KINA // KRONIK – Skueprocesserne ved domstolene i Hong Kong bør ikke foregå i ubemærkethed. De anklagede spillede en central rolle i den årlige mindehøjtidelighed i Victoria Park i Hong Kong for dem, der blev dræbt af særlige hærstyrker ved Den Himmelske Freds Plads i Beijing i juni 1989.
I disse uger, hvor mediernes opmærksomhed først og fremmest er rettet mod de absurde amerikanske trusler mod Danmark, har en retssag i Hong Kong svært ved at få den opmærksomhed, den fortjener. Den effektive kinesiske censur gør sit til, at vi ved så lidt som muligt.
Dog kan man overraskende hente oplysninger fra Hong Kong-avisen South China Morning Post (SCMP). Det har jeg gjort vedrørende en skueproces mod ledende skikkelser i den for længst opløste Hong Kong-alliance til støtte for demokrati. De tapre folk bør ikke dømmes i stilhed.
Nu rydder de nye partitro Hong Kong-myndigheder op mod de sidste demokratiaktivister med tilbagevirkende kraft gennem særlige retssager.
Retssagen foregår under forsæde af tre nøje udvalgte dommere, hvis ”kvalifikationer” åbenbart stemmer overens med den hårde nationale sikkerhedslov, som blev presset ned over Hong Kong i 2020.
Årlige mindehøjtideligheder
De sigtede spillede ledende roller i den årlige mindehøjtidelighed i Victoria Park i Hong Kong for dem, der blev dræbt af særlige hærstyrker ved Den Himmelske Freds Plads i Beijing i juni 1989. Der var som bekendt store studenterdemonstrationer for frihed, der fik omfattende folkelig opbakning i Beijing.
Kinas Kommunistiske Parti besluttede at knuse disse demonstrationer med store tab af menneskeliv til følge. Hvert år siden 1990 har der været en stor mindehøjtidelighed i Hong Kong, hvor hundredtusindvis af byens borgere har været samlet med lys i hånden for fredeligt at mindes katastrofen i Beijing. Den højtidelighed er nu forbudt.
Jeg tænker tilbage på sommeren 2018, da jeg var i Hong Kong for at samle oplysninger til min bog om Kina. I den forbindelse overværede jeg denne mindehøjtidelighed. En imponerende, helt igennem fredelig begivenhed, der på storskærm havde et rørende indslag om den gruppe af mødre, som fortsat kræver oplysninger om deres sønner eller døtre, der blev dræbt i Beijing i 1989.
Hong Kong i 2018 var stadig et levende civilsamfund, hvor unge i stort tal agiterede for deltagelse i mindehøjtideligheden. De indsamlede penge, blandt andet ved at sælge T-shirts med frihedsslogans. Et af dem lød: ”Tiden arbejder for os”. Bare de dog har ret, tænkte jeg.
Aftenens begivenhed var ikke mindst præget af mange unge familier med lys i hånden, nogle med børnene på skuldrene, så de bedre kunne se ind over den kæmpe menneskemasse.
I dag. Ak, hvor forandret må man konstatere, at denne store by er.
Skammens støtte
For det blev den næstsidste mindehøjtidelighed. Derefter kom coronakrisen, der forhindrede, at mange mennesker kunne samles, og så slog Kommunistpartiet til fra Beijing og tvang den nye sikkerhedslov ned over byen.
Nu rydder de nye partitro Hong Kong-myndigheder op mod de sidste demokratiaktivister med tilbagevirkende kraft gennem særlige retssager. Man slår ned på ”forbrydelser”, der i den frie verden næppe ville kunne føre til en bødestraf.
Statsanklageren har ifølge SCMP den 26. januar 2026 helt utroværdigt forklaret sit anklageskrift med, at der ikke er tale om en politisk sag. Det drejer sig om, at de anklagedes handlinger skulle have søgt at modvirke den forfatningsmæssige orden og udgjort en trussel mod den nationale sikkerhed.
Anklageren kommer dog samtidig med en forklaring, der virker bemærkelsesværdigt ærlig, når han erklærer, at der ”eksisterer ikke nogen lovlige midler til at afslutte den kommunistiske ledelse i Kina”.
Der er en dansk vinkel i oplysningerne om sagen i SCMP, om end man ikke nævner den danske kunstner ved navn. Avisen har alligevel fundet det relevant at henvise til de synspunkter, der knyttede sig til ”Skammens Støtte”. Det var det otte meter høje kunstværk, der symboliserede forvredne kroppe til minde om de dræbte på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Udført af danskeren Jens Galschiøt. Den blev opsat på Hong Kong Universitet, men fjernet af myndighederne i 2021.
Man bør i det mindste protestere mod brud på en vigtig international aftale. Det bør vi også gøre fra dansk side.
En af de sigtede i sagen, det tidligere medlem af lokalparlamentet i Hong Kong, Albert Ho Chun-yan, citeres i avisen for det synspunkt, at denne skulptur, med min oversættelse, ”symboliserede studenteraktivisternes stræben efter demokratiske aktiviteter og gav folk mod til at sige nej til magthaverne”. Albert Ho risikerer nu ti års fængsel i denne retssag, der forventes at vare 75 dage.
De klassiske engelske parykker, som dommerne i Hong Kong fortsat benytter, er ikke længere udtryk for retssikkerhed. Den britisk-kinesiske aftale om 50 års fortsatte frihedsrettigheder i Hong Kong efter byens overdragelse i 1997 til Den Kinesiske Folkerepublik undergraves af kommunisternes handlinger. De aktuelle retssager er et tankevækkende eksempel herpå.
Aftaler med Kina kan man ikke stole meget på. Man kan på kort sigt nok ikke ændre på Kinas adfærd, men man bør i det mindste protestere mod brud på en vigtig international aftale. Det bør vi også gøre fra dansk side.
Den forfærdelige og brutale dom på 20 års fængsel i Hong Kong den 8. februar, over frihedskæmperen Jimmy Lai, bør veje tungt i protesterne mod regimet i Beijing, der endnu en gang har vist sit sande ansigt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og