SEXOLOGI // KRONIK – Sex og seksualitet fylder meget i vores liv og for de flestes trivsel, men er ofte forbundet med skam, tabuer og af og til endda lidelse. Det er vigtigt både for den enkelte og for samfundet, at feltet tages alvorligt og anerkendes som essentielt, skriver psykologistuderende Aida Mai Ceesay, som undrer sig over, hvorfor faget ikke er obligatorisk på psykologi. Tænk, hvor meget bedre psykologerne ville være udrustet, påpeger hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når jeg fortæller venner og bekendte, at sexologi ikke er en integreret del af psykologiuddannelsen, bliver jeg ofte mødt med åben mund og polypper.
Jeg har nok set lige så forbavset ud, da jeg fandt ud af, at det står lige så slemt til på medicinstudiet, hvor sexologien er relegeret til at være et valgfag på 14 dage og 5 ECTS-point.
Sex må siges at være en rimelig essentiel og eksistentiel del af vores liv
På psykologi er det for 2. år blevet en mulighed på kandidatdelen, hvis man er så heldig at få en plads på holdet “Klinisk Sexologi i en mangfoldig verden”. Jeg var en af de heldige. Og så er det endda kun takket være studenterorganisationen KUSS (Klinisk UddannelsesSektion for Sexologi), at det overhovedet er blevet en mulighed. Deres organisatoriske arbejde har banet vejen.
Det har absolut været et af de mest spændende fag, jeg har haft indtil nu, og jeg ville sådan ønske, at det var en integreret del af psykologiuddannelsen på linje med fag som eksempelvis personligheds- eller kognitionspsykologi med både forelæsninger og holdundervisning. Der er da nok at tale om!
Ved at brede faget ud kan der også blive gjort plads til at respektere faget som det multidisciplinære og tvær-paradigmatiske felt, det er.
På holdet lærer vi om alt fra de historiske perspektiver, der knytter sig til de teorier, som Freud, Kinsey, Masters og Johnson bød ind med, til nogle af de psykologiske karakteristika, der kan være hos individer, der fx dyrker BDSM. Fra chemsex, tilknytning, differentiering og libidoens kompleksitet til vigtigheden af dobbeltkontrol-modellen samt optagelse af en anamnese med henblik på udredning og behandling.
Vores sexualliv er en sammenflettet del af vores følelsesliv, og der er så meget tabu, skam og stigma forbundet hermed
Det handler naturligvis ikke om at skabe et hyggeligt rum og bare kvidre lidt om sex, men om at tage feltet alvorligt og anerkende det som et vigtigt område for os som kommende psykologer at kunne tale om, da sex må siges at være en rimelig essentiel og eksistentiel del af vores liv.
Tabuer, skam og stigma
Vores sexualliv er en sammenflettet del af vores følelsesliv, og der er så meget tabu, skam og stigma forbundet hermed.
At faget ikke er obligatorisk, må som så meget andet handle om økonomi. Sex er naturligt, og så er antagelsen muligvis, at det klarer folk fint selv, og så kan man jo snildt spare det væk. Men det er åbenlyst en eklatant fejl, der blot ender med, at vi ikke får set på alle facetterne og dermed hellfår muligheden for at arbejde med alle de mekanismer, der kan skabe grobund for alskens problemer.
Og har vi så egentlig råd til at lade være? Frekventerer man nogle af de grupper på Facebook, der omhandler relationer, opdager man hurtigt, at langt de fleste anonyme indlæg har det med at kredse om det seksuelle. For mange virker det nærmest kriminelt at indrømme deres seksuelle lyster.
Hvis ikke vi som psykologer giver plads til alt det tabubelagte, der knytter sig til sex, risikerer vi at blive en bidragende faktor til at gøre det yderligere isolerende for dem, der ønsker hjælp
Den utroligt intime akt, der involverer vores genitalier, er for manges vedkommende utrolig svær bare at tale om, og rigtig ofte at tale med vores partnere om. Men hvis ikke vi som psykologer giver plads til alt det tabubelagte, der knytter sig til sex, risikerer vi at blive en bidragende faktor til at gøre det yderligere isolerende for dem, der ønsker hjælp.
I bogen Samtalen om sex fra 2018 skriver Karina Kehlet Lins udførligt om den akademiske anskuelse på området. Her ser det nemlig generelt ikke for godt ud. Der hersker for det første en grundholdning om, at sexologi bør være en specialisering, og så er det heller ikke en beskyttet titel at være sexolog. Alle kan i princippet pynte sig med titlen, og dér mister faget mister allerede let sit kvalitetsstempel, som kan gøre, at det bliver taget mere seriøst.
Derudover undervises der mindre og mindre i det på universiteterne, og når der bliver taget hånd om det i akademisk regi, er det oftest med fokus på parafilier, dysfunktioner og prævention. Den tilgang har medført en medicinsk indfaldsvinkel, som primært kommer til at handle om biologi. Seksualiteten bliver reduceret til at blive et spørgsmål om drift, der opstår spontant og derfor ikke kræver ekstra opmærksomhed.
