OVERVÅGNING // INTERVIEW — Overvågningen af borgere, der modtager offentlige ydelser, er gået for vidt. Det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Justitia. Udbetaling Danmark har ifølge rapporten ”løbende fået udvidet sin adgang til at indhente og behandle oplysninger om borgerne uden deres samtykke.” Men hvorfor er det forkert at overvåge, hvis det kan forhindre socialt bedrag?
LYT TIL ARTIKLEN HER:
Tænketanken Justitia udgav i juli rapporten med den kritiske titel: Udbetaling Danmarks systematiske overvågning. Rapporten konkluderer i en sammenfatning, at: ”Udbetaling Danmark behandler oplysninger om langt flere borgere end hidtil antaget. Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark fået en række omfattende beføjelser til at indhente, opbevare, samkøre og videregive oplysninger om både de ca. 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark selv udbetaler ydelser til, og borgere, som er ydelsesmodtagere hos andre myndigheder.”
Forfatteren til rapporten, Birgitte Arent Eiriksson, udtalte i forbindelse med udgivelsen af rapporten til Dagbladet Information, at hun ikke kendte til andre myndigheder, der laver ”så omfattende overvågning som Udbetaling Danmark.”
Tidligere var det kommunerne, der stod for udbetaling af ydelser til borgere, men i 2012 begyndte Udbetaling Danmark at administrere udbetalingerne. Udbetaling Danmark skal sikre, at oplysninger fra borgeren er korrekte, og at borgeren ikke snyder sig til ydelser fra det offentlige, eksempelvis kontanthjælp eller børnetilskud til enlige forældre.
Udviklingen må anses som et tegn på, at effektivitetshensyn og hensynet til at bekæmpe snyd med sociale ydelser generelt er blevet vægtet højere end hensynet til borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger”
Skal man tro rapporten, er overvågningen af danske borgere altså ganske omfattende: ”Nye oplysninger viser, at Udbetaling Danmarks opgaver og beføjelser i praksis indebærer, at der behandles oplysninger om stort set alle borgere i Danmark.” Helt konkret betyder det ifølge rapporten, at Udbetaling Danmark for at finde frem til borgere, der modtager ydelser, som de ikke er berettigede til, foretager: ”ugentlige samkøringer af personoplysninger på tværs af egne registre samt en lang række registre hos andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Datasamkøringerne omfatter både ydelsesmodtagerne og – når det er relevant for ydelserne – deres nærmeste familie.”
Ifølge rapporten er der ”gode grunde til at føre kontrol med udbetaling af sociale ydelser,” men Arent Eiriksson konkluderer også, at ”udviklingen må anses som et tegn på, at effektivitetshensyn og hensynet til at bekæmpe snyd med sociale ydelser generelt er blevet vægtet højere end hensynet til borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”
Den hastige digitalisering sætter demokratiet under pres
Men hvad er der galt med at overvåge sine borgere, hvis det kan forhindre socialt bedrag? Det ringer jeg til Mads Vestergaard for at få svar på. Vestergaard er filosof og forfatter til bogen Digital totalitarisme, der udkom i år og handler om, hvordan digitaliseringen er med til øge den sociale kontrol.
Vestergaard peger som det første på, at demokratiet kommer under pres som følge af den digitale udvikling. “Det hastværk, digitaliseringen er omgærdet af, sætter kritisk omtanke, demokratiske procedurer og drøftelse under pres. Tempo prioriteres højere end åbenhed, og fordi digitaliseringen har potentiale til at ændre vores samfund ret drastisk, er det dybt problematisk, hvis vi ikke tager os tid til åbent at drøfte, hvordan fremtidens digitale virkelighed bør se ud,” siger Vestergaard.
Bare fordi teknologierne giver nye muligheder for overvågning og kontrol, og der er penge at spare, ønsker vi så et overvågnings- og kontrolsamfund uden privatliv for borgerne?”
Han fortsætter: ”For eksempel har danske politikere udtrykt overraskelse over, at den lov, de selv har vedtaget (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft i januar 2020, red.), kunne være problematisk for privatlivet. Loven muliggør individuel profilering og masseovervågning af arbejdsløse gennem data og forudsigelsesalgoritmer.” Den individuelle profilering kan ifølge Justitia også forudsige borgeres adfærd.
Vestergaard ser profileringen af arbejdsløse som et eksempel på, hvordan nye teknologier ”baner vej for nærgående overvågning og en ny form for datadrevet social kontrol. Det baner vej for omfattende styring af borgerne.” Derfor ser han det som ”et demokratisk problem, at vi drøner derudaf.” Vestergaard holder en kort pause og fortsætter så spørgende: ”Bare fordi teknologierne giver nye muligheder for overvågning og kontrol, og der er penge at spare, ønsker vi så et overvågnings- og kontrolsamfund uden privatliv for borgerne?”
