Trump: Sådan en parade vil jeg også ha’, men den skal være større

i Featured/Politik & Samfund/USA af

ANALYSE – Det amerikanske forsvarsministerium er efter ordre fra præsident Trump ved at udarbejde en plan for en storstilet militærparade i den amerikanske hovedstad med fremvisning af kampvogne, soldater og missiler. Trump blev nemlig dybt imponeret over den traditionelle franske Bastilledag i 2017, da han var med som officiel gæst hos præsident Emmanuel Macron. Begejstringen er dog mildest talt begrænset i Washington. Alligevel er det et eksempel på, at Trump læser en bestemt del af den amerikanske befolkning perfekt, skriver Annegrethe Rasmussen.

WASHINGTON D.C. – “Being powerful is like being a lady… if you have to tell people you are, you aren’t”. Sådan lyder et af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatchers mest berømte citater, og det er flittigt i brug i den amerikanske hovedstad i disse dage.

Hvorfor? Fordi præsident Trump har afgivet en ordre til Pentagon om at starte planlægningen af en storstilet militærparade i hovedstaden gerne allerede til sommer eller til efteråret.

Helligdage som Memorial Day, Independence Day eller den i Europa mindre velkendte Veterans Day har været på tale – også selvom der ikke har været en militær parade den 4. juli siden John Adams, Thomas Jefferson og Abraham Lincolns dage.

Trump var ifølge sig selv dybt imponeret over den franske Bastilledag, hvor han var med som gæst inviteret af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og som han sagde umiddelbart efter, så var det “one of the greatest parades I’ve ever seen. It was two hours on the button, and it was military might, and I think a tremendous thing for France and for the spirit of France. We’re going to have to try to top it.”

Præsident Trump og Melania Trump sammen med Præsident Macron og Brigitte Macron til Bastilledagen i 2017. Foto: Wikimedia Commons.

Trump vs. de liberale medier og Washington – igen
Men eftersom USA ikke – teknisk set – har “vundet” nogen af de krige, landet har været engageret i siden den første Irak-krig, og har en moderne tradition for kun at gøre brug af militærparader efter en sejr, vil man blive nødt til i stedet at vælge en dag, der er forbundet med militæret i forvejen, for at narrativet skal gå op så at sige.

Ved paraden vil resten af verden kunne se og beundre verdens mest magtfulde militærmagt, der således kan “strutt its stuff“, som man siger her i det amerikanske, når man pudser hanekammen, og – må man gå ud fra – også hylde præsidenten, der som bekendt er the-commander-in-chief. Især det sidste tiltaler præsidenten, bemærker meningsdannerne i hovedstaden sig.

Her er det så, at Thatcher kommer på banen med sin indsigt om, at hvis man er noget og hviler i sig selv, så er det ikke nødvendigt også at fortælle folk om det. Ikke at citatet ville overbevise præsident Trump, men citatet er bare i samklang med den analyse, som Washington D.C.’s veluddannede politiske elite, står for. Her har samtlige medier og eksperter vendt tommelen nedad og har sammenlignet præsidentens ide med Nordkorea, Kina eller Rusland, hvor “usikre diktatorer” har brug for at vise verden, at de er noget ved musikken.

Set med disse vælgeres øjne har eliten sviget ’amerikanerne’ til fordel for en universel ambition om at gøre ”verden” til et bedre sted. Derfor er eliten ’upatriotisk’ og moralsk anløben, den har ikke sat ”country first”, som Trump også ofte anfører

Som det liberale website, Slate skriver i et skudsmål, der pænt opsummerer summen af kritikken:

a large-scale military parade would also reinforce two negative themes of Trump’s own presidency: insecurity and isolation. Military parades, if not part of an annual patriotic holiday cycle and absent a military victory, symbolize a deep sense of insecurity of a country’s political and military leadership. That’s the reason why impromptu large-scale military spectacles—think of North Korea’s Kim Jong-un—are usually the purview of isolated autocratic leaders and dictatorships that feel threatened by outside forces.”

Washington Post opsummerer sin kritik her og i filmen nedenfor kan man i øvrigt også notere sig, at selv præsidentens største fans – morgenprogrammet “Fox and Friends” kommer med en kritisk kommentar “dyrt spild af penge”:

Præsidenten og tidsånden – Trumps stærkeste kort
Men er det nu også sikkert, at det er så ringe en ide – set med Trumps egne briller?

Trump evner noget, tilsyneladende instinktivt, som eliten i Washington har meget svært ved at se eller acceptere og som kunne gøre en sådan militær parade til en win-win

Præsidentens største styrke er ubetvivlsomt hans unikke evne til at “læse tidsånden” og profitere af den. Ja, man kan med sindsro hævde, at havde han ikke besiddet denne evne, ville han ikke have kunnet vinde præsidentvalget i 2016, eftersom hans kampagne på lange stræk var katastrofalt ringe og plaget af adskillige grove fodfejl, amatører og et hav af mennesker på ledende poster, der havde travlt med at skændes eller skandalisere sig selv.

Men Trump evner noget, tilsyneladende instinktivt, som eliten i Washington har meget svært ved at se eller acceptere og som kunne gøre en sådan militær parade til en win-win for præsidenten.