Men sexologiske problemer er en del af livet og bør derfor ikke anses som en specialisering, men som en del af den ‘pakke’, vi går ud på arbejdsmarkedet med. Den pakke, som indeholder socialpsykologi, statistik og udviklingspsykologi med mere, bør også indeholde sexologi. Alt andet giver ingen mening.
På studiet får vi jo allerede en indføring i psykoterapi og samtaleteknik, så alle de interventioner, vi lærer som psykologer, kan vi fint bruge i samtalen om sex. Ved at vi som behandlere selv tager emnet op, signalerer vi også, at vi anerkender seksualitetens betydning for klientens liv, og at vi er parate til at tale om det.
God terapi er lidt ligesom god sex; begge dele tilbyder mulighed for at blive set samt rum til at udforske og komme i kontakt med vores inderste
Og for at citere vores underviser handler det ikke om, at vi skal ud og agere sex-ambassadører og tvinge vores klienter til at dele ud af deres sexliv eller insistere på, at vi ikke kan udføre terapi uden at invitere samtalen om sex ind i rummet – men vi skal gøre plads til det og kunne varetage emner og fænomener, der er rodfæstet i sexologien.
Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at skabe et slags tovejstabu. Med andre ord: Hvis ikke vi påtaler det, tør klienten heller ikke. Og for nu at citere Søren Brostrøm, er ‘sex godt og sundt’, men kun hvis man har et sexliv, som fungerer for en. Mennesker med et velfungerende sexliv lever længere og er lykkeligere.
Mange har ondt i sexlivet – det betyder noget for vores trivsel
Nu er det imidlertid sådan, at der er mange, der har ondt i sexlivet, og forskning viser, at det betyder ret meget for vores samlede trivsel.
Til første undervisningstime blev vi introduceret til en revideret version af Maslows famøse behovspyramide, der jo originalt placerer sex ved vores fysiske behov. Men man kan jo godt overleve uden sex. Man kan også godt lave børn uden at knalde.
Problemet er, at vi har lært at tænke på sex udelukkende som en adfærd, hvor den fysiologiske del får en fremtrædende rolle, altså hvorvidt “værktøjet fungerer”. Spoiler: Sex bør skrives ind under alle rubrikkerne i pyramiden. Det fæstner sig i den grad også til områder som påskønnelse, tryghed, kærlighed og selvrealisering. Endnu en god grund til at det bør være et udvidet fag på studiet, da samtaler om tryghed, selvrealisering og kærlighed er en del af vores domæne.
Det er ganske enkelt absurd at tale om sex alene ud fra det biologiske aspekt, for kan man forestille sig noget mere knyttet til vores psyke, samfund og kultur end vores seksualitet?
Som alle andre menneskelige fænomener udspringer det seksuelle i fysikken, men det får først mening og tekstur i mentale landskaber, sociale netværk og kulturelle rum
Vi lærer allerede om disse principper på studiet, og som den canadiske professor i klinisk psykologi ved University of Ottawa Peggy Kleinplatz pointerer i teksten “Is That All There Is? A New critique of the Goals of Sex therapy” – så er god terapi lidt ligesom god sex; begge dele tilbyder mulighed for at blive set samt rum til at udforske og komme i kontakt med vores inderste (no pun intended).
Det er netop her, at vi som kommende psykologer kan gøre en betydelig forskel for de mennesker, vi kommer i kontakt med. Faget placerer sig lige midt i bio-psyko-social-aksen med det kulturelle som en stor ring rundtom, men med psykologien på toppen.
Vi har lært, at det er de intimitets- og identitetsskabende og ikke mindst –tabende aspekter, der vejer mest. Som koryfæet Christian Graugaard skriver i kapitlet “Seksualitet i et psykosocialt perspektiv” i den fremragende grundbog Sexologi – Faglige perspektiver på seksualitet fra 2019: “… seksualiteten bor i kroppen, men kroppen bor til gengæld i relationerne og i kulturen.”
“Som alle andre menneskelige fænomener udspringer det seksuelle i fysikken, men det får først mening og tekstur i mentale landskaber, sociale netværk og kulturelle rum. Som klinisk arbejdende må man huske, at seksuelle udfordringer og problemer altid er situerede i mentale, sociale og diskursive landskaber – og at både patienter og fagpersoner har en psykosocial bagage, som må medtænkes, hvis rådgivning og behandling skal lykkes.”
Tænk hvis universitetet uddannede 200 psykologer årligt med viden om sexologi
Så hvordan mon det ville se ud, hvis KU årligt udklækkede over 200 psykologer, som var bevæbnede med både adækvat viden, kompetence og evne til at kunne afhjælpe gængse seksuelle problematikker og endda kunne varetage situationer af klinisk karakter?
Jeg tror, at folk ville have det nemmere i deres parforhold. Og vi ville kunne bidrage med at give handlekraft, så de kunne tage bedre vare på sig selv.
