Ifølge politikere findes der kun én rigtig kultur eller måde at leve på, som kan tjene som model for andre, fordi den repræsenterer et bestemt livssyn, som de implicit mener, befinder sig på et højere udviklingsstadie.
Det, som kræves af majoritetsgruppens medlemmer, er enighed med “de hellige magter”, der defineres som noget overordnet i form af abstrakte størrelser, som helt konkret er bedre end “deres”. Der skabes en konkretiseringsfleksibilitet, hvor medlemmerne af den anti-muslimske sekt præsenteres for en bestemt, til lejligheden konstrueret fortælling, om de overordnede, abstrakte værdier – alt efter konteksten.
Sagn om kultur, der præges af ligestilling, mens man diskriminerer og racialiserer; af ytringsfrihed, mens folk presses til at holde deres mund, eller om folkestyre, mens politikerne i den bedste totalitaristiske stil forsøger at styre alle aspekter af “dem, som ikke er folket”, hvor det er muligt.
“Vores kultur er den rigtige”, ville nok mange tænke og formentligt have forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at noget er “vores kultur”, men det er heller ikke vigtigt, så længe medlemmerne er enige om, at “vores” er den rigtige og at “deres” er den forkerte.
Og når de samtidigt begynder at rangordne og skabe hierarki af det, som de forstår som kulturer, og ser “deres” gruppe i kontrast til en anden gruppe, tænker de på “sekt”, tror jeg, når de siger “folk”.
Det er måske derfor, de finder det naturligt at lave en opsplitning af folket og placere mennesker i forskellige kulturelle båse og sektioner.
Den hellige gral velforvares i et regneark i form af den etnisk profilerede graf, som grupperer og farver grupperne efter deres biologiske og kulturelle karakteristika med det formål at belyse massernes mørke samvittighed i form af “fakta”.
Kultur er noget, som vi dyrker, noget, som vi udvikler og har i fællesskab. Kultur er dannelse
Hvis “fakta”, hvordan man nåede frem til dem, hvad der ligger bag de forskellige tal, validitet, reliabilitet, kausalitet, korrelation, spørger de mest troende aldrig om, for de har set lyset og sandheden.
Man kan også godt lide at bruge ordet “signifikant”, for det lyder godt.
Folkesjæl
Et folk består af mange forskellige kulturer, som gensidigt påvirker hinanden og tilsammen udgør en folkesjæl.
Kultur er noget, som vi dyrker, noget, som vi udvikler og har i fællesskab. Kultur er dannelse.
Den er ikke en statisk størrelse, som skal konserveres, modnes og tages frem ved særlige lejligheder.
Den er heller ikke en eksakt, målbar størrelse, som skal påvirkes i en bestemt retning for derefter at opnå den ønskede effekt.
Den vil helst have forståelse frem for forklaring og er ikke glad for rammer, der kan gøre den til en standardskabelon – et instrument til at skabe en mere omkostningseffektiv kulturforvaltning.

“Sådan er vi”, og “sådan gør vi her”, afhænger i høj grad af vores forhold til medmennesker samt de subjektive holdninger til, hvad der foregår omkring os.
Det er sørgeligt at betragte en samfundsudvikling, hvor mennesker fortæller om sig selv, og hvem de ønsker at være, ved at fortælle “de uforenelige andre”, hvad disse ikke er.
Gad vide, hvad der ville ske med det psykiske arbejdsmiljø, og hvor længe man ville være ansat, hvis man bragte den indstilling og kulturopfattelse til en arbejdsplads
Eller at sammenhængskraften forsøges sikret ved at opstille kulturelle måleredskaber og incitamentsstrukturer i den bedste New Public Management ånd.
For sådan er vores kultur …
Og det ser åbenbart ud til at være noget, som er ved at blive accepteret og mainstream som en objektiv sandhed. I hvert fald hos nogle mennesker.
Dem, som vælger at udfordre denne “sandhed” kan forvente at blive udstillet, tilsvinet og i værste fald modtage trusler.
Særligt når samfundsproblemer involverer folk med minoritetsbaggrund, bliver problemerne oftest reduceret til “den forkerte” kultur og etnisk baggrund.
Gad vide, hvad der ville ske med det psykiske arbejdsmiljø, og hvor længe man ville være ansat, hvis man bragte den indstilling og kulturopfattelse til en arbejdsplads.
Jeg ved ikke, om man straks ville blive fyret, men jeg er overbevist om, at man mindst én gang ville høre begreber som appreciative inquiry, mediation, teambuilding, girafsprog, måske endda mindfulness, hvis ledelsen er oppe på beatet.
Der ville i hvert fald blive spist noget kage der, det er jeg sikker på.
Drømmekage, hvis ledelsen er visionær, eller brunsviger, hvis parterne skal mødes på midten.
For sådan er vores kultur.
LÆS FLERE INDLÆG AF DINO COPELJ HER
Topfoto, dansk kultur: Mikael Colville-Andersen, creative commons, Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.