KULTUR // KOMMENTAR – Jeg har aldrig oplevet en så stor trang til at dykke ned i kulturens mange-facetterede verden som under denne her covid-19 lockdown. Mine sociale feeds bugner af folk, der efterspørger nye podcasts, dagbladene er fyldt med top10-lister over film, vi skal se på Netflix, og morgensang på DR er en kæmpe publikumssucces. Nogen har brug for eskapismen for ikke at blive sindssyge, andre for kunstnerisk indsigt i en utrolig tid.
Men samtidig bløder mange kunstnere rent økonomisk. Oplæsninger er aflyst, koncerter er udskudt, og filmproduktioner er sat i stå. En hjælpepakke kan hjælpe noget af vejen. Men som den ligger nu er det ikke nok.
Den prisvindende digter Nicolaj Stochholm skrev i Information i denne uge, at han ikke engang tjente nok til at nå den minimumsindtægt på 15.000 om måneden, der af uransagelige årsager er foreslået af regeringen, for at få støtte.
Stochholm er ikke en ukendt digterspire men anerkendt forfatter med 10 bøger på cv’et, som vi sender rundt i verden til præsidenter og ambassadører for at repræsentere Danmark og vores kultur.
Når vi kommer ud på den anden side, så lad os huske, hvad det var, vi havde allermest brug for den dag, samfundet lukkede ned. Det var ikke toiletpapiret og gæret
Kritikken haglede ned over forslaget, og grænsen blev nedsat til 10.000. Men Stochholm tjener 100.000 om året, og vil derfor stadig ikke få nogen kompensation.
Hvad gør Kulturministeriet i denne tid?
Midt i, at musikere leverer gratis koncerter på Instagram, forfattere stiller op til oplæsninger på Facebook, teatre sender improviserede stykker virtuelt fra skuespillernes stuer, og CPH:DOX som den første filmfestival i verden går online, så hele Danmark kan se dokumentarfilm, så tager vores kulturminister, Joy Mogensen, ordet og proklamerer: ”Jeg ville opfatte det som upassende at tale om kultur lige nu.”
Men hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke en kulturminister skal tale om kultur, hvem skal så?
https://www.facebook.com/JoyMogensen/posts/1099225377110675
Da kritikken ramte Joy Mogensen fra mange sider, tog hun til genmæle på Facebook og sagde, at regeringen arbejder for løsninger for kulturlivet, fordi kulturen er en del af andre erhvervsløsninger.
Men kort efter slettede hun sin post, der i øvrigt ikke nævnte kulturens vigtige rolle nu, med ét eneste ord.
Måske kan vi bruge krisen nu til at forstå, at de film, vi ser, de bøger vi læser, og de podcasts vi hører hjemme i vores stuer lige nu, oftest er lavet af folk, der officielt set er under fattigdomsgrænsen, men gør det, fordi de er kunstnere: De kan ikke lade være. Måske er det derfor, politikere og andre tror, vi slippe afsted med at underbetale dem. Måske bør vi ændre det.
Selvfølgelig skal vi hylde dem, der arbejder i døgndrift på at få denne virus under kontrol, få denne undtagelsestilstand bragt til ende. Læger, sygeplejersker, kassemedarbejderne, dem der stadig henter vores skrald hver uge. Giv dem alle en lønforhøjelse.
Men hvorfor ikke også kunstnerne? Hvis det ikke er dem, der hjælper os med at leve, til at reflektere over hvad det vil sige at opleve verden sådan som vi gør nu, til at føre os ind i nye mulige og umulige verdener, hvem skal så?
Når vi kommer ud på den anden side, så lad os huske, hvad det var, vi havde allermest brug for den dag, samfundet lukkede ned. Det var ikke toiletpapiret og gæret.
Dette er en appel til kulturminister Joy Mogensen: Det må netop være nu, hvor vi alle higer efter forklaringer og fortællinger, at vi skal tale om kulturen, hvis vi stadig vil have den skal eksistere i fremtiden.
LÆS ALLE SEBASTIAN CORDES’ TEKSTER PÅ POV HER.
Foto: Wikimedia.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
