search cross Stepup arrow mail phone warning arrow-right5 arrow-left5 twitter facebook linkedin Instagram Youtube pinterest Print Apple Spotify RSS POV Icon POV International Icon minus plus Download Location Calendar folder star star empty link lock unlock cycle

POV International

POV International

Header Højre

POV Overblik. Bliv medlem allerede i dag! Støt POV's arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik i din postkasse alle hverdage. Kun 25 kr. om måneden.

USA·Indland | Læsetid 9 min.

Juridisk ikon Ruth Bader Ginsburg er død – hun forandrede USA for altid

Ruth Bader Ginsburg

RBG // NEKROLOG & ANALYSE – Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg (1933 – 2020) er død. Det er svært at overvurdere den betydning, hun har haft for ligestillingen og borgerrettighederne i USA og som ikon for især unge kvinder i USA. Hendes død betyder, at præsidentvalget tager en ny dramatisk drejning, da præsident Trump vil forsøge at få godkendt en afløser for hende inden valgdagen. Det vil demokraterne gøre alt for at forhindre, og de har gode kort på hånden, da der normalt forestår ugers udvalgsarbejde og høringer i senatet før godkendelsen. Flere republikanske senatorer har sagt, at de ikke vil forsøge at tvinge en afgørelse igennem, skriver Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad.

WASHINGTON D.C. – Den ledende liberale stemme i USA’s Højesteret Ruth Bader Ginsburg, den anden kvinde udnævnt til dommer i den amerikanske Højesteret, er død 87 år gammel af komplikationer efter mange års kamp mod cancer i bugspytkirtlen.

Hun sov ind i sit hjem i den amerikanske hovedstad fredag omgivet af sin familie.

Ginsburgs sidste ønske, som hun fik nedskrevet på sit dødsleje, var, at hendes afløser som dommer i den magtfulde Højesteret først bliver udpeget efter præsidentvalget 3. november

Fra præsidenten for USA’s Højesteret Chief Justice John G. Roberts Jr. lød det:

“Our Nation has lost a jurist of historic stature. We at the Supreme Court have lost a cherished colleague. Today we mourn, but with confidence that future generations will remember Ruth Bader Ginsburg as we knew her — a tireless and resolute champion of justice.”

Se hele meddelelsen her:

Unikt ikon, pioner og foregangskvinde

Ruth Bader Ginsburgs rolle i USA som et ikon og foregangskvinde for borgerrettighederne, for kvinder og for ligestillingen i USA, kan ikke undervurderes. Hun har personligt ændret adskillige love og bestemmelser, der diskriminerede kvinder (og en enkelt gang også en mand) gennem sin 60 år lange karriere.

Her ses hun i et interview fra 2018 om sit liv og sin karriere i Højesteret med CNN’s Poppy Harlow i Columbia Law School. I åbningsspørgsmålet svarer hun på, hvad #metoo bevægelsen har betydet i USA:

Ruth Bader Ginsburgs sidste ønske, som hun fik nedskrevet på sit dødsleje, var, at hendes afløser som dommer i den magtfulde Højesteret først bliver udpeget efter præsidentvalget 3. november.

Højesterets unikt politiske rolle i USA

Det ønske vil præsident Trump og senatets majoritetsleder, republikaneren Mitch McConnell imidlertid gøre alt for at forhindre.

For til forskel fra i Danmark, hvor Højesteret er en vigtig juridisk institution, men hvor der ikke bliver formet aktiv politik, har den amerikanske Supreme Court (også kendt under forkortelsen SCOTUS) en hel anderledes aktiv og politikskabende rolle, også selvom den formelle opgave selvsagt er at fortolke og værne om forfatningen.

Højesteret har også vedtaget at beskytte seksuelle minoriteter, ligesom dommerne i 2015 vedtog at gøre homoseksuelle ægteskaber lovlige over hele USA

Det er eksempelvis Højesteret, der har stadfæstet eksistensen af landets sundhedssystem, The Affordable Care Act,  i daglig tale kaldet Obamacare efter den præsident, under hvis ledelse, loven om sygesikring til alle amerikanere blev vedtaget. Der blev fremsat flere anklager, der ville have gjort loven forfatningsstridig, men dommerne, der ofte stemmer anderledes end de præsidenter, der har udnævnt dem, kunne ønske, afviste påstandene.

Senest har SCOTUS også vedtaget at beskytte seksuelle minoriteter i en banebrydende lov om diskrimination af LBGTQ-ansatte på arbejdsmarkedet, ligesom dommerne i 2015 vedtog at gøre homoseksuelle ægteskaber lovlige over hele USA og ikke blot i de stater, hvis lokale lovgivere havde vedtaget dette.

