
FOLKEKIRKEN // DIGITALT – Sjælesorg på nettet er et folkekirkeligt initiativ, iværksat som et treårigt pilotprojekt i februar 2017. Det digitale chatrum er anonymt, hvilket gør en stor forskel fra det traditionelle sjælesorgsrum hos sognepræsten, skriver leder af projektet, sognepræst Pernille Hornum, der her fortæller om erfaringerne med initiativet. Digital sjælesorg kan ikke stå alene, men den er et hensigtsmæssigt supplement til det moderne menneske i den digitale tidsalder.
Sjælesorg på nettet (SPN) er den danske folkekirkes digitale onlinetjeneste til alle, der måtte ønske en sjælesorgssamtale på internettet. Man behøver ikke at være medlem af folkekirken. Gennem de to år, tjenesten har eksisteret, har interessen været overvældende. Mennesker henvender sig for at chatte om sorg efter tab ved dødsfald, om deres sygdom, eller hvis en af deres pårørende er ramt af sygdom. Denne artikel gør rede for initiativet og baggrunden for, at den danske folkekirke har valgt at oprette en digital indgang til sjælesorgen.
Første del af artiklen fokuserer på det, der gør det digitale sjælesorgsrum attraktivt og hyppigt anvendt af et stigende antal konfidenter. Dernæst beskæftiger den sig med de forskellige temaer, der på grund af anonymiteten bringes ind i det digitale chatrum, og i sidste del handler det om, hvad det særlige digitale sjælesorgsrum kan, og hvad der fordres af sjælesørgerne i digital sjælesorg. Artiklen afsluttes med at kaste et blik på de muligheder og begrænsninger, et anonymt, digitalt sjælesorgsrum giver det moderne menneske.
Initiativet til digital sjælesorg
Tanken bag initiativet er, at folkekirken skal være der, hvor mennesker er. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 92 % af danskerne har onlineadgang, og mere end 87 % er online hver dag. Det er derfor helt afgørende, at folkekirken også er til stede på nettet, så alle, der har en smartphone, en tablet eller en computer, kan kontak te en af folkekirkens præster på Sjælesorg.nu for at få en sjælesorgssamtale.
I sorgen bidrager distancen ofte til nærvær, hvilket kan synes paradoksalt. Sjælesørgerens/præstens anonymitet gør, at konfidenten ikke skal forholde sig til en eventuel oplevelse af samtalepartnerens vurderende eller fordømmende blik
Sjælesorg på nettet (SPN) ønsker at bringe sjælesorg ind i den almindelige danskers hverdag samt at gøre opmærksom på folkekirkens generelle tilbud om sjælesorg, så enhver bliver gjort bekendt med muligheden for en samtale med en præst om åndelige og eksistentielle spørgsmål såvel ansigt til ansigt som gennem internettet. Herved forsøger det tre årige pilotprojekt at rebrande sjælesorg og derved øge bevidstheden om, hvad sjælesorg er. Sjælesorg på nettet er mobil i den forstand, at hvis man har sin smartphone eller tablet ved hånden, kan man ved at klikke sig ind på Sjælesorg.nu i åbningstiden chatte med en præst på gaden, fra sygesengen, i bussen, i toget, på arbejdspladsen, i skolegården i frikvarteret eller fra sit hjem.
Historie
Sjælesorg.nu blev lanceret i februar 2017 og har nu to år efter haft over 8.000 henvendelser i åbningstiden, som for nuværende er fire dage om ugen i dagtimerne. Uden for åbningstiden kan vi registrere over 20.000 opkald, hvilket fortæller os, at der er et stort behov i befolkningen for sjælesorgssamtaler på nettet.
Anonymitet
Sjælesorgssamtalerne mellem konfident og præst på Sjælesorg.nu er fortrolige, anonyme samtaler, hvor både præst og konfident er anonyme. Det betyder, at det er muligt at skabe et fordomsfrit rum i den forstand, at køn, alder og udseende ikke bliver forstyrrende eller får betydning for samtalen. De erfaringer, vi har høstet de sidste to år, vidner om, at anonymiteten er afgørende for mange af konfidenterne. Flere konfidenter spørger til anonymiteten som det første, når de på chatten har fået kontakt med sjælesørgeren. De ønsker at få bekræftet anonymiteten, og om samtalen bliver slettet efterfølgende. Det identitets- og kontroltab, mennesker ofte oplever, når man rammes af sorg og krise, kan få en til at skamme sig, men gennem anonymiteten formindskes konfrontationen med denne skamfølelse.
