Kronprins Mohammed Bin Salman

Saudiarabisk kronprins er en ustabil magtfaktor i en Coronavirus-ramt verdensøkonomi

i Mellemøsten/USA af

MELLEMØSTEN // ANALYSE – Hvis man er kronprins i Saudi-Arabien, kan en pandemi som Coronavirus være en oplagt mulighed for at gennemføre strategier og indgreb uden hele verdenens bevågenhed. Mens det meste af verden er knæsat af COVID-19, fik kronprins Mohammed bin Salman i al ubemærkethed gennemført en række arrestationer af familiemedlemmer indenfor den saudiarabiske kongefamilie, samt iværksat en oliepriskrig mod Rusland og det internationale oliemarked.

Mohammed bin Salmans sikkerhedsstyrker gennemførte for nylig en række arrestationer mod flere medlemmer af kongefamilien og højtstående militærfolk. Kronprinsen har tidligere gennemført en sådan aktion under henvisning til en kampagne mod korruption.

Ved den lejlighed scorede han i nærheden af 800 milliarder amerikanske dollars fra gruppen af arresterede prinser og forretningsmænd i løsladelsessummer – eller tilbagebetaling af uretmæssigt tjente penge som den officielle begrundelse lød.

Der er ingen tvivl om,  at kronprinsen på mange måder må være en ensom magthaver, for han har fra starten af sin opstigning til magten skabt sig mange fjender undervejs, både indenfor egne rækker i kongefamilien, i militæret, efterretningstjenesterne, præsteskabet og erhvervslivet

Denne gang har der ikke officielt været angivet en begrundelse for kampagnen. Det er måske heller ikke nødvendigt.

Der er ingen tvivl om, at kronprinsen på mange måder må være en ensom magthaver, for han har fra starten af sin opstigning til magten skabt sig mange fjender undervejs, både indenfor egne rækker i kongefamilien, i militæret, efterretningstjenesterne, præsteskabet og erhvervslivet. Han kunne næsten ikke have gjort det værre for sig selv, og hans frygt for at blive væltet kan derfor være ganske reel.

Anholdelse af familiemedlemmer, frygt for kupplaner

Den tidligere kronprins, Mohammed bin Nayef, som ud over at være tidligere kronprins under den nuværende konge Kong Salman, også var indenrigsminister, var en af de mange anholdte. Begrundelsen herfor var, at han og en nevø angiveligt var i gang med at planlægge et kup mod kronprinsen.

Den saudiarabiske kongefamilie er størrelsesmæssigt i forhold til europæiske kongehuse helt uden sammenligning.

Der er ca 16.000 kongelige fordelt på forskellige grene indenfor familien. Valget af konge har altid været truffet i plenum bestående af de 34 ældste prinser i et råd, det såkaldte Allegiance Council. Det var dette råd, der i juni 2017 skulle godkende kong Salmans indstilling af Mohammed bin Salman som den nye kronprins.

Det vakte dengang stor opmærksomhed, at Rådet ikke afgav en ensstemmig opbakning til kronprinsen. At der var disséns var aldrig tidligere sket. Og selvom der kun manglede tre stemmer fra at være fuld enighed, var det måske alligevel et signal om, at den nye kronprins fremover ville skulle kigge sig over skulderen.

Ved at udskifte familiemedlemmer med udefrakommende aktører piller kronprinsen ved noget helt fundamentalt ved landets styre: Han underminerer sin egen families styrke og position. Og dermed underminerer han på sigt også sin egen

Det er formentlig denne frygt, der har gjort, at kronprinsen har udskiftet flere familiemedlemmer på højtstående poster, således at disse nu varetages af personer udenfor inderkredsen af kongefamilien.

En vigtig post som udenrigsminister varetages således ikke længere af den nærmeste kreds af familien. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at kronprinsen vælger folk ud fra deres kompetencer snarere end deres familiebånd. Men ved at udskifte familiemedlemmer med udefrakommende aktører piller kronprinsen ved noget helt fundamentalt ved landets styre:

Han underminerer sin egen families styrke og position. Og dermed underminerer han på sigt også sin egen.