Den mest berømte afgørelse i resten af verden er utvivlsomt vedtagelsen i sagen Roe vs. Wade i 1973, der lovliggjorde den fri abort i Amerika.

Og just når det gælder retten til fri abort var aktivister over det ganske USA bekymrede over Ginsburgs død:

Ginsburgs død åbner helt ny flanke i valget

Aktuelt kan SCOTUS – som Højesterets forkortelse er i USA – med andre ord ende med at få en helt afgørende rolle for, hvem der bliver USA’s næste præsident, hvis valgresultatet er enten meget tæt eller uklart.

Og eftersom dommerne er politisk udnævnte, vil en udnævnelse (eller et tomt sæde) kunne få enorm betydning. Ginsburgs død åbner derfor for et dramatisk opgør om sammensætningen af Højesteret.

At forholdene ser sådan ud, er selvsagt ikke gået nogens næse forbi, så omend det er traditionen i USA, at man holder et par dages pause, før man, som det hedder, starter med at play politics, når en betydningsfuld national skikkelse går bort for at give sig tid til at hylde afdøde samt give familie og venner tid til at sørge, så er der ikke tid til dekorum i Washington i dette tilfælde.

Derfor startede den intense kamp – en bombe i valgkampen – da også allerede natten til lørdag, selvom både medier og politikere fra hele USA og i alle politiske afskygninger stod i kø for at hylde Ginsburg

For Senatet (der skal godkende præsidentens indstilling efter høringer og udvalgsarbejde) har blot 46 dage fra dødsdagen til at færdiggøre jobbet. Rekorden for en endelig udnævnelse er 47 dage.

Så derfor startede den intense kamp – en bombe i valgkampen – da også allerede natten til lørdag, selvom både medier og politikere fra hele USA og i alle politiske afskygninger stod i kø for at hylde Ginsburg.

Mindeord i tusindvis for Ginsburg på Twitter

På sociale medier var der ikke den præsident, jurist eller politiker, der ikke var ude med de allerstørste og rosende ord – også konservative og republikanere, ligesom Fox News også hyldede Ginsburg som et “forbillede” for alle kvinder og som en, der kunne diskutere med mennesker, hun var uenige med.

Når man altså blot holdt sig til den afdøde og ikke begyndte at tale om, hvordan hun skulle afløses – var alle, inklusive præsident Trump, ude og rose den “unikke foregangskvinde.” Alle tidligere præsidenter, inklusive George W. Bush og Jimmy Carter, der understregede, at han var stolt over at have udnævnt Ginsburg til the U.S. Court of Appeals i 1980.

“NY’s heart breaks with the passing of Justice Ruth Bader Ginsburg,” skrev New Yorks guvernør Andrew M. Cuomo på Twitter, der understregede Ginsburgs tilknytning til New York:

“During her extraordinary career, this Brooklyn native broke barriers & the letters RBG took on new meaning—as battle cry & inspiration. Her legal mind & dedication to justice leave an indelible mark on America.”

Tristessen vil ikke holde Trump fra at kaste sig ud i et enormt slagsmål med demokraterne om afløseren for Ginsburg og om, hvorvidt denne skal godkendes før valget eller ej

Tidligere præsident Obamas mindeord kan læses her:

Joe Bidens mindeord kom i et tweet:

Hillary Clinton tweetede også sin tak. “Der har aldrig været en ligesom hende, der banede vejen for så mange kvinder, inklusive mig”, lød det.

Præsident Trump fik meddelelsen på vej til sit fly efter et valgmøde i svingstaten Minnesota, og hans reaktion var klassisk Trump, kunne man mene. Brugen af ordet “amazing” 4 gange på 5 linjer, må være lidt af en rekord og hans slutsætning indikerer, at han faktisk selv var overrasket over, at han blev lidt trist:

Gigantisk politisk hundeslagsmål forude

Tristessen over Ginsburgs død vil ikke holde Trump fra at kaste sig ud i et enormt slagsmål med demokraterne om sagen.

En af de helt store sejre for præsidenten i den indeværende valgperiode er netop udpegningen af flere hundrede markant konservative dommere, der alle er valgt for livstid, og Trump havde allerede offentliggjort sin bruttoliste for mulige dommere før Ginsburgs død.

Den inkluderer bl.a. Kentucky Attorney General Daniel Cameron, som er en favorit hos senatets leder McConnell samt hele tre konservative jurister, der også er senatorer: Tom Cotton  fra Arkansas, Ted Cruz fra Texas og  Josh Hawley fra Montana. Herudover tæller listen også 8 dommere, der sidder i de såkaldte federal appeals courts – flere kvinder.