Temaer i sjælesorgssamtalen på nettet
Sjælesorg.nu er åben for alle, og sammenlignet med andre digitale fora er der ikke noget særligt kriterium for, hvem der kan henvende sig og hvad man kan henvende sig med. Hvis temaet for samtalen kræver en anden form for rådgivning end sjælesørgerne kan indfri, henvises der typisk til andre relevante fagpersoner. Præstationsangst, kærestesorger, selvmordstanker, angst og frygt, sorg og krise, overgreb, ensomhed, skilsmisse, utroskab, mobning, tvivl og tro, eksamensangst, meningsløshed og seksualitet er bare nogle af de eksistentielle dilemmaer, både unge, midaldrende og ældre henvender sig med til sjælesørgerne på Sjælesorg.nu. For en overvejende del af konfidenterne er det første gang, de har en personlig samtale med en præst.
I nogle få tilfælde har vi som sjælesørgere erfaret, at vi har ført samtaler med en konfident, hvor fortællingen synes at være falsk, og hvor vedkommende udgiver sig for at være en anden. Yderligere er der teknologiske og juridiske dilemmaer
Flere giver udtryk for, at de er glade for samtalen med præsten på Sjælesorg.nu, og at den erfaring gør, at det ikke længere føles så fremmed at kontakte den lokale sognepræst, hvis man har brug for en samtale ansigt til ansigt.
Det fysiske samtalerum versus det digitale chatrum
Vi lever i en digital tidsalder, hvor det personlige møde mennesker imellem i mange tilfælde er erstattet af virtuelle møder, hvor digitale platforme er midlet til kontakt med omverdenen. Det kræver nye måder at kommunikere på både teknologisk og mentalt. Hvor man i det fysiske møde kan se hinanden i øjnene og bruge kropssprog, mimik og gestik, må man i det digitale chatrum bruge andre kommunikative greb for at kompensere for mangel på samme. Det fysiske møde og den fysiske samtaleform kan ikke uden videre transformeres ind i det digitale rum. Vante sproglige manøvrer og tillærte afkodninger mennesker imellem må aflæres, og nye må trænes og læres. Når vi ikke længere befinder os i det samme fysiske rum, opstår en række nye etiske dilemmaer.
Det digitale rum for sjælesorg
Fordi samtalerne på Sjælesorg.nu er anonyme både for konfident og præst/sjælesørger, betyder det, at der er omstændigheder, man ikke har adgang til, medmindre konfidenten selv informerer om det i samtalen. Derfor må man som sjælesørger i den digitale samtale spørge ind til forhold, der i det fysiske rum for sjælesorg almindeligvis kan tages for givet.
Et eksempel kan være, at det undervejs i samtalen med et selvmordstruet menneske viser sig at være nødvendigt at spørge ind til, hvor vedkommende befinder sig, og om der er mennesker i nærheden, der kan hjælpe. Et andet eksempel kan være en ung pige, der er uhelbredeligt syg, og som skriver med sin mobiltelefon fra sin sygeseng, at hun er bange for at være alene hjemme. Når der går lang tid imellem pigens svar på sjælesørgerens henvendelse i chatten, må sjælesørgeren spørge til, hvorvidt hun stadig er alene, eller om hendes forældre er kommet hjem igen.
I de digitale sjælesorgssamtaler må man som sjælesørger være opmærksom på sit sprog og måden, man formulerer sig på. Samtalen er nøgen i den forstand, at man kun har ordene at gøre godt med. Et sårbart menneske skriver en sætning på skærmen, som sjælesørgeren må gribe og gøre til en levende samtale udtrykt i og med et sprog, der søger at møde den nødlidende, hvor vedkommende sprogligt, mentalt og følelsesmæssigt er.
