Første december er det World Aids-dag, men den danske Aidslinien er blevet lukket og de ansatte er sagt op. De frivillige skal heller ikke møde op længere, og alle opsagte har fået mundkurv på. POV Internationals Monica Krog-Meyer ridser sagen op set fra de fyredes stol. Præsident for AIDS-Fondet Susse Wold blev ikke orienteret om beslutningen.
“RING TIL AIDSLINIEN PÅ 33 91 11 19, HVIS DU HAR BRUG FOR SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM HIV, ANDRE SEXSYGDOMME OG SIKKER SEX”. ”Aidsliniens frivillige sidder klar til at svare på spørgsmål om hiv, andre sexsygdomme og sikker sex”. Sådan står der stadigvæk på hjemmesiden – (linket virker ikke længere, red. 2018), men Aidslinien er lukket, og tre ansatte er sagt op. Før var der 20-25 personer, der ringede til Aidslinien dagligt indenfor åbningstiden 9-20. Nu kan man kun ringe mellem 10-14. Og kun på hverdage. Hvad er der sket? Det har POV International undersøgt og det følgende er historien om et enestående stykke hjælpearbejde, der nu er fortid.
Den dag det hele sluttede
Torsdag 13. oktober var der varslet et kort personalemøde for de ansatte i AIDS-Fondet. Der var mødepligt. På programmet var orientering om en ny struktur for de tre funktioner i AIDS-Fondet, telefonrådgivningen Aidslinien, STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation og Hiv-Danmarks personlige rådgivning for hiv-smittede.
Aidslinien har i alle årene været sig selv, først for 4-5 år siden blev den fusioneret ind i AIDS-Fondet. Det var blevet varslet, at arbejdet skulle deles op i teams, nogle ville få nye arbejdsområder, og der ville også blive tale om fyringer, så alle mand mødte op i festsalen. Direktør Klaus Legau havde ikke ønsket at få medarbejdernes input til en ny struktur. Han ville lave den selv, få den godkendt af bestyrelsen og så forelægge den for medarbejderne, lød det. Det ville blive en orientering, fik man at vide, og der ville ikke blive lejlighed til at stille spørgsmål.
De ansatte blev fritstillet, med løn ifølge overenskomsten. De skulle rydde deres skrivebord med det samme og i de følgende dage ordne deres mail, så der blev sendt automatsvar om, at de ikke længere arbejdede der. En uges tid efter var det hele lukket ned – 17 dage før Aidslinien skulle fejre sit 30-års jubilæum. Det blev en noget anderledes fest.
På mødet gik direktøren i gang med sin præsentation via overheads, 20 minutter senere annoncerede han, at alle skulle sætte sig ved deres computer. Her modtog tre ansatte på Aidslinien en opsigelse, og desuden besked om, at de mange frivillige også skulle siges op, her og nu. Eller som formuleringen mere præcis lød, eftersom de var frivillige og derfor ikke ansat: ”De skal ikke komme mere!”
De ansatte blev fritstillet, med løn ifølge overenskomsten. De skulle rydde deres skrivebord med det samme og i de følgende dage ordne deres mail, så der blev sendt automatsvar om, at de ikke længere arbejdede der.
En uges tid efter var det hele lukket ned.
Dette skete 17 dage før Aidslinien skulle fejre sit 30-års jubilæum. Det blev en noget anderledes fest.
På spørgsmål om, hvorfor Aidslinien var den store taber, som skulle nedlægges efter så mange års indsats med 8000 rådgivninger om året, var det mest præcise svar, at der nu skulle et andet niveau ind i rådgivningen med et mere sundhedsfagligt personale til at svare dem, der ringer.
Stor forskel på rådgivning
Umiddelbart lyder det måske meget fornuftigt, men man finder nok ikke nogle mere veluddannede mennesker til netop det job, end de mange frivillige og de ansatte på Aidslinien. Det man kalder ‘sundhedsfagligt personale’, sygeplejersker og læger, ved ikke specielt meget om hiv og aids, medmindre de er ansat på en infektionsmedicinsk afdeling. Det er ikke en del af deres uddannelse. At man er sundhedsfaglig medarbejder betyder ikke, at man ved alt. Er man derimod fast rådgiver på Aidslinien, bliver man jævnligt opdateret. To gange om året er der heldagsuddannelse ved de fremmeste eksperter på området.
Rådgivning per telefon er også noget helt andet end rådgivning i forbindelse med et personligt terapiforløb, som AIDS-Fondet tilbyder. Det kan være rådgivning om testamente, hjælp til at overbevise arbejdspladsen om, at man sagtens kan fortsætte med at arbejde, man smitter ikke osv. Det er personlig rådgivning.
De frivillige på linjen er meget engagerede, og meget vrede. De har holdt møder og er i fuld gang med at starte en alternativ aids-rådgivning. De har fået lovning på støtte fra gode og solide fonde. Mon ikke man vil få mere at vide om det tiltag på World Aids-dagen 1. december? En ganske velegnet dag at annoncere et så vigtigt tiltag.