Trump ville – hvis det skulle lykkes for ham at få en godkendelse igennem på rekordtid –  se en sådan som kronen på det politiske værk for sin første embedsperiode. Udnævnelsen af dommere er en unik chance for at præge USA’s fremtid i årtier

Og der er ingen tvivl om, at Trump – hvis det skulle lykkes for ham at få en godkendelse igennem på rekordtid – ville se en sådan som kronen på det politiske værk for sin første embedsperiode. Udnævnelsen af dommere er en unik chance for at præge USA’s fremtid i årtier, og lang tid efter ens egen embedsperiode er slut.

Uden Ginsburg har Højesteret nu fem dommere, der er tilhængere af såkaldt conservative judicial philosophies og 3, der sværger til liberal philosophies. Igen er det dog vigtigt at huske, at langt fra alle sager er politiske, og at et flertal af sagerne har et solidt flertal på tværs af politiske holdninger.

Demokraternes stilling er lige så klar som Trumps og McConnells.

Såvel Biden som hans vicepræsident, Kamala Harris, var prompte ude og afvise idéen om en hurtig sagsbehandling. Demokraterne henviser især til, at republikanerne blokerede for præsident Obamas nominering af Merrick Garland som ny dommer efter Antonin Scalias død i valgåret 2016.

Senatets Minority Leader Chuck Schumer sagde det kort sådan på Twitter:

Mitch McConnell afviste fredag nat sammenligningen med 2016 med det argument, at man kun burde undlade at nominere dommere i valgår, hvis senatet og præsidenten ikke var enige politisk. I 2016 var senatet republikansk og præsidenten en demokrat, hvorimod republikanerne sidder begge steder i 2020, sagde han.

Flere republikanske senatorer er skeptiske

Det er senatet, som skal godkende en præsidents indstilling af en ny dommer for Højesteret. Her har republikanerne et spinkelt flertal, og derfor samler interessen sig nu om de få moderate republikanere, der sidder i det øverste kammer.

To af dem har allerede været ude og sige, at de ikke ønsker at haste sagen igennem. Det er “the usual suspects”, kan man mene, nemlig senatorerne Lisa Murkowski fra Alaska, der har afvist at stemme inden valget og Susan Collins fra staten Maine, der ifølge CNN har udtalt sig til New York Times, “I think that’s too close, I really do.”

De var også begge on the fence, da Trump indstillede Brett Kavanaugh til stillingen som højesteretsdommer (Murkowski endte med at stemme imod og Collins for).

Mindst fire republikanske senatorer har udtalt, at de ikke vil stemme om en ny højesteretsdommer før præsidentvalget: Susan Collins, Murkowski, Lindsey Graham og Chuck Grassley

Men herudover er der også mange, som ønsker at høre, hvad Trumps ærkefjende i senatet, Mitt Romney, vil gøre – Romney er normalt en solid republikansk stemme i juridiske spørgsmål, men han er også kendt for at ville følge de normale procedurer, og det er bestemt ikke at haste en sagsbehandling samt en godkendelse af en højesteretsdommer igennem på rekordtid.

Endelig kommer en fjerde, en femte og en sjette senator i spil, nemlig Cory Gardener fra staten Colorado, som i august sagde, at han mente det ville være forkert at nominere en dommer så tæt på valget, Lindsey Graham fra South Carolina, der har sagt det samme: “If an opening comes in the last year of President Trump’s term, and the primary process has started, we’ll wait to the next election. And I’ve got a pretty good chance of being the Judiciary [Chairman]. Hold the tape.”

Samt Chuck Grassley, der sågar har været formand for retsudvalget i senatet, som leder høringerne af de nominerede, udtalte sig også i juli, skriver avisen Des Moines Register:

“If Republican President Donald Trump nominates a replacement, U.S. Sen. Chuck Grassley said in a call with Iowa reporters in July that he would not recommend holding a hearing on that candidate.”

Tankegangen hos den moderate fløj er først og fremmest frygten for en yderligere polarisering, men der er ingen tvivl om, at de alle vil komme under stærkt pres fra Trump og McConnell for at skifte mening.

Med andre ord er der udsigt til et indædt hundeslagsmål og en helt ny drejning af valgkampen – en kamp, som vi vil høre langt mere om i de kommende uger. Med det in mente kan vi vende tilbage til Ginsburg selv.

Ruth Bader Ginsburgs lange liv i ligestillingens tjeneste

Ruth Bader Ginsburg var født ind i en jødisk familie i Brooklyn, New York i 1933. Hun havde en lykkelig barndom, har hun fortalt, omend hendes storesøster døde af meningitis, da Ginsburg var blot 14 måneder gammel. En stor sorg var det dog for hende som ung, at hendes mor døde, dagen før Ruth Bader Ginsburg tog sin studentereksamen.

Ginsburg var en ud af blot ni kvinder, der blev optaget på Harvard Law School i 1956 – året før hun som gravid med sit første barn mistede sit job, fordi man dengang ikke kunne arbejde som tjenestemand, hvis man var mor

Hun var en super-student og tog sin bachelor of arts degree fra Cornell University, hvor hun mødte sin mand, Martin.

De to giftede sig og fik to børn. Senere var hun en ud af blot ni kvinder, der blev optaget på Harvard Law School i 1956 – året før hun som gravid med sit første barn mistede sit job, fordi man dengang ikke kunne arbejde som tjenestemand, hvis man var mor.

Meget af dette kan ses i filmen, RBG. Trailer her:

I sin tidlige karriere som jurist arbejdede hun i årevis sammen med borgerrettighedsbevægelsens organisation ACLU. I sin tid som advokat optrådte hun hele ni gange for Højesteret igennem 1970’erne oftest i ligestillingssager, hvor hun indskrev sig i amerikansk retshistorie – også ved at vinde 8 sager ud af 9.

En af de mest omtalte sager handlede i øvrigt om ligestilling for mænd, da en enkemand opdagede, at han ikke kunne få tildelt børnebidrag for sin datter, da hustruen døde, fordi loven kun omtalte “enker”. Ginsburg tog sagen og vandt den.

I en senere film, “On the Basis of Sex”, spillede temaer om ligestilling også en stor rolle, og det faktum, at “kvinder simpelthen ikke blev set som hørende hjemme i den juridiske klasse”. Ruth Bader Ginsburg blev spillet af Academy Award-nominee Felicity Jones.

Forfilmen kan ses her:

Gennem sin imponerende 60 år lange juridiske karriere gik Ruth Bader Ginsburg i det hele taget aldrig af vejen for at tage kontroversielle sager op, og i 1993 udnævnte præsident Bill Clinton hende til Højesteret, hvor hun sad i 27 år frem til sin død.

I 2010’erne udviklede hun sig endvidere til en ægte kultfigur med det hip-hop inspirerede tilnavn “The Notorious RBG” for især helt unge kvinder til sin egen betydelige overraskelse

At den diminutive jurist var en sand towering trailblazer for ligestillingen i Amerika stod klart i årtier, men i 2010’erne udviklede hun sig endvidere til en ægte kultfigur for især helt unge kvinder til sin egen betydelige overraskelse, som man kan se i forfilmen til en ud af to nyere film om hende.

Hun blev portrætteret både i dokumentar- og spillefilm, en opera og en bog med titlen ”The Notorious R.B.G”  i hip hop-stil, som endte på vægmalerier, T-shirts, tasker og te-kopper. Publikum stod i lange køer for at opleve hende, uanset om hun talte til studerende eller var i operaen, der var hendes helt store passion i den sparsomme fritid.

Privat og socialt var hun faktisk konservativ i sin livsførelse, og hun og hendes mand var nære gamle venner med en af de mest konservative dommere, Højesteret har huset, afdøde dommer Antonin Scalia og dennes hustru, Maureen.

Da Scalia uventet døde i 2016, gav Ruth Bader Ginsburg en smuk mindetale for ham, som kan ses her:

Hyldest i hovedstaden og på Twitter

I Washington D.C. samledes hundredevis af mennesker natten til lørdag for at mindes The Notorious RBG:

Twitter gik amok på en måde, som ikke kan gengives – det er blot at gå derind og lede selv, men udover igen og igen at blive fremhævet som en “pioner” og en “fakkel for ligestillingen i USA”, var superhelte-allegorierne også dominerende.

Som her i et svar til Hillary Clinton

https://twitter.com/schatz_rashad/status/1307108206917844992

FØLG DET AMERIKANSKE VALG VED ANNEGRETHE RASMUSSEN HER

Topbillede: Ruth Bader Ginsburg som ung dommer. Foto fra den amerikanske højestets arkiver.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.

POV Overblik

Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.

  • Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
  • Indsigt baseret på selvstændig research
  • Dagens tophistorier fra POV International
  • I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
  • Betal med MobilePay

For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.

Batalingsformer, MobilePay, Visa, Visa Electron, Mastercard og