POLITIK // KOMMENTAR – Danske borgerlige halser efter amerikanske og engelske konservative dagsordner, der som i det amerikanske tilfælde er født i en giftig demokratisk dødskamp, eller som i det britiske tilfælde har øvet voldsom økonomisk og politisk, samfundsmæssig selvskade, skriver Malte Frøslee Ibsen. Har det borgerlige Danmark opgivet at etablere en selvstændig position, der er relevant og vedkommende for det *danske* samfund?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg forstår grundlæggende ikke den danske borgerlighed i de her år.
Man skulle synes, at netop nu var tidspunktet, hvor forstandige borgerlige forsøgte at formulere en alternativ borgerlig vision for det danske velfærdssamfund i det 21. århundrede.
Man har paniksolgt sin troværdighed som forsvarer for retsstaten med tåbelig opbakning til dødfødte, trumpistiske forsøg på at få smidt statsministeren i spjældet
Vigtigst af alt måske et langtidsperspektivrigt bud på en grøn omstilling som alternativ til Socialdemokratiets og venstrefløjens velfærdsstatsfortælling, der kan skabe et økologisk og økonomisk bæredygtigt grundlag for den danske samfundsmodel på borgerlige præmisser.
En grøn, konkurrencedygtig, nationalt sindet kapitalisme – eller hvad det måtte være?
Hvor er den idédebat?
Jeg ser den simpelthen ikke.
I stedet halser danske borgerlige efter amerikanske og engelske konservative dagsordner, der som i det amerikanske tilfælde er født i en giftig demokratisk dødskamp, eller som i det britiske tilfælde har øvet voldsom økonomisk og politisk, samfundsmæssig selvskade.
Man rejser kortsigtede debatter om mikroskopiske civilsamfundsorganisationer som Normstormerne og kaster sig frådende over vel nok velmenende, men ugennemtænkte udsagn fra unge socialdemokratiske lokalpolitikere.
Har man boret sig så langt ned i kapitulationen overfor den socialdemokratiske velfærdsstat, at man end ikke ænser dybden i sin egen idémæssige uformåenhed?
Man lader sig føre af antidemokratiske rottefængere som Tucker Carlson og reproducerer (i dansk sammenhæng) overvejende konstruerede problematikker om identitetspolitik på de videregående uddannelser i et totalt overstyret vokabular, der er lige så politisk udsigtsløst, som det er uden den dagligdags relevans for store samfundsgrupper, der flytter stemmer over midten og rykker de store dagsordner. (Apropos: “Det, Marianne Stidsen mener, er…”)
Man har stirret sig total blind i sin foragt for Mette Frederiksen og har paniksolgt sin troværdighed som forsvarer for retsstaten med tåbelig opbakning til dødfødte, trumpistiske forsøg på at få smidt statsministeren i spjældet.
Debatter, der alle har det til fælles, at de principielt og idémæssigt er analoge til at tisse i bukserne for at holde varmen, fordi de cementerer en grundlæggende reaktiv politisk indstilling – en de facto politisk kapitulation, hvor man tager sig til takke med at fungere som korrektionsmekanisme overfor ens politiske modstanderes angivelige excesser.
Handler det om, at man ikke ejer opfindsomheden og evnen til at tænke større?
At idéudviklingen og tænkningen er overladt til idéforladte anti-tænkere?
At man reelt har givet op på at etablere en selvstændig borgerlig position, der er relevant og vedkommende for det *danske* samfund?
Eller har man boret sig så langt ned i kapitulationen overfor den socialdemokratiske velfærdsstat, at man end ikke ænser dybden i sin egen idémæssige uformåenhed?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