Telefonrådgivningen er svar på spørgsmål her og nu. Og foregår anonymt. Det er damage control, når f.eks. en heteroseksuel mand ringer i panik og siger: ”Jeg har dummet mig! Det troede jeg aldrig, jeg ville gøre. Jeg har været ude med drengene! Eller: Jeg har været på rejse i Thailand. Nu kan jeg slet ikke være far for mine børn. Jeg kan ikke have sex med min kone! Jeg kan ikke fortælle hende det, for så går hun” osv. Og han vil forståeligt nok gerne have en hiv-test, for at se, om han er smittet.
Men det er da en oplagt opgave for de ansatte i den personlige rådgivning, kunne man mene?
Ja, bortset fra, at de ansatte måske slår op i manualen og anviser, hvor man kan blive testet. Nem opgave. Men med til opgaven hører også, at de allerførst skal tjekke, at der er gået fire uger fra smitten kan være sket. Hvis man får lavet en test efter 14 dage, så er man nødt til at komme igen 14 dage efter, for før det kan man ikke registrere en eventuel smitte. Så det vil være spild af sundhedsvæsnets kapacitet. Og så skal han vente en uge på svaret. Måske er ham, der ringer i stedet en af dem, der skal have en kviktest, hvor man får svaret med det samme, for den mulighed findes. Men det kommer jo an på, hvor sandsynlig smitterisikoen er.
De garvede rådgivere på Aidslinien taler ikke om en test, før de helt præcist ved, hvad manden har lavet. Hvad han har udsat sig selv for. Mange af dem, der ringer, har fået oralsex af en kvinde. Sådan kan en hiv-smittet kvinde slet ikke smitte en mand! Her kan man berolige med et: ”Så gå du hjem og vær en ordentlig far og en god mand. Du skal ikke spilde tid på en test, for det kan slet ikke ske. Du er ikke smittet.”
Stadig uvidenhed om smitterisiko
Sundhedssystemet koster mange penge, så det ville jo være rart, at de, der henvender sig, har en god grund til at henvende sig.
Der kommer også stadig flere opkald fra f.eks. mænd, der har sex med mænd. Her er et typisk spørgsmål: ”Er det rigtigt, at en velbehandlet hiv-ramt ikke smitter?” Manden, der ringer, har været i sauna og én ville gerne bolle. En hiv-smittet. ”Jamen så skal du bruge kondom!” ”Det behøver jeg ikke, fordi jeg er velbehandlet!”, lyder det. Men tør man tro på det? Nej, for man kan ikke vide, om han er velbehandlet.
Og er det et par, der vil være helt sikre, så må man anbefale, at de sammen opsøger den læge, der tilser den smittede for at høre, om han er velbehandlet. For så er det rigtigt, så smitter man ikke.
Telefonrådgivningen er svar på spørgsmål her og nu. Og foregår anonymt. Det er damage control, når f.eks. en heteroseksuel mand ringer i panik og siger: ”Jeg har dummet mig! Det troede jeg aldrig, jeg ville gøre. Jeg har været ude med drengene! Eller: Jeg har været på rejse i Thailand. Nu kan jeg slet ikke være far for mine børn. Jeg kan ikke have sex med min kone! Jeg kan ikke fortælle hende det, for så går hun
Det er den store gevinst, den helt uventede bonus af medicinen, der holder hiv-smittede sygdomsfri i dag, så længe de tager den. Til alles overraskelse viser det sig, at så smitter de heller ikke andre. Den viden er ikke særlig udbredt. Eller kæresteparret, hvor den ene er bekymret, for den medicin den anden tager, er det fordi han er smittet? Så hjælper Aidsliniens medarbejder med at finde ud af, hvordan man kan komme i gang med den svære samtale.
Flere af rådgiverne har været der i både 10 og 12 år, en enkelt af de frivillige i alle 30 år. De ved, hvordan man får givet de gode svar, beroliget og rådgivet. Aidslinien har verdensrekord i at holde på frivillige. 7,4 år er de der gennemsnitligt. De melder sig til vagter, f.eks. en gang om ugen, altså rimelig fast arbejde, hvor de møder frem før eller efter arbejde og rådgiver i fire timer, ulønnet. 9-13, 13-17 eller 17-20. I weekender 11-15.
Sådan var det indtil 13. oktober. Nu er åbningstiden skåret ned til kl. 10-14. I sig selv besynderligt, når de fleste ringer før eller efter, at de er på arbejde. Nu skal man ringe i arbejdstiden. Ikke mange har lyst til at ringe fra deres arbejdsplads om så personlige og voldsomme sager. Og nu er der lukket i weekenden.
Før i tiden var samtalerne tunge, fordi de, der ringede ind, netop havde fået at vide, at de var smittede. For 30 år siden var hiv-smitte næsten den visse død. I dag har kombinationsbehandlingen gjort det til et helt andet sygdomsbillede. Men den, der ringer og har dyrket analsex med en hiv-smittet eller ubeskyttet sex med en prostitueret i lande, hvor mange kvinder er hiv-smittede, de er nøjagtig ligeså angste og rædselsslagne som dengang. Det er noget lettere for rådgiveren at kunne sige: ”Ja, det var en voldsom besked, men hør her. Du klarer den, hvis du tager en pille hver dag. Du kan sagtens føde børn.”
Man dør ikke af hiv-smitten, man dør med den.”
Der er ca. 200 nye smittede i Danmark om året. Fordelt med en tredjedel på bøsser, en tredjedel heteroseksuelle mænd, der bliver smittet på sexrejser, og en tredjedel med anden etnisk baggrund end dansk, der kommer hertil som smittede. Aidslinien har haft ca. 8000 rådgivninger om året.
Men nu er det de rådgivere, der også sørger for de personlige terapiforløb, der skal klare opkaldene. Så ventelisten til personlig rådgivning må alt andet lige blive længere.
Spareplaner
Når den slags voldsomme indgreb sker, aner man et spareprojekt i horisonten. Besparelser bliver også anført som begrundelse, men er ikke noget regulært argument. Aidslinien har allerede gennemført besparelser, bemandingen var nede på et absolut minimum, nemlig tre stillinger, der skulle dække åbningstiden kl. 9-20. Telefonrådgivningen er finansieret til og med 2017, og den fem-procents-besparelse, der kræves hvert år, ER indregnet i budgetterne.
Men nu er det slut, Aidslinien som den var er fortid. Medarbejderne er selvfølgelig kede af beslutningen, men vreden er rettet mod den måde, man med dags varsel har droppet de frivillige, efter så mange års trofast indsats.
Hvad siger Susse Wold?
Men hvad med præsidenten for AIDS-Fondet, Susse Wold? Hvad siger hun til denne voldsomme ændring? Ja, det mente hverken bestyrelsen eller direktøren Klaus Legau, at man behøvede at belemre hende med. Hun fik det ifølge POV Internationals oplysninger at vide fra anden side, da en person ringede til hende og spurgte: ”Hvad er det, der sker med Aidslinien og alle de frivillige?”
Hun var ifølge en kilde POV International har talt med temmelig overrasket. Ikke mindst da hun efterfølgende fik nys om, at de ansatte ikke må udtale sig, og måden, man har behandlet de frivillige på. Præsidenten forstår det simpelthen ikke, at bestyrelsen uden at informere hende kunne vedtage noget sådant, lyder det.
De ansatte i Aidslinien fik ved afskeden tilbud om at holde en afskedsreception i AIDS-Fondet, men de har konverteret det beløb, de fik stillet i udsigt, til et ordentligt farvel til de frivillige. Susse Wold har ifølge de frivillige sagt ja til at komme til den markering. Hun er i øvrigt selv frivillig og har ganske ligesom Aidslinien 30 års jubilæum.
En ny rådgivning, måske
De frivillige på linjen er meget engagerede, og meget vrede. De har holdt møder og er i fuld gang med at starte en alternativ aids-rådgivning. De har fået lovning på støtte fra gode og solide fonde. Mon ikke man vil få mere at vide om det tiltag på World Aids-dagen 1. december? En ganske velegnet dag at annoncere et så vigtigt tiltag.
Så kan man tænke over, at de midler, der allerede er bevilget til formålet, nu er indgået i AIDS-Fondets øvrige arbejde, og fonde må igen til lommerne.
POV International har talt med direktør Klaus Legau. Han afviser, at Aidslinien er lukket.
”Folk kan stadigvæk ringe ind og få svar på deres spørgsmål. Vi har justeret efter den situation, vi er i i dag. Det er ikke den danske befolkning, der er i risiko for at blive smittet. Det er hovedsagelig mænd, der har sex med mænd, og etniske minoriteter, der er smittet, når de kommer hertil. På den her måde kan vi koncentrere vores indsats, så vi kan få nedlagt den sygdom én gang for alle.”
POV International indvender, at danske mænd jo rejser ud til lande med sexturisme, og risikerer at vende hiv-smittede hjem.
”De kan jo stadigvæk ringe til os og få råd.”
Men hvorfor ikke bevare den enorme ekspertise, som rådgiverne og de frivillige har samlet gennem årene?
”Det er vigtigt for os, at de, der henvender sig, bliver behandlet af terapeutisk uddannet personale. Derfor vil vi benytte de terapeuter, vi har i organisationen, så man får en mere allround tilgang til det problem, man står med. Jeg anerkender de frivillige for et godt udført arbejde og for deres kompetencer i Aidslinien, som den var, men nu har vi brug for en anden form for tilbud i arbejdet for at stoppe hiv.”
Direktør Klaus Legau forlader AIDS-Fondet, da han er udnævnt til direktør i Hjernesagen pr. 1. februar 2017.
Opdateret version, fredag 18.11.16 kl 22:40
Foto øverst: World AIDS day – Pixabay. Free image.
Som skribent på POV International får jeg kun den betaling, læserne har lyst at bidrage med. Jeg bliver glad for store som små beløb på MobilePay: 2424 6242.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