Vi ville kunne være behjælpelige med en normalisering af udbredte problemer, som vi de facto ville få erfaring med bare ved at begynde at tale åbent om det.
Vi ville dermed også kunne være instrumentelle i forhold til reducering af noget af den skam, der kan være ved at tale højt om især det svære i det seksuelle rum.
De fysiske forandringer, som aldring medfører, er ikke partout lig med seksuel dysfunktionalitet
Vi ville have et råderum til at få bugt med disse problemer og skabe mulighed for at afhjælpe og afmontere dem, inden de bliver kroniske og potentielt patologiske.
Vi ville kunne medvirke til, at mange af de myter, der stadig florerer, kunne punkteres. Vi ville kunne slå et slag for sundere og mere realistiske kropsidealer og være med til at understrege eksistensen af mangfoldighed på tværs af køn og seksualiteter.
Vi ville kunne fremhæve nogle flere nuancer til hele området omkring ældres seksualitet og dermed også afkræfte de indgroede forestillinger om, at ældre er kommet i en livsfase, hvor de ikke længere har samme interesse for sex. De fysiske forandringer, som aldring medfører, er ikke partout lig med seksuel dysfunktionalitet. Der er selvsagt biologiske faktorer, som ikke skal ignoreres eller negligeres, men ældres seksualitet handler lige så meget om de psykosociale og kulturelle faktorer samt de eksisterende narrativer, som vi er flasket op med.
Vi ville kunne skabe mere opmærksomhed på emner som den tværkulturelle sexologi, globale seksuelle rettigheder samt fysiske funktionsnedsættelsers betydning for seksuel udfoldelse.
Vi ville kunne være behjælpelige med at tilbyde hjælp til at komme bedre i kontakt med egen seksualitet og kunne inddrage aspekter af seksuallivet på en passende måde i en eventuel caseformulering. Vi ville i forlængelse heraf også være opmærksomme på at bremse en eventuel fejltolkning af en klients seksualitet.
Ifølge Steen Schapiro er det snublende nemt at se fx fetichisme eller BDSM som noget iboende eller patologisk eller igennem et prisme af mønstergentagelse og afhængighed. Men det er langtfra altid tilfældet, og den slags fordomsfuldhed kan afholde folk, der udforsker kink, fra at gå i terapi.
I grundbogen skriver Steen Schapiro: “Denne sprog- og begrebsforvirring er naturligvis problematisk, både for sexologien og for sexdyrkerne selv. Den person, som i dag ønsker at udforske erotisk dominans eller dyrke rollespil med fetichistiske elementer, kan således alt for let blive plaget af en forståelse af sin seksualitet som syg, farlig eller destruktiv. Kulturelle normer kan let internaliseres, og det kan skabe stress og lidelser hos den enkelte.”
“Af samme grund har mange sexdyrkere i subkulturerne en modvilje mod at søge hjælp og rådgivning i sundhedssystemet eller fortælle ærligt til behandleren, hvilken slags sex de dyrker eller fantaserer om.”
Der er andre situationer, hvor det seksuelle kan blive lidelsesfuldt, hvis man eksempelvis bliver krænket, får overskredet grænser eller får skåret i sine genitalia uden samtykke.
Der kan være traumer forbundet med sex, og som der også står i Samtalen om sex, oplever 69 % af den danske befolkning seksuelt besvær af og til. Alligevel er det kun et mindretal, der faktisk opsøger hjælp.
Vi starter ved at anerkende den forskning på området, der udpensler og fasttømrer den enorme betydning, vores seksualliv har for vores trivsel
Møder vi klienter, der har psykiatriske udfordringer, skulle vi også gerne have den nødvendige information til at kunne tackle det element, især hvis de er i behandling med medicin, da noget forskning påviser, at seksuelle bivirkninger hyppigt forekommer ved indtagelse af SSRI (antidepressiver, red.). Alt dette skal vi også kunne tale om på en ansvarsfuld måde.
Lad os anerkende seksualitetens betydning for vores liv og trivsel
De etiske aspekter af sex, vores egne fordomme og blinde pletter er også noget, vi berører på kurset, men der er immervæk stor forskel på en indføring over ét semester og så at have et fag på linje med de større fag, vi er bundet til og skal have.
Givetvis er det et fag, som ikke alle vil være interesserede i, men ikke desto mindre bør der undervises i det, så vi kan blive dygtige og velafrundede psykologer.
Det handler om at være med til at udbrede vores referenceramme og kollektive bevidsthed på området, så vi kan komme ind på arbejdsmarkedet og være udstyret med det rette råderum til at kunne imødekomme og håndtere et område, som fylder en betydelig del af vores psyke.
Man kan spørge, om der ikke findes et hav af andre fagområder, som også bør være obligatoriske på psykologistudiet? Og hvor skærer vi så kagen på et studie, der netop omhandler vores kalejdoskopiske psyke? Jeg vil mene, at vi starter her – ved at anerkende den forskning på området, der udpensler og fasttømrer den enorme betydning, vores seksualliv har for vores trivsel.
Læs mere om sex og sexologi i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