En ensom magthaver, der undergraver sit eget fundament

Kronprinsen har travlt med at konsolidere sin magtposition som enevældig hersker.

Men det saudiarabiske styre er netop ikke bygget på enevælde. Det er tværtimod bygget på en meget fin magtbalance, som består af en række delkomponenter, først og fremmest at tilgodese de forskellige grene af kongefamilien, at sikre enighed i the Allegiance Council og at sikre det religiøse præsteskab på hvis fundament, selve Saudi-Arabiens eksistensberettigelse hviler.

Kronprinsen har formået at skabe sig fjender indenfor alle disse grupperinger. Hvad han troede var en styrkelse af egen position, er i stedet blevet en voldsom trussel mod hans styre og legitimitet som de facto regent.

Et nuværende vingeskudt Iran, der kæmper med Coronavirus og en katastrofal økonomi, er ikke med garanti sat ud af spillet. Kronprinsen skal med andre ord ikke føle sig for sikker i sadlen i forhold til ærkefjende nummer 1

Han har dermed paradoksalt nok skabt sig selv flere interne fjender og dermed svækket sit eget eksistensgrundlag.

Et vingeskudt Iran og stigende kritik fra USA

Han har uden tvivl satset stort på sit venskab med den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, dels til at konsolidere sin position udenrigspolitisk, dels til at vinde troværdighed både indenrigspolitisk, og regionalt, især i forhold til Iran.

Men foreløbig synes han ikke at vundet meget på den konto. For selvom amerikanske droner den 3. januar i år fik gjort det af med den iranske general Qaseem Solaimani, som udgjorde den største trussel mod Saudi-Arabiens position i regionen, så har det ikke gjort den store forskel i landets favør.

Et nuværende vingeskudt Iran, der kæmper med Coronavirus og en katastrofal økonomi, er ikke med garanti sat ud af spillet. Kronprinsen skal med andre ord ikke føle sig for sikker i sadlen i forhold til ærkefjende nummer 1.

Hvis Trump ikke vinder det forestående amerikanske præsidentvalg i november, vil kronprinsen ikke længere have Trump og Jared Kushner at læne sig op ad.

Oliemarkedets skrøbelighed

At kronprinsen samtidig har valgt at skabe uro på det internationale oliemarked ved at dumpe olieprisen, vidner endnu en gang om en magthaver uden den store fingerspidsfornemmelse.

Efter Rusland afslog medlemskab af OPEC, og forhandlinger om et produktionsstop brød sammen for at hindre et yderligere fald på markedet på grund af Coronaepidemien, annoncerede kronprinsen en forøgelse af den daglige olieproduktion.

Det er usikre tider for hele verden med COVID-19-pandemien og med en verdensøkonomi i frit fald. Det er ligeså usikre tider både for kronprinsen selv og for Saudi-Arabien

Dette resulterede i et fald på over 30% af olieprisen til et niveau, som ikke har været set så lavt siden 1991. Og hvis kronprinsen forsøgte at få Rusland til at fremstå som skurken i dette spil, fejlede han.

Hans strategi resulterede i, at en lang række amerikanske senatorer har krævet, at Saudi-Arabien stopper med at overfodre oliemarkedet med billig olie, i det landet dermed er med til at gøre det i forvejen yderst ustabile marked endnu mere ustabilt under pandemien:

“Senior Saudi government leaders have repeatedly told American officials, including us, that the Kingdom of Saudi Arabia is a force for stability in global markets,” said the senators. “Recent Saudi actions have called this role into question.”

Det vil i sig selv være positivt, hvis USA efterhånden vil kunne forstå, at Saudi-Arabien med kronprins Mohammed bin Salman ved roret ikke er en garant for stabilitet i regionen. Mordet på journalisten Jamal al-Khashoggi ændrede ikke USA’s syn og holdning til kronprinsen. Måske faldende oliepriser og Coronavirussen kan udvirke det.

Det er usikre tider for hele verden med COVID-19-pandemien og med en verdensøkonomi i frit fald. Det er ligeså usikre tider både for kronprinsen selv og for Saudi-Arabien.


LÆS ALLE YASMIN ABDEL-HAKS ANALYSER HER.


Topfoto: Wikimedia Commons.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Mellemøsten