Både som historiker og seer er Asser Amdisen fortsat ret godt tilfreds med DR’s historiske satsning. Det er stadig æstetikken, der imponerer ham mest, mens der er et par skønhedsfejl på indholdssiden. Og så roser han fortælleteknikken i afsnittet om vikingetiden.
Så kom der vikinger. Jeg havde håbet på, at ’Historien om Danmark’ havde taget mere af jernalderen med i afsnittet af vikingetiden, da hele tidsalderen var blevet glemt i sidste uge, hvor al sendetiden blev brugt på bronzealderen. Til gengæld var der ikke horn på vikingernes hjelme – og det er jo altid glædeligt.
Denne uges danmarkshistorie handlede om vikingetiden. Den startede med optakten til angrebet på Lindisfarne i 793 og førte os gennem Jellingekongernes storhedstid frem mod Knud den Stores England og efterlod os ved indgangen til middelalderen, hvor der loves, at der kommer til at flyde blod.
I modsætning til sidste uge, hvor jeg synes at tilrettelæggerne havde ladet sig forføre af en god historie og mistet det store overblik, var denne uges afsnit skarpt prioriteret. Ganske vist kunne man have prioriteret anderledes, men jeg synes, at historien var skåret rigtigt og godt serveret.
Rasende imponerende
Selv om man ikke skal lade sig forføre af æstetik, så kan jeg ikke lade være med at svælge lidt i de flotte dronebilleder og Lars Mikkelsens udflugter til væsentlige steder. Jeg synes, at det var fantastisk, at han gik rundt i ruinerne af klosteret i Lindisfarne (selvom det vist er blevet hærget yderligere efter vikingerne forlod det) og jeg var helt blæst bagover af de fantastiske billeder af den nye stensætning i Jelling.
Det var rasende imponerende og gav et godt billede af, hvor storslået bygningsværket egentligt er og man kan ikke andet end at håbe, at alle danskere tager besøger det selv – både formidlingen i landskabet og det nærliggende besøgscenter er i verdensklasse.
Denne gang fulgte vi i de dramatiserede sekvenser en enkelt imaginær viking, som i slutningen af jernalderen besluttede sig for at drage i viking. Vi var med samme karakter hele vejen op til slutningen af vikingetiden, hvor han mirakuløst vendte hjem til den familie, som han havde forladt et par hundrede år tidligere.
Dette narrative trick skal nok få hug i den kommende uges diskussion. Jeg kan nu godt lide det. Jeg er ikke for vild med udklædningerne, men sådan nogen små tvists, er på samme måde, som når Lars Mikkelsen tilfældigt spadserer ind i kong Haralds hal, med til at tydeliggøre, at der er tale om rekonstruktioner – at det er fortællinger.
Samtidig indeholdt afsnittet et forrygende godt eksempel på, hvordan billeder af fortiden kan dannes helt uden udklædte hipstere på røde fluesvampe – men den pointe får I først til sidst.
To mindre skønhedsfejl kunne man dog godt finde. Den ene lidt alvorligere end den anden:
Kong Haralds borge og andre store anlæg blev i afsnittet fremstillet som et forsvar mod den tyske kejser Otto. Denne teori er nem at forstå, for man skal ikke vide meget om historie for at vide, at ballade med tyskerne har vi nok af.
”For lang er med tysken vor trætte” som gamle Grundtvig skriver og det da også muligt, at det er sådan, det hænger sammen. Man kunne bare også forestille sig andre forklaringer og blandt dem, at disse borge nok nærmere stammede fra borgerkrigen mod Svend Tveskæg.
Den sekvens var så perfekt timet, så virtuost tilrettelagt og så elegant udstyret med perfekt lyd og lys, at jeg var lige på kanten til at klappe, da Lars Mikkelsen endelige slukkede lyset og afsluttede med ”det var ikke noget kønt syn”.
Harald var den første, som for alvor udøvede magt i større landområder og måske kunne bygningen af borgene handle om sikring af magt over landets indbyggere, hvilket ikke er en helt usædvanlig måde at bruge borge på.
Skru lidt ned for patos
Man kunne godt have nævnt, at der er mange forskellige teorier, men på den anden side har man begrænset tid og havde derfor valgt at lade den meget dygtige arkæologiprofessor Søren Sindbæk fremlægge sit syn på sagen – og det er måske ikke så galt.
Til gengæld var beskrivelsen af danernes kristning med lidt for meget honning på stemmen og det næsten semi-orgastiske skud af Lars Mikkelsen, som berører Jellingestenens kristusfigur, mens der bliver givet fuld hammer på violinerne mere en religiøs åbenbaring end en historisk fremstilling. På samme måde, så er det lidt meget at sige, at ”kristendommen ikke kunne besejres i danernes hjerter”. Nu er det jo også indskrevet i DR’s public servicekontrakt, at stationen skal propagandere for den kristne danske kulturarv, men man kunne godt skrue lidt ned for patos – 1800tallet er faktisk slut!
Man kunne også have fokuseret på, at langt de fleste indbyggere i Haralds kongedømme sandsynligvis ikke havde nogen anelse om, at de var blevet kristne eller at man skal langt op i 1800-tallet før de sidste rester af før-kristen religionsudøvelse helt forsvandt. Jeanette Varberg har fuldstændigt ret i at kristendommen var en af de helt centrale elementer i arven fra vikingetiden, men det var jo ikke fordi Gud var kommet til landet.
Mere rigtigt var det at sige, at kristendommen som et tankesystem havde taget et skridt mod at være den dominerende religion her i området og dermed påbegyndt den konstante transformation, som den skulle være en vigtig del af indtil sekulariseringen flyttede den fra centrum af danskernes verdensforståelse til at være en hobby.
Jeg er ikke for vild med udklædningerne, men sådan nogen små tvists, er på samme måde, som når Lars Mikkelsen tilfældigt spadserer ind i kong Haralds hal, med til at tydeliggøre, at der er tale om rekonstruktioner – at det er fortællinger.
I min fortale til det første afsnit fortalte jeg, hvorledes alle os historiefortællere fik et stik i hjertet, da det gik op for os, at det ikke var os, men derimod skuespilleren Lars Mikkelsen, som skulle fortælle Danmarks historie. I en af de afsluttende scener var han taget til en gammel engelsk kirke, som indeholdt et museumsmagasin, hvor der i kedelige brune museumspapkasser var gemt mere end 50 vikinger, som var blevet slagtet af den engelske kong Ethelred
Kan ikke vente
Lars Mikkelsen fortalte historien, mens han hentede en papkasse og pakkede en af vikingerne ud. Han viste sværdmærkerne i hans kranie, mens han langsom foldede historien ud. Den sekvens var så perfekt timet, så virtuost tilrettelagt og så elegant udstyret med perfekt lyd og lys, at jeg var lige på kanten til at klappe, da Lars Mikkelsen endelige slukkede lyset og afsluttede med ”det var ikke noget kønt syn”.
Selvfølgelig ville jeg hellere have gjort det selv, men han er god når det hele klapper – og endda uden vildtvoksende fuldskæg og mærkelig udklædning.
Inden dagens afsnit blev seerne advaret mod, at lade børn se afsnittet alene. Jeg kan næsten ikke vente til næste uge og med det jeg ved om tidlig middelalder, så tror jeg ikke at voksne bør se det afsnit alene.<
Topfoto: DR Presse. Foto: Thomas Roger Henrichsen. Lars Mikkelsen fortæller om én af de mest berygtede tider i dansk historie; Vikingetiden. En epoke så fascinerende og krigerisk, at den til evig tid har placeret vores land på verdenskortet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
