S går i for små sko

i Politik & Samfund/Danmark af

KOMMENTAR – Den socialdemokratiske partitops beslutning om at straffe Mette Gjerskov og Yildiz Akdogan er både udtryk for en uholdbar brutal ledelsesstil og mangel på selvtillid, skriver Bjarke Larsen, der opfordrer det store oppositionsparti til at tænke igen og ændre beslutning.

Selv om der står i Grundlovens § 56, at et folketingsmedlem kun er bundet af sin egen overbevisning, ved alle, at virkeligheden ser anderledes ud. I praksis er det nødvendig med en stram partidisciplin, hvis en regering (uanset hvem der har magten) skal kunne gennemføre sin politik – og hvis oppositionen skal fremstå troværdig.

Med andre ord nytter det ikke noget, at regeringen ikke kan regne med, at der er et flertal bag dens politik, når først beslutningen om at fremsætte et lovforslag er truffet. Og det duer heller ikke, at der i et oppositionsparti offentligt luftes alt for mange forskellige holdninger. For hvad kan vælgerne så regne med, hvis de stemmer på partiet?

Derfor er det som regel kun i visse etiske spørgsmål, at medlemmerne stilles frit. Sådan må det som udgangspunkt være, hvis vores repræsentative demokrati skal kunne fungere.

Alligevel mener jeg, at det er forkert af den socialdemokratiske ledelse, at man har straffet ikke bare Mette Gjerskov men også Yildiz Akdogan ved at tage deres ordførerskaber fra dem.

Det mener jeg, også selv om jeg  selv bakker op om Socialdemokratiets nye, stramme linje omkring flygtninge, indvandring og integration. De to emner – kvoteflygtninge og burkaforbud – har begge stor symbolværdi men er efter min bedste overbevisning uden reel betydning i det store billede af, hvordan Socialdemokratiet vil håndtere indvandring og integration, hvis de får regeringsmagten.

Mangel på selvtillid hos S

Jeg er fuldt ud klar over, at Socialdemokratiet i den valgkamp, der kommer om senest godt et år, igen og igen vil blive udsat for angreb fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der vil forsøge at tegne et billede af, at partiets kursskifte ikke er troværdigt, og at partiet vil føre en ”slapperkurs”, hvis det vinder magten.

Det vil være udtryk for overskud og selvtillid at signalere, at der er så godt styr på tropperne i denne sag, at der er plads til særstandpunkter på enkelte områder – i hvert fald så længe man er i opposition

I den situation er det ifølge traditionel tankegang en gave, hvis partierne kan pege på, at Socialdemokratiet ikke har styr på sine folketingsmedlemmer. Det tør S-toppen ikke risikere.

Men jeg mener modsat, at det vil være udtryk for overskud og selvtillid at signalere, at der er så godt styr på tropperne i denne sag, at der er plads til særstandpunkter på enkelte områder – i hvert fald så længe man er i opposition.

Eva Kjær Hansen er netop blevet udnævnt til minister, selv om hun tydeligt har sagt, at hun vil stemme imod burkaforbuddet. Vi ved også alle, at der er strammere og slappere i Venstre på dette område. Alligevel er ingen i tvivl om, at partiet vil føre en stram kurs.

En totalitær ledelsestil

Men Socialdemokratiet har et generelt problem i folketingsgruppen i form af – ikke kun, men især – gruppeformand Henrik Sass Larsens brutale og totalitære ledelsesstil, som flere medier har berettet om og som med jævne mellemrum har fremkaldt kritik i partiet.

Medlemmerne er udsat for en omfattende social kontrol, hvor der bl.a. bliver holdt øje med, om de deler og liker opslag på de sociale medier fra partiledelsen, og der er ikke plads til nogen form for meninger, der afviger fra partilinjen.

Yildiz Akdogan er indbegrebet af vellykket integration … Det er tudetosset at køre hende ud på et sidespor i stedet for at benytte hendes kompetencer og baggrund optimalt i den kommende valgkamp

Denne form for management by fear fremmer ikke just lysten til at give den en ekstra skalle, når der er behov for det. Det fremmer heller ikke kreativ tænkning og politikudvikling, selv om Mette Frederiksen ifølge beretninger fra gruppen er bedre til at inddrage medlemmerne end Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon var det.

Giv de to nye poster

Yildiz Akdogan er indbegrebet af vellykket integration. Hun er født i Tyrkiet, men forældrene kom til Danmark, mens hun var lille, og de har forsørget sig selv som selvstændige. Hun er veluddannet, dygtig og gift med en etnisk dansker, som hun har et barn sammen med. Kan det blive en større solstrålehistorie?

Det er tudetosset at køre hende ud på et sidespor i stedet for at benytte hendes kompetencer og baggrund optimalt i den kommende valgkamp.

Mit forslag: Nu er Gjerskov og Akdogan blevet straffet offentligt – og lad det så blive ved det.

Giv dem begge et ordførerskab igen, når det nye folketingsår går i gang. På partiernes sommergruppemøder i august og september er der tradition for, at man omfordeler nogle af posterne.

Det vil signalere overskud og selvtillid. Og god ledelse.

Læs mere her: “S straffer endnu et folketingsmedlem”.

Topillustration: Folketingsmedlemmerne Yildiz Akdogan, Daniel Toft Jakobsen og Mette Gjerskov. Folketingets officielle pressefoto. Fotograf: Steen Brogaard. Ramme: POV International

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Politik & Samfund