Farlig glidebane, der vil gøre Danmark til et åbent fængsel
Ifølge Vestergaard er loven et skridt på en vej, der kan ende med til at gøre Danmark til et åbent fængsel. Han ser en fare i, at man ”vil sammenkøre forskellige data og med forudsigelsesalgoritmer vurdere risikoen for, om en person bliver langtidsledig.” Samtidig diskuteres det i kommunalt regi, hvorvidt kommunen gennem dataindsamling skal vide, hvornår borgerne går i seng. ”At være sent oppe kan måske betyde en forhøjet risiko for langtidsledighed og bør kommunen så ikke skride ind? Men at myndighederne holder øje med folks sengetider er en høj pris. Skal kommunen virkelig vide, hvor sent borgeren går i seng?” spørger Vestergaard.
At aflæse borgerens el-forbrug er en effektiv måde at se på, om folk snyder med folkeregisteradresse og modtager enligydelse
Derudover så man ifølge Vestergaard ”ambitioner om at overvåge gennem el- og varmeforbrug, gennem denne dataindsamling så man kigger direkte ind i folks hjem. Så kan man overvåge hvornår folk går i seng, hvornår der er gæster og om man sover alene.” Den tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), der har været pennefører på loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, åbnede op for at se på borgeres el-forbrug, men måtte imidlertid trække forslaget tilbage efter massiv kritik. At aflæse borgerens el-forbrug er en effektiv måde at se på, om folk snyder med folkeregisteradresse og modtager enligydelse (som enlige forældre kan søge om, red.) som også Information peger på.
”Der er et vedholdende pres for at bruge teknologierne til social kontrol. Der kommer forslag om at tilgå mobildataen, så man kan se, hvor borgeren befinder sig, ligesom der er ytret ønske om at tilgå rejsekortsdata. Det er ret vidtgående.”
Hvorfor er det et demokratisk problem, at man kan få adgang til, hvornår man tænder for lyset eller tager S-toget?
”Er borgeren eksponeret for beslutningstageres blik, så fjerner det privatlivet. Privatliv er en grundlæggende ret i et frit samfund, man skal have mulighed for at gøre ting, andre ikke ved noget om.” Det medfører ifølge Vestergaard også, at ”nogle vil snyde på vægten.”
Men for ham er det prisen for et frit samfund. ”Hvis nu vi forestiller os det scenarie, hvor det er fuldstændig umuligt at træde lidt ved siden af, uden hammeren falder, så er det interessant at se, hvordan vi betragter den digitale udvikling i Kina. Her er de netop ved at opbygge et datadrevet overvågningssamfund, hvor ambitionen er, at alle overtrædelser og regler opdages og sanktioneres. Det kalder vi totalitært, når det foregår i Kina. Hvis der er overvågning, vi vil finde dybt kritisabel, hvis den foregår i Kina, hvorfor skulle vi så være villige til at acceptere den i Danmark? Det handler om, hvilket samfund vi vil have, og hvilket vi ikke vil have.”
Hvad er problemet ved ikke at have et privatliv?
”Problemet med ikke at have et privatliv er helt grundlæggende, at viden og information er magt. Hvis borgeren er eksponeret og synlig, så det betyder det også, at borgeren er dårligere stillet i den magtrelation, der er mellem borgere og myndigheder og borgere og virksomheder. Det går ud over borgerens selvbestemmelse og er undergravende for demokratiet.”
Håber, at den nye regering ryster datafeberen af sig
Det er vel fint, at staten bekymrer sig om borgerens nattesøvn, hvis det betyder, at det bliver svært for borgeren at komme i beskæftigelse?
”Hvis man mener, at myndighederne skal bestemme, hvornår man går i seng, og at det måske endda skal have konkrete konsekvenser, hvis sengetiden overskrides, så er man ikke tilhænger af et frit samfund. Et afgørende kendetegn for det, er privatliv. Ellers tilnærmes Kina. Men selve ideologien, der driver digitaliseringens hastværk, er hentet ind fra Silicon Valley, hvor man tror, teknologien vil løse alle problemer, hvis blot der ikke er politisk regulering, utilfredse borgere eller demokratiske hensyn, der hindrer udviklingen.”
Derfor er det for Vestergaard vigtigt, at vi sætter tempoet ned: ”Hvis alle problemerne er løst lige om lidt med teknologiske fixes, som den teknologioptimistiske fortælling lover, så kan vi jo ikke stå her på perronen og diskutere retssikkerhed, tillid og selvbestemmelse, så handler det om at komme på toget så hurtigt som muligt til en glorværdig fremtid, hvor der er en overflod af alt til alle. Når sådan en ideologi vinder indpas på de politiske ledelseslag, som det i høj grad er sket i Danmark, så kan det danne basis for, at der bliver set bort fra en fornuftig god demokratisk proces, der tager tid. Nu må vi håbe, at den nye regering ryster datafeberen af sig og netop sætter den myndige borger, tillid, retssikkerhed som førsteprioritet og digitaliserer etisk, så vi kan høste gevinsterne uden at glemme, hvad vi virkelig sætter pris på: vores grundlæggende samfundsmodel hvor den myndige borger står stærkt over for myndigheder såvel som over for virksomheder.”
Foto: www.madsvestergaard.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