For at skabe rum til refleksion i samtaler mellem mennesker siges det, at tavshed er guld. Det gælder i den grad også i den digitale sjælesorgssamtale
Tillige skal man som sjælesørger være opmærksom på, at det skrevne ord kan virke mere direkte konfronterende end den mundtlige formidling. I den fysiske, mundtlige sjælesorgssamtale kan man krydre og justere budskabet med intonation, lyde af suk, tøven og lettelse eller andre indikationer på, hvor man er.
I den anonyme, digitale sjælesorgssamtale er man prisgivet ordene på skærmen, og det er afgørende for kvaliteten, at man som sjælesørger kan aflæse konfidenten gennem det skrevne sprog. Derfor er det en forudsætning for at yde kvalificeret digital sjælesorg, at sjælesørgeren er ydmygt nysgerrig, trænet i at stille relevante spørgsmål til konfidentens ærinde og hele tiden informere hende om, hvad man gør under samtalen.
Det er nødvendigt for sjælesørgeren at anvende metakommunikation. I den fysiske samtale kan sjælesørgeren vise, at hun lytter, hvor hun i den digitale samtale må skrive, at hun lytter. Når man tænker eller reflekterer over, hvad konfidenten skriver, må man skrive, at man tænker, og at man responderer efterfølgende.

Ligeledes må sjælesørgeren følge konfidentens skrivetempo, så udvekslingen af væsentlige pointer mellem sjælesørger og konfident ikke overses eller overhøres, og man må tilpasse sine svar og spørgsmål, så man ikke kommer foran konfidenten i samtalen.
For at skabe rum til refleksion i samtaler mellem mennesker siges det, at tavshed er guld. Det gælder i den grad også i den digitale sjælesorgssamtale. Hvor pausen i den fysiske samtale og den deraf følgende stilhed kan afstedkomme forlegenhed og usikkerhed om, hvor længe det er passende for samtalepartnerne at holde pause, bibringer pausen i den digitale samtale et naturligt ophold i samtalen og virker ukompliceret, når enten konfident eller sjælesørger foreslår en pause eller opfordrer til stilhed for en stund.
Det er vores erfaring som sjælesørgere, at pausen er med til at skabe nærvær og progression i samtalen, da konfident og sjælesørger med sig selv og for sig selv får mulighed for at mærke, hvor vedkommende er i samtalen. Konfidenten oplever at være i rum med sig selv i den eventuelle pause i samtalen uden at være efterladt, for både konfident og sjælesørger er stadig logget ind i det digitale samtalerum.
At skrive bevæger og skaber bevægelse
Undersøgelser viser, at det på flere niveauer er hjælpsomt for mennesket at nedskrive sine tanker, følelser og smertefulde erfaringer. Som sjælesørgere på nettet erfarer vi, at der sker en bevægelse for konfidenten i det digitale chatrum. Det er konfidentens egne skrevne ord, der bevæger konfidenten og skaber bevægelse i sorgen, i krisen eller i det eksistentielle dilemma. Det er interessant, at konfidenten ofte efterfølgende udtrykker sin taknemmelighed for samtalen over for sjælesørgeren.
Sorg ved alvorlig sygdom og død
En stor del af henvendelserne på Sjælesorg.nu er fra mennesker, der er i sorg. Det anonyme, digitale sjælesorgsrum synes at opleves af konfidenterne som et helle midt i sorgen. Det kan fx som pårørende være svært at dele sine sorger og bekymringer med den døende, og for den døende kan det ligeledes være vanskeligt at fortælle om sin angst og smerte til sin ægtefælle og familie. Derfor er det ofte en stor hjælp at henvende sig til fagprofessionelle både i det fysiske og digitale rum og der have mulighed for at dele tanker og følelser.
I sorgen bidrager distancen ofte til nærvær, hvilket kan synes paradoksalt. Sjælesørgerens/præstens anonymitet gør, at konfidenten ikke skal forholde sig til en eventuel oplevelse af samtalepartnerens vurderende eller fordømmende blik. Samtalens fokus er konfidentens fortælling, og sjælesørgerens lytten og empatiske indlevelse synes at skabe et intenst nærvær. Tid og rum ophæves, og ordene flokkes for at udfolde sig i det hjerterum af nærvær, ømhed og varme, som det lykkes at skabe mellem sjælesørger og konfident.
