KRIG I UKRAINE // ANALYSE – Det bliver mere og mere tydeligt, at krisen ikke kun er en Rusland/Ukraine krig, men at stormagterne USA og Kina i stigende grad bliver trukket ind i konflikten.
Allerede i det tidlige januar forudsagde vestlige efterretningstjenester, at Rusland forberedte et angreb på et naboland, måske Ukraine eller Polen. Det blev hurtigt klart, at Rusland stillede hære op rettet mod vest og navnlig mod Ukraine.
Den 22. januar 2022 kom det så frem, at Rusland rykkede soldater ind i Hviderusland for at lægge yderligere pres på Ukraine. Russerne sagde, at det er en øvelse, men den slags har vi hørt før om Georgien, Krim og det østlige Ukraine. Rusland lagde pres på NATO ved at true med at gøre ”noget”, hvis NATO udvides i retning af Rusland, og hvis der stationeres tropper i de baltiske lande og Polen, som er medlemmer af NATO.
Rusland rykkede den 24. februar ind i Ukraine, og i starten lignede det en slags lynkrig, hvor russernes overmagt hurtigt kunne snuppe hele Ukraine. Men ukrainerne kæmper hårdt, og til manges overraskelse er det nu dem, som ser ud til at have overhånden. De angriber endda mål inde i Rusland.
Fælles militære øvelser
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er blevet en helt, både i Ukraine og i den del af verden, som holder med ukrainerne. Han har talt direkte til mange parlamenter rundt om i verden, f.eks. USA, Storbritannien og Tyskland, og den 4. maj, hvor vi fejrede Danmarks befrielse i 1945, talte han direkte via videolink til det danske folk. Han byggede dygtigt på historien om Danmarks befrielse og ønskede, at også Ukraine ville blive befriet. Han bad danskerne, ja hele Vesten, om at hjælpe. Vores kamp er også jeres. Vi kæmper for demokratier i hele verden. Hjælp os med våben og penge.
Var det på grund af de store arrangementer i København og Aarhus den 4. maj, som givetvis er gået verden rundt, at Rusland dagen efter udviste syv danske diplomater? De siger, at det var et svar på Danmarks udvisning af 15 russiske diplomater i begyndelsen af april. Andre EU-lande gjorde det samme, flere end 300 russiske diplomater er udvist af EU-landene, så Putin har nu rigeligt med diplomater i Moskva.
Når konflikten mellem Vesten og Rusland har betydning for forholdet mellem USA og Kina, skyldes det, at Rusland og Kina i stigende grad fremstår som allierede
Når konflikten mellem Vesten og Rusland har betydning for forholdet mellem USA og Kina, skyldes det, at Rusland og Kina i stigende grad fremstår som allierede. Putin var hædersgæst nummer ét ved åbningen af Vinterolympiaden. Vi så også det hjertelige forhold mellem Putin og Xi Jinping da Xi i 2019 besøgte Putin i Moskva.
I øvrigt har Rusland og Kina holdt fælles militære øvelser, blandt andet i Østersøen ved de baltiske lande i 2017. De har også holdt fælles øvelser i Asien i det nordlige grænseområde mellem Rusland og Kina. Navnlig det sidste bekymrer USA. For USA er det Stillehavs-området, som er den helt store hovedpine, ikke det nordatlantiske og dermed Europa. Det er baggrunden for, at danskerne skal stemme om ophævelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni. Vi må tage mere vare på os selv, sammen med de øvrige EU-lande.
Interessant nok siger kineserne, at Kina ikke hjælper Rusland. Men Kina og Rusland indgik kort før Ruslands invasion af Ukraine en aftale, som nogle betegner som et ”no limits-partnerskab”. Det går bl.a. ud på at forhindre udvidelser af NATO og modvirke amerikansk indflydelse i Asien. Noget for noget. Og så hylder Kina princippet om, at man ikke må blande sig i andres interne forhold, mest fordi Kina ikke ønsker udenlandsk indblanding i Kinas håndtering af Xinjiang, Tibet og Hong Kong.