Som analytiker for CNBC, Jake Novak skriver i artiklen, “President Trump’s military parade plan is a brilliant political move”, viser meningsmålinger, at “America’s troops continue to be stronger supporters of this president than the public at large. U.S. military veterans are much more pro-Trump than almost any other group, with data showing they chose him over Hillary Clinton in the 2016 election by a large 60 percent-to-34 percent margin.

Ifølge Novak vil en parade kunne lukrere på militærets begejstring for Trump og demonstrere “amerikansk stolthed” over hæren, der nyder universel opbakning i det amerikanske samfund.

I denne optik forsvarer militæret fædrelandet – mod angreb men også i en overført forstand “the American way of life” – den som ifølge store dele af Trumps nationalt sindede og konservative base er ved at erodere

For yderligere at forstå, hvorfor en militærparade kunne være en gevinst for præsidenten, kan man med fordel medtænke rammebetingelserne for Trumps sejr i 2016.

Den nationale og patrotiske populisme
Den nationalsindede populisme, som Trumps sejr bygger på, har en stærk klangbund i dele af det amerikanske samfund især i de traditionelle rustbæltestater og i det midtvestlige Amerika, som er hårdest ramt af jobs, der forsvinder. Især grundet den teknologiske udvikling, men som oftest findes syndebukken i ”globaliseringen” og indvandring fra især Mexico – to af kerneområderne fra Trumps succesrige valgkampagne.

Herfra kan man forstå stort set hele det oprør mod ”politisk korrekthed” og den liberale elite, som Trumps vælgere så passioneret deler med præsidenten. Set med disse vælgeres øjne har eliten svigtet ’amerikanerne’ til fordel for en universel ambition om at gøre ”verden” til et bedre sted. Derfor er eliten ’upatriotisk’ og moralsk anløben, den har ikke sat ”country first”, som Trump også ofte anfører.

Omvendt er det derfor, at Trumps kernevælgere instinktivt støtter og bakker op om politiet og hæren, fordi vi her har at gøre med institutioner, der forsvarer the homeland.

Hvis man betragter Trumps politik overfor militæret og hans åbenlyse glæde ved “mine generaler”, som han ofte kalder den indercirkel af nuværende og pensionerede generaler, som han bygger sin udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik på (især John Kelly, der er stabschef, Jim Mattis, der er forsvarsminister, den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster samt Mike Pompeo, der er CIA-direktør), så bygger præsidentens patriotisme derfor heller ikke på den liberale overbevisning om, at USA er udset til at gøre resten af verden til et bedre sted. Men på den variant af amerikansk exceptionalisme, der handler om, at USA er et særligt udvalgt land for amerikanerne. Ikke for alle mulige andre.

I denne optik forsvarer militæret fædrelandet – mod angreb men også i en overført forstand “the American way of life” – den som ifølge store dele af Trumps nationalt sindede og konservative base er ved at erodere under indtryk af en politisk korrekt og kosmopolitisk mulitkultur.

At Trumps tankegang er i tråd med hans kernevælgeres burde imidlertid ikke længere overraske nogen. Og han kan ende med at surfe på en popularitetsbølge efter en succesrig og patriotisk pompøs militærparade

Her bliver Trumps forpligtelse indsnævret til den “America First” dagsorden, der var så populær hos de identitetspolitisk mindede vælgere, og som dybest handler om dem selv og deres egen livsførelses overlevelse.

Hvorimod den kosmopolitiske elite, der rynker på næsen af en vulgær militærparade og som bekymrer sig om, hvordan en sådan parade “vil se ud” i omverdenens øjne eller om, hvorvidt asfalten på Pennsylvania Avenue kan holde til de tunge kampvogne, slet ikke indfanger den nationale stolthed, som Trump agter at lade paraden lukrere på og være en del af.

Balancen er hårfin – Trump kan risikere at blive til grin, hvis han overspiller sine kort, men han kan også ende med at surfe på en popularitetsbølge efter en succesrig og patriotisk pompøs militærparade blot måneder eller uger før det afgørende midtvejsvalg til november.

Her håber Demokraterne på, at de kan vinde i hvert fald Repræsentanternes Hus tilbage, men hvor Republikanerne på det sidste har vundet terræn i meningsmålingerne, så Demokraterne ikke længere er 10-15 procentpoints foran, men blot en 6-7 procentpoints.

Det beror på den konkrete udformning af paraden, som i øjeblikket planlægges af Pentagon. At Trumps tankegang er i tråd med hans kernevælgeres burde imidlertid ikke længere overraske nogen. Udfordringen for analytikerne er at vurdere, om denne base er for lille til at være signifikant ved næste valg, eller om Trump en gang til kan hive en vælgerkanin op af hatten til november.

POV lønner ikke sine skribenter – endnu. Men hvis du nyder Annegrethe Rasmussens artikler kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men hun læser alle kommentarer, der følger med donationerne og bliver vældig glad.

Topillustration: Trump til Bastilledag i Paris, juli 2017. Wikimedia Commons.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste artikler om Featured