ANALYSE // BRASILIEN – Donald Trumps USA har fået en udenrigspolitisk allieret i Brasilien. Udenrigsminister Ernesto Araújo, har med bizarre meldinger slået tonen an for et nationalistisk Brasilien. Landet er en begyndende storspiller globalt, så ytringer om højrenationalisme kan skabe uro ved det globale bål – også i Europa, hvor der i forvejen er mange bålgnister. Thomas Christiansen forklarer.
SAO PAULO – Da Bolsonaros regering tiltrådte 1. januar 2019, fik Brasilien en udenrigsminister i form af den kontroversielle karrierediplomat Ernesto Araújo.
Araújo har i flere omgange gjort sig bemærket, senest tirsdag 2. april under et besøg i Israel – ved at argumentere for, at nazismen og fascismen begge er venstreorienterede ideologier.
Hans holdning er imidlertid ikke blot et kuriosum. Hans syn på nazismen og fascismen er en del af et større verdensbillede, som kan have store indenrigspolitiske konsekvenser i Brasilien og udenrigspolitiske i Latinamerika og globalt.
Indenrigspolitisk omfatter Araújos verdensopfattelse, at han åbent støtter landets tidligere diktatur og potentielt kunne være fristet til at støtte nye totalitære løsninger.
Udenrigspolitisk omfatter Araújos verdensopfattelse, at han ikke nødvendigvis vil arbejde for at finde regionale eller globale løsninger på internationale problemer. Det kan potentielt have konsekvenser, da Brasilien i kraft af sin befolkning, geografiske størrelse, omfattende naturressourcer og store økonomi er en vigtig international spiller.
Araújo og Trump
Jeg ved, at det er muligt at finde folk på sociale medier, som deler Araújos syn på nazismen og fascisme. Men jeg ved også, at hans synspunkt stort set ingen gang har på Jorden blandt folk, der beskæftiger sig professionelt med politisk videnskab eller historie.
Jeg var derfor nysgerrig efter at finde ud af, hvad den tidligere karrierediplomat og nu udenrigsminister bygger sine holdninger på, og hvilke andre synspunkter, der eventuelt fulgte med.
Her fandt jeg frem til artiklen ”Trump og Vesten”, som Araújo skrev i vinteren 2017/18 til det brasilianske tidsskrift Cadernos de Política Exterior (Udenrigspolitisk Hæfte), der udgives af Det Brasilianske Institut for Internationale Relationer.
Samtidig får man en indikation af, hvad man kan forvente sig fra brasiliansk side på den internationale scene i de kommende år
Artiklen er en analyse af, og ikke mindst en hyldest til Trumps udenrigspolitik, og samtidig er den et politisk manifest for den udnævnte udenrigsminister.
Det er et godt indblik i, hvad der ideologisk set driver brasiliansk og amerikansk udenrigspolitik i øjeblikket, og her er der vel at mærke tale om et større paradigmeskifte i forhold til tidligere. Samtidig får man en indikation af, hvad man kan forvente sig fra brasiliansk side på den internationale scene i de kommende år.
Begrebet Vesten
Araújos artikel hedder ”Trump og Vesten”, og netop begrebet om Vesten er centralt for at forstå Araújos verdensopfattelse. Under Den Kolde Krig var det almindeligt at skelne mellem vestblokken med repræsentativt demokrati og markedsøkonomi, og østblokken domineret af kommunisme og statsstyret økonomi. Men dette er ikke Araújos pointe, ligesom Vesten heller ikke er et geografisk begreb for ham.
Ifølge Araújo er essensen af Vesten derimod ”nationalisme” og ”Guds ageren i historien”, og forstået på den måde ser han Vesten som truet. Truslen mod Vesten kommer imidlertid ikke udefra i form af terrorisme, tab af økonomisk dominans, eller en kommunistisk fjende som i tiden frem til Sovjetunionens sammenbrud.
Der er derimod tale om en indre trussel indenfor nationalstaterne, der kun kan overvindes, hvis Vesten genfinder sig selv åndeligt, hvilket Araújo definerer som et religiøst nationalt kollektiv med en historisk skæbne.
I den sammenhæng spiller Trump en vigtig rolle, som den der træder frem på den internationale scene og bryder med, hvad Araújo ser som den politik, der var dominerende fra 1945 til og med Barack Obamas præsidentperiode.
Araújo opfatter dermed Trump og sig selv som et brud, som hverken er en tilfældighed eller et resultat af tidens konjunkturer, men baseret på en måde at se verden på, der trækker tråde mange hundrede år tilbage i tiden.
Historien ifølge Araújo
For Araújo er det forkætrede Vesten baseret på respekt for fortidens helte, religion og familien som samfundets grundpiller. Truslen mod Vesten er derfor ikke et nyt fænomen, men strækker sig mindst tilbage til oplysningstiden og Den Franske Revolution.
Med dette verdenssyn mener Araújo, at der har været en række gode perioder i historien, hvor nationen, heltene, Gud og familien har været i højsædet. Han fremhæver det antikke Grækenland, det antikke Rom inden det udviklede sig til et imperium, tiden fra renæssancen indtil Den Franske Revolution, og romantikken og det 19. århundrede får også gode karakterer.
