Sund og naturlig hudpleje handler også om avancerede behandlinger. For ved at tilsætte mekanik og teknik, trækkes en del kemi ud af ligningen for smuk hud. Men er det sundt og sikkert? Det ser skønhedsekspert Anne Absalonsen på.
Har du set dig selv i spejlet for nylig? Det har jeg, og det var et herligt syn: Solbrændt næsetip og hageflip, lidt flere smilerynker og et hudbillede, der afspejler en dejlig sommer med masser af sol mellem dråberne, saltvand, grillaftner (under halvtag) og sene sengetider. Det gode liv er ikke altid foreneligt med den gode hudpleje, men nu, hvor kalenderen står på sensommer, er det tid til at pynte lidt på det. Hudbilledet.
I lang tid havde jeg en ”nåle”-rulle fra Swiss Clinic liggende, men turde ikke bruge den, selvom jeg sjældent er bange for at prøve noget nyt. Men mange af de kosmetologer, jeg lytter til, forsikrede mig, at det er helt sikkert, og at det er effektivt, bare man bruger hovedet.
”Nåle-ruller”, microneedling eller dermaroller – kært barn har mange navne, og særligt, da det er blevet rigtig populært. Teknikken er, at bittesmå nåle rulles henover huden og laver tusindvis af mikroskopiske huller eller kanaler i huden, så den skubber til collagenprocessen og begynder at reparere sig selv ved at danne nye – og bedre – hudceller.
Uanset, om det er en kosmetolog eller dig selv, der ruller, så skal det gøres forsigtigt. Det glemmer producenterne nogle gange at informere om, og det er ærgerligt
Rulninger og efterfølgende pleje bruges til at reparere solskader, forbedre hudens struktur, reducere ar, formindske porer og stramme huden op. Og selvom det alt sammen lyder meget godt, så er det stadig vigtigt at bruge hovedet.
For det er små læsioner, der opstår i hudens øverste lag, og derfor var det i lang tid kun en behandling, der blev udført på klinikker. Uanset, om det er en kosmetolog eller dig selv, der ruller, så skal det gøres forsigtigt. Det glemmer producenterne nogle gange at informere om, og det er ærgerligt, at de mulige skader, der kan opstå, ikke italesættes mere end de gør. Hellere forebygge ved at være forskel.
I de tre måneder, inden sommeren tog over, hvor jeg rullede frem og tilbage, op og ned et par gange om ugen, nåede jeg frem til følgende konklusioner om sikkerhed og sundhed:kel.
Til hjemmebrug ville jeg ikke bruge nåle, der er længere end 0,2 mm. Ja, de findes længere og de sælges frit, men vil for at blive på den sikre side, så hold længden her og gå langsomt frem
Der er stor forskel på nålelængderne, alt efter, om det er en rulle til hjemme – eller klinikbrug. Derfor er behandlingen også forskellig. Man kan sagtens opnå gode resultater selv, men hvis man virkelig vil i dybden med ar, pigmentforandringer eller svære solskader, er klinikbehandlingerne stadig at foretrække. Eventuelt med egen-behandling hjemme.
Til hjemmebrug ville jeg ikke bruge nåle, der er længere end 0,2 mm. Ja, de findes længere og de sælges frit, men vil for at blive på den sikre side, så hold længden her og gå langsomt frem. Det er små, skarpe skalpeller, og den aften, jeg mistede en tredjedel af mit ene øjenbryn, fordi jeg ikke gad gå ind til mit spejl, fik jeg respekt for rullen.
Så brug spejl! Og tid
Renlighed er et must, part 1: Jeg desinficerer rullen efter brug, inden jeg lægger den i æsken, så den er tør og ren til næste rul.
Renlighed er et must, part 2: Huden skal også være ren, og det der med at rense huden, har jeg lige skrevet om her:
Jeg ruller et par gange om ugen, men det kan måske ændre sig. Jeg kunne sikkert have set større forandringer i min hud, hvis jeg rullede oftere, men det blæser jeg på. Jeg vil gerne gå langsomt og sikkert frem. Skønhedsevolutionist, som jeg jo er. Det har jeg skrevet om her.
Rul op/ned, frem/tilbage og diagonalt, ikke mere end fire gange over samme sted.
Aften er det bedste tidspunkt. Min pande bliver rød og svulmer lidt op, så den har brug for hvile efterfølgende.
Nu kommer det
Og nu kommer dét, der for mig for gør den store forskel: den pleje og næring, huden får bagefter. For selvom det er teknikken, der gør forskellen her, så er serum, creme eller masker afgørende.
De optages nemlig op til 200 gange bedre, end hvis de bare blev smurt ovenpå en renset hud. Jeg bruger Bioeffect EGF Serum, mest fordi det gør fin hud sundere og stærkere, så den er bedre til at holde på fugt.
Netop fordi vi arbejder down under, vil jeg gerne have det så rent og naturligt som muligt, så vælg noget, der ikke indeholder for meget krudt. Ingen parfume, farve eller andet, der ikke gør huden en tjeneste (Bioeffect indeholder heller ikke alkohol, tilsætningsstoffer, andre konserveringsstoffer eller olie).
Ovenpå bruger jeg Medex Vital Recover K, en lidt understatet, value-for-money-natcreme, der er specielt udviklet til efterbehandling efter f. eks. nåleruller og laser.
Den indeholder vitamin A og E. Retinol, hyaluron og peptide-produkter, enten som serum, creme eller masker, er gode som efterbehandling. Brug endelig, hvad der er i skabet i forvejen, oplevelsen er bare, at de virker endnu bedre.
Og dagen efter bruger jeg en eller anden dagcreme + solcreme. Med SPF 50.
Solcreme er obligatorisk efter klinikbehandlingen, men også efter hjemmerul, for huden er jo i gang med en genopbygning, og derfor åben og modtagelig. Igen: hellere rettidig omhu, ellers har du rullet forgæves.
Mit sidste tip i denne ombæring hedder kosttilskud. For mig har det vist sig at være en god ide, at give huden noget at leve af i form af beauty-tabletter
Selvom jeg ikke er fan, er solcremer med faktortal over 30, så er der et sted, jeg selv napper SPF 50: Når huden er under behandling med f.eks. ruller, laser, syrepeeling eller andet, der går dybt. Undgå at rulle huden, mens der er allermest sol, men start nu efter ferien eller senere i efteråret.
Mit sidste tip i denne ombæring hedder kosttilskud. For mig har det vist sig at være en god ide, at give huden noget at leve af i form af beauty-tabletter. Dem har jeg også skrevet om tidligere.
Skulle du alligevel sidde og tænke, nej, det er ikke noget for mig, så kunne du kigge på en anden, helt nålefri måde at rulle huden på: med en jade-rulle. Den jeg har er fra SMUK, et nyt dansk beautybrand, udviklet af en kosmetolog, og jeg har haft stor glæde af den hele sommeren, hvor jeg har fulgt hendes video og rulle-masseret ansigt og hals med den tilhørende serum. Den køler dejligt, den stimulerer bindevævet og den masserer ansigtsmusklerne, så de bære sig selv på fineste vis.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her