INDIEN OG RUSLAND // BAGGRUND – Der er en række grunde til, at Indien fastholder sin neutralitetspolitik og samtidig stiller sig tøvende med at fordømme Putins krig mod Ukraine.
DELHI – Ruslands krig i Ukraine er forsidestof i Indien, men vinklen er som regel anderledes, end vi er vant til. Evakueringen af op mod 18.000 indiske studerende fra Ukraine trak længe de største overskrifter – ikke mindst da to døde undervejs. Og senere er spørgsmålet om, hvad krigen og sanktionerne kommer til at betyde for indisk økonomi – for den indiske hverdag – et gennemgående tema.
Rusland og Putin behandles mere ambivalent i Indien, Rusland er mindre entydigt fremstillet som skyldig
En anden forskel på indiske og danske medier i dækningen er, at Rusland og Putin behandles mere ambivalent i Indien, Rusland er mindre entydigt fremstillet som skyldig. Den europæiske og danske erfaring med Rusland kobles ofte sammen med Sovjetunionens undertrykkelse og de facto underlæggelse af Østeuropa i et tæt net af lydstater – “er det ikke det, som Putin er i gang med?”, spørger man i Vesten. Men Indiens historiske erfaring med Rusland er helt anderledes, og det afspejles i, hvordan man i Delhi ser på Putins aggression.
Indiens balancegang
Indien har i FN flere gange afstået fra at stemme mod Ruslands krig i Ukraine. På den måde befandt Indien sig i den usædvanlige situation at være på linje med Kina, der ligesom De Forenede Arabiske Emirater også afstod fra at støtte resolutioner, der fordømte Ruslands aggression. Samtidig med den blanke stemme udsendte den indiske FN-mission en erklæring, uddybede Indiens standpunkt: Menneskeliv skal skånes, konfliktens parter bør finde en forhandlingsløsning, og international lov og orden overholdes.
Forklaringen på, at Indien afstod, er delvist selvmodsigende – for Rusland har netop eklatant brudt med international lov, men det fortæller samtidig om det dilemma, som Indien befinder sig i. Spændt ud mellem et traditionelt godt og tillidsfuldt forhold til Rusland og de nye venner i vest, der nok på lang sigt er de afgørende i Indiens store sikkerhedspolitiske bekymring: Kina.
Den indiske tekst i FN kombineret med den blanke stemme fik en twitterbruger til at sammenligne Indiens position med en, der siger: Jeg kan godt lide pizza med pepperoni, jeg kan godt lide pizza med svampe, jeg kan godt lide pizza med gorgonzola: Derfor skal jeg ikke have pizza.
Indiens balancegang er svær, for både nye og gamle venner skal tilgodeses. De nye venskaber, når det gælder sikkerhedspolitik, er fx tydelige i den sikkerhedspolitiske dialog, kendt som QUAD, der foruden Indien omfatter USA, Japan og Australien.
Fra et vestligt perspektiv kan det virke mærkeligt og måske dobbeltmoralsk, at Indien som et land, der trofast støtter FN, bakker op om internationale institutioner og desuden har en lang demokratisk tradition, ikke tydeligt valgte side i Ukraine-spørgsmålet. Men Indien har faktisk altid valgt at forholde sig neutralt til større internationale konflikter.
Det skete ved Sovjetunionens invasion af Ungarn og Tjekkoslovakiet i 1956 og 1968, det skete ved den amerikanskledede invasion i Irak i 2003, og da Rusland invaderede Krim i 2014, var Indien på samme måde neutral, når det kom til stykket. Den siddende regering under Narendra Modis ledelse følger dermed en international kurs, som Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru knæsatte.
Verden set fra Delhi
Som regional stormagt i Sydasien er Indiens interesser naturligt nok fokuseret på nærområdet, på egne grænser, forsyningslinjer og sikkerhed. Fra et indisk perspektiv er det derfor Kina og ikke Rusland, der udgør et problem. De højtliggende grænseområder mellem Indien og Kina er omstridte – og kinesiske erobringer er et stort indisk problem – i forhold til national identitet og sikkerhed. Kort som viser den faktiske nuværende grænse – og ikke den som Indien anser for den korrekte – er ofte påtrykt tekster i stil med ‘The external boundaries of India are neither correct nor authenticated’.