En udenrigspolitik, der er defineret på den verdensopfattelse, som man ser hos Araújo – og Trump – er derfor ikke blot et konjunkturbetinget sving eller et skift i betoning. Det er en helt anden måde at drive udenrigspolitik på
Til gengæld har han ikke meget godt at sige om Den Franske Revolution, som udpeges til laboratoriet for al efterfølgende despotisme, og tiden efter Første Verdenskrig.
Hvis vi fokuserer på det 20. århundrede, så førte Første Verdenskrigs enorme blodbad ifølge Araújo til en miskreditering af nationalismen, og som resultat af dette dukkede to nye fjender af Vesten op på scenen.
Dels en finansiel internationalisme, dels socialisme, hvor den sidste delte sig i to strømninger. Én der var anti-nationalistisk, og én der, for at erobre magten i Italien og Tyskland, ”forfalskede” og ”slavegjorde” den nationale følelse, som dermed blev forurenet af ”den socialistiske revolutionære bevægelse”.
At der ikke er ret mange, som har opdaget, at nazismen og fascismen var venstreorienterede bevægelser skyldes så ifølge Araújo, at en ”gigantisk marxistisk propagandamaskine” efter Anden Verdenskrig lykkedes med at skyde skylden for krigen og holocaust på nationalismen.
Situationen efter Anden Verdenskrig blev så, ifølge Araújo, heller ikke bedre af, at USA fra 1945 til og med Obama bekendte sig til værdier som demokrati, respekt for menneskerettigheder, økonomisk liberalisme og dermed sluttede om op nihilismen i stedet for at bekende sig til historien.
På det seneste er der to tendenser, som ifølge Araújo udgør en trussel mod Vesten, nemlig ”post-modernismen” og den ”internationale kulturmarxisme”.
Ifølge Araújo er den internationale kulturmarxismes projekt at fornægte folks køn og deres nationalitet, så befolkningen bliver usikker på sig selv og ikke kan andet end at underlægge sig staten, mens post-modernismen gør sig skyldig i at glemme nationernes historie.
Tilpasning til verdensopfattelse
Som man kan se, er Araújos syn på historien og samtiden bygget på en skarp sondring mellem det ”anti-moderne” og det ”moderne”, mellem ”dem” og ”os”, mellem det ”gode” og det ”onde”, hvor det gode er essensen af Vesten, som er defineret som nationalisme, fortidens helte, religion og familien.
For at få historien til at passe med denne forhåndsopfattelse bliver begivenheder, der ikke passer ind ignoreret, fortegnet eller forklaret ved hjælp af konspirationsteorier.
Ignoreret ved at Araújo for eksempel undlader at forklare, hvordan et af Vestens formodede højdepunkter, i form af udviklingen af romantikken og væksten i nationalstater efter Napoleonskrigene, ledte til sin egen undergang i form af Første Verdenskrigs grusomme slagterier og opløsning af den forkætrede orden.
Fortegnet ved at flytte nazismen og fascismen ud af den nationalistiske lejr, han erkender sig til, og i stedet placere nazismen og fascismen som en afart af socialismen.
Forklaret ved hjælp af konspirationsteorier i form af postulatet om en gigantisk marxistisk propagandamaskine, når han skal begrunde, hvorfor hans historieopfattelse ikke er anerkendt.
Når nationen med dens essens af fortidens helte, Gud og familien kommer i forgrunden, bliver det internationale samarbejde skubbet i baggrunden
Det vil sige, at forklaringen på, at Araújo definerer nazisme og fascisme som venstreorienteret findes i, at alle historiske begivenheder skal presses ind i en bestemt historieopfattelse.
Konsekvenser for samtiden
Men det er som nævnt ikke kun i forhold til historien, at Araújos verdensopfattelse har konsekvenser, og da han ikke er alene med sin verdensopfattelse, er konsekvenserne potentielt vidtrækkende.
Når nationen med dens essens af fortidens helte, Gud og familien kommer i forgrunden, bliver det internationale samarbejde skubbet i baggrunden. Trumps nedprioritering af FN og Nato er eksempler på dette, og Bolsonaros overvejelser om at trække Brasilien ud af Paris-klimaaftalen kan også ses i denne sammenhæng.
Men der kan også drages paralleller til hardcore Brexiteers, som anerkender, at der er økonomiske omkostninger ved at trække Storbritannien ud af EU, men at den formodede øgede nationale selvbestemmelse opvejer ulemperne.
Verdensopfattelsen får også konsekvenser for spørgsmålet om immigranter og flygtninge. I og med at nationerne ses som det, der udgør grundpillerne i Vesten, bliver immigration potentielt til en udvanding af nationens essens, hvilket lægger op til en restriktiv immigrationspolitik.
Denne antimoderne indstilling får et skræmmende perspektiv, når man ser, at Araújo ignorer demokratiet som et begreb, der indgår i hans forestilling om det nationale fællesskab. Og det er ikke mindre problematisk, når han jævnligt forsvarer det militærdiktatur, som styrede Brasilien fra 1964 til 1985.
En udenrigspolitik, der er defineret på den verdensopfattelse, som man ser hos Araújo – og Trump – er derfor ikke blot et konjunkturbetinget sving eller et skift i betoning. Det er en helt anden måde at drive udenrigspolitik på.
Foto: Brasiliens Udenrigsministeriums hjemmeside, pressesektionen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