Og nu har Rusland bedt Kina om militær støtte, og det ønske efterkommer Kina ved at sende bl.a. droner, jord til luft-missiler og pansrede køretøjer til Rusland, skriver Financial Times medio marts på grundlag af en briefing i Washington. Rusland og Kina benægter selvfølgelig dette, og kalder det amerikansk disinformation.
Den indiske premierminister Modi, som besøgte Danmark i begyndelsen af maj ville heller ikke være ved, at Indien støtter Putin, men Indien køber våben i Rusland i stor stil, så Indien kan holde Kina og Pakistan stangen. Det står i skærende kontrast til de øvrige demokratiske landes sanktionspolitik over for Rusland. Modi, premierminister i verdens største demokratiske land, sagde om krigen i Ukraine bare, at han håbede på fred i området. Ikke et ord om krig, og hverken Rusland eller Ukraine blev nævnt og slet ikke ordet ”invasion”.
Krigen er kommet til Europa
Det bliver mere og mere tydeligt, at krisen ikke kun er en Rusland/Ukraine krig, men at stormagterne USA og Kina i stigende grad bliver trukket ind i konflikten. Det er selvfølgelig observeret af USA, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, den 29. april takkede Kina for sin ”neutrale rolle” i Ukraine-konflikten. Det er et godt spørgsmål, hvor ”neutral” Kina egentlig er, men mon ikke Lavrov siger det for at skjule noget andet?
Vesten holder sammen. De mange politiske kontakter har sikret, at der hurtigt er skabt vestlig enighed om den ene sanktionspakke efter den anden. Rusland bliver langsomt stranguleret. Senest siger vesten nej-tak til russisk olie, og senere kommer så udfasning af naturgas. Pudsigt nok er det nu Rusland, som truer med at lukke for gashanen. Rusland har allerede – i slutningen af april – lukket gasledningerne til Polen og Bulgarien.
Den amerikanske økonomi er også ramt af konflikten … Som følge af det, har USA nu den højeste inflation i de seneste 40 år
Vesten holder sammen, selv om det koster hos os selv. Alene opgivelsen af Rusland som eksportmarked og vestlige virksomheders tilbagetrækning fra Rusland koster enormt. Den tyske økonomi taber pusten, og Europas vækstmotor løber tør for energi. 2022 ligner et nulvækst-år. De stigende energipriser koster købekraft i alle lande, også i Danmark, hvor vi måske snart skal holde i kø ved benzintankene, ligesom vi sikkert vil fokusere meget mere på priserne i Brugsen.
Den amerikanske økonomi er også ramt af konflikten. Råstofpriserne ryger op til skade for den amerikanske bil- og flyindustri, som har besvær med at finde markeder, hvor de kan skaffe mikrochips og metaller som f.eks. nikkel og palladium. Som følge af det, har USA nu den højeste inflation i de seneste 40 år.
Krigen er kommet til Europa, og det har ført til en kold krig mellem USA og Kina. Kommer det til krig mellem USA og Kina? Måske, hvis Kina gør det samme ved Taiwan som Rusland har gjort mod Ukraine, altså en invasion af Taiwan? USA har lovet at forsvare Taiwan.
Når boet endelig skal gøres op, om det kommer til en krig mellem USA og Kina, er svaret formentlig på det kortere sigt nej. Krigen vil snarere være kold end varm. Men der skal måske kun lidt til, før krudttønden kan eksplodere. F.eks. hvis Rusland gør alvor af truslen om at bruge atomvåben, som udenrigsminister Lavrov sagde til russisk tv den 25. april. Man skal ikke udelukke, at det kan udvikle sig til en tredje verdenskrig, sagde han. Der er en betydelig risiko for, at konflikten i Ukraine udvikler sig til et stadie, hvor atomvåben kan komme i brug, sagde han.
Læs mere om Ukrainekrigen i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