Muligheder, begrænsninger og etiske dilemmaer
Det digitale sjælesorgsrum kan give et menneske mulighed for at blive set, hørt og favnet. Omsorg, ømhed, empati og varme plejer vi at mene er betinget af menneskers fysiske tilstedeværelse. Men det er kommet bag på os som sjælesørgere på nettet, at det anonyme, digitale sjælesorgsrum også kan bidrage, når det drejer sig om at give et andet menneske omsorg. Måske hænger det sammen med, at rummet som udgangspunkt er ubegrænset. Du skal ikke bestille tid. Det er i åbningstiden frit tilgængeligt. Du kan få kontakt som den, du er, hvor du er, og med et hvilket som helst tema. Man har så at sige sjælesørgeren ved hånden, hvis man har en mobiltelefon, en tablet eller en computer. Det er også muligt for præsten/sjælesørgeren at sende en velsignelse, en bøn eller andre tekster til trøst, hvis konfidenten ønsker det.
Det ser ud til, at det digitale, anonyme sjælesorgsrum er et samtalerum, der er langt mere fordoms- og magtfrit end det fysiske rum mellem mennesker. Anonymiteten skaber en høj grad af ligeværdighed mellem sjælesørger og konfident. Selvom ingen rum er magtfrie, og man med Løgstrups ord altid holder noget af det andet menneskes liv i sin hånd, spiller titler, udseende, stemmeføring, alder, køn og kropssprog en mindre rolle i det digitale end i det fysiske rum. Det digitale sjælesorgsrum har tillige en række begrænsninger for både sjælesørger og konfident.
Et etisk dilemma er, at man som sjælesørger kun kan hjælpe den nødlidende, hvis hun vælger at blive i samtalen. Vilkåret på en digital platform er, at konfidenten kan logge ud, hvorved sjælesørgeren er magtesløs i en anden forstand end i den fysiske samtale, hvor man ved, hvem konfidenten er
Det er ikke muligt for konfidenten at sikre sig fortløbende samtaler med den samme sjælesørger. På grund af anonymiteten vil det være tilfældigt, om man kommer til at tale med den samme sjælesørger igen. Sjælesørgeren kan heller ikke sikre sig, hvor konfidenten er mentalt og følelsesmæssigt, hvis konfidenten logger ud af samtalen, før den er afsluttet, enten efter eget valg eller på grund af tekniske udfordringer som fx en ustabil netforbindelse. Da man kun har ordene til rådighed, kan man ikke favne konfidenten rent fysisk eller give anden form for berøring som et strøg over håret eller en kærlig hånd på skulderen.
Et etisk dilemma er, at man som sjælesørger kun kan hjælpe den nødlidende, hvis hun vælger at blive i samtalen. Vilkåret på en digital platform er, at konfidenten kan logge ud, hvorved sjælesørgeren er magtesløs i en anden forstand end i den fysiske samtale, hvor man ved, hvem konfidenten er. Et andet etisk dilemma er, at man som sjælesørger ikke ved, om den samtale og den sjælesorg, man yder, baseres på ægte fortællinger og ægte konfidenter.
I nogle få tilfælde har vi som sjælesørgere erfaret, at vi har ført samtaler med en konfident, hvor fortællingen synes at være falsk, og hvor vedkommende udgiver sig for at være en anden. Yderligere er der teknologiske og juridiske dilemmaer. Alt på internettet kan hackes, så selv med den sikreste tekniske løsning kan vi aldrig vide os sikre på, om noget kan lækkes, så der i værste tilfælde kan ske brud på persondataforordningen. Det er det digitale rums vilkår.
Muligheder og begrænsninger og etiske dilemmaer taget i betragtning synes det anonyme, digitale sjælesorgsrum at være blevet en uundværlig indgang til sjælesorgen for det moderne menneske. Men det kan ikke stå alene. Sjælesorgen hos den lokale sognepræst er også nødvendig. Hver ting til sin tid. Digital sjælesorg er et positivt tiltag i den forstand, at mennesker, som ellers aldrig ville kontakte en præst direkte, på denne måde og anonymt har mulighed for at dele deres tanker og følelser.
Artiklen er en redigeret udgave, der tidligere har været udgivet i Omsorg, nr 2, 2019.
Foto: Thought Catalog, Unsplash
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her