Seneste støtte fra Rusland kom, da der fra FN’s side var kritik af, at Kashmir blev frataget sin særstatus og underlagt centralregeringen. Rusland var på Indiens side – der var tale om et internt anliggende
Den indiske sensibilitet har også Google mærket efter indiske myndigheder indgav politianmeldelse mod selskabet for fejlagtig grænsedragning. I indiske lufthavne, fx i Goa, bliver man mindet om, at man foruden farlige emner i bagagen ikke må medbringe ‘Maps and litterature with wrong Indian borders”. Læg dertil, at Kinas økonomiske, politiske og delvist militære indflydelse i Indiens nærområde – ikke mindst nabostaterne – er en massiv hovedpine for den indiske regering under premierminister Narendra Modis ledelse.
I det perspektiv spiller Rusland en vigtig rolle. Rusland kan både spille rollen som ven og mediator mellem Beijing og Delhi, hvis konflikterne optrappes, og historisk har Rusland vist sig som Indiens hjælper, når det virkelig brændte på i Sydasien.
Rusland som Indiens hjælper
Goa var helt indtil 1961 en portugisisk koloni, som Indien i 1961 befriede – eller invaderede alt efter synspunkt. Portugal bragte spørgsmålet op i FN, hvor bl.a. USA, Frankrig og Storbritannien støttede en resolution, der krævede at Indien trak sine tropper tilbage. Sovjetunionen nedlagde veto.
Vestpakistans brutale overgreb i starten af 1970’erne mod befolkningen i det daværende Østpakistan, det nuværende Bangladesh, var et stort problem for Indien. Østpakistanerne var etniske bengaler – som hovedparten af inderne i delstaten Vestbengalen, og hvad der er beskrevet som etnisk udrensning førte til enorme flygtningestrømme mod Indien. Som mange andre lande, der blev selvstændige efter anden verdenskrig, havde Indien valgt en tredje sikkerhedspolitisk retning frem for at vælge side i Øst- og Vestblokken.
Rundt regnet 50 pct. af udstyret i indisk militær har russiske rødder
Indiens linje var misbilliget af USA, og det lykkedes ikke Indiens daværende premierminister Indira Gandhi at få amerikansk støtte til at stoppe de vestpakistanske overgreb – Pakistan var foruden USA også støttet af Kina og Storbritannien. Medvirkede hertil var det notorisk dårlige forhold til præsident Nixon, som blev dokumenteret i The Nixon Tapes.
Nixon om indiske kvinder
Efter mødet med Indira Gandhi sagde Nixon: “Undoubtedly the most unattractive women in the world are the Indian women.” Og han fortsatte: “The most sexless, nothing, these people. I mean, people say, what about the Black Africans? Well, you can see something, the vitality there, I mean they have a little animallike charm, but God, those Indians, ack, pathetic. Uch.”
USA sendte store flådestyrker mod området, som imidlertid mødte russiske atomubåde, der var aktiveret som følge af den sikkerhedsaftale, som Indien og Sovjetunionen havde indgået i august 1971. Aftalen gav Indien beskyttelse i tilfælde af angreb. Det militære stand-off gav mulighed for, at indisk militær kunne intervenere i Østpakistan – og dermed skabelsen af den frie stat Bangladesh. For Indien er Rusland historisk den sikkerhedsgaranti, som mange europæere forbinder med USA.
Et andet område, hvor Moskva er i lige linje med Delhi er i spørgsmålet om Kashmir. Hvor store dele af det internationale samfund, fx Kina og Pakistan, har arbejdet for, at Kashmir inddrages i international konfliktløsning, fx under FN, så har Rusland støttet Indiens position, at konflikten er et spørgsmål, der skal løses mellem konfliktens parter, nemlig Pakistan og Indien.
Er Vestens universalisme kun én, der gælder, når det omfatter Vestens egne interesser? Hvorfor forskelsbehandler vi flygtninge fra Ukraine og fx Syrien? Og hvis vi hylder ytringsfrihed, hvorfor forbyder vi så russiske medier og kunstnere?
Seneste støtte fra Rusland kom, da der fra FN’s side var kritik af, at Kashmir blev frataget sin særstatus og underlagt centralregeringen. Rusland var på Indiens side – der var tale om et internt anliggende, og det skulle forblive som sådan. Kritikken fra FN bundede bl.a. i en bekymring om indbyggernes ret til selvbestemmelse.
Indisk afhængighed af Rusland
Den indiske samhandel med Rusland er begrænset, men militært er Indien afhængig af russisk isenkram. Mange års tæt alliance mellem Pakistan og USA, har sammen med Indiens alliancefrie tradition betydet, at Indiens militære partner for indkøb af fly, artilleri og skibe nødvendigvis måtte være Rusland.
Rundt regnet 50 pct. af udstyret i indisk militær har russiske rødder – og Indien har bestilt en del mere udstyr, bl.a. fire fregatter, som sanktioner kan gøre det vanskeligt at betale for. I lyset af den internationale embargo mod russisk energi er der desuden åbnet muligheden for øget handel mellem de to lande.
Indien er afhængig af import af energi og høje stigninger i de internationale energipriser har historisk ført til store omvæltninger. Det gjaldt fx i forbindelse med Golfkrigen i 1991, hvor Indien var på randen af statsbankerot. Indien og Rusland er derfor lige nu i forhandlinger om salg af olie, der for begge parter vil være en stor gevinst. Vil det så skabe problemer for Indien i forhold til Vesten og ikke mindst USA, som Indien er kommet tættere på? Ikke hvis man spørger Financial Times’ Martin Wolf: “Vesten vil trække på skuldrene – og gøre ingenting,” hvis aftalen falder på plads.
Modi og Putin
De indiske og russiske statsledere mødtes så sent som i december 2021, og forholdet mellem de to anses generelt for stærkt. Og der er i Indien en vis sympati for Putins persona, som anses for – handlekraftig og konsekvent. Billedet af den stærke mand, der tager de afgørende beslutninger – som en, der er inkarnationen af selve nationens væsen – er et, som tydelig genfindes i Indien, hvor Modi bliver fremstillet som en mand af folket, en visionær, der instinktivt ved, hvad der tjener folkesjælen.
Hvis Putin fremstilles som en aktiv veltrænet muskelmand sidder Modi i yogapositur. Hvert land, sine forbilleder. De autoritære tendenser, som har været tydelige i Indien siden Modi kom til magten i 2014, viser også, at der i den hindunationale bevægelse findes forståelse og sympati for Putins regime og dets behandling af anderledestænkende og -troende.
Vestens dobbeltmoral
I både den indiske venstre- og højrefløj er der kritik af, hvordan Vesten ensidigt portrætterer konflikten – som en absolut kamp mellem det gode og det onde. Hvor Vestens ledere taler om krigen som et brud på universelle værdier, at vi skal stå sammen mod aggression, så spørger mange indere, om det kun gælder, fordi det er Europa? Hvor er støtten til Indiens grænseproblemer med Kina? Hvad med Vestens kollaps i Afghanistan, der efterlod Indiens nærområde i hænderne på pakistanerne – med den usikkerhed, som det har skabt for Indien?
Er Vestens universalisme kun én, der gælder, når det omfatter Vestens egne interesser? Hvorfor forskelsbehandler vi flygtninge fra Ukraine og fx Syrien? Og hvis vi hylder ytringsfrihed, hvorfor forbyder vi så russiske medier og kunstnere? De indiske medier har også fortalt om, hvordan de indiske studerende, der flygtede ud af Ukraine oplevede racisme undervejs i flugten – og bl.a. blev opdelt i hvide og ikke-hvide ved den polske grænse.
Hvad nu, Indien?
Den indiske regering er under stort pres for klart og entydigt at fordømme krigen i Rusland, men det er meget tvivlsomt, om Delhi vil forlade den fastlagte udenrigspolitiske linje af hensyn til de russiske relationer. Som det fremgår er Vesten en relativt nyfunden ven, mens Rusland i indisk historie trofast har bakket op. Kan det så føre til sanktioner mod Indien?
For Delhi er det foruroligende at se, hvordan Kina og Rusland i disse uger ser ud til at komme nærmere
Næppe – og i så fald kun symbolske. Indien er for vigtig en brik for Vesten i den endnu større sikkerhedspolitiske dagsorden, der handler om inddæmning af Kina, til at man tør risikere at miste Delhis fuldtonede opbakning i Kina-spørgsmålet. Men for Delhi er det foruroligende at se, hvordan Kina og Rusland i disse uger ser ud til at komme nærmere. Så Indien har lige så lidt brug for krigen i Ukraine som resten af verden – perspektivet fra subkontinentet ser bare anderledes ud. Indiens nærområde er selvsagt et andet end Europas.
Thomas Sehested er forfatter til bogen ‘Indien – verdens næste stormagt’.
Læs mere om Ukrainekrigen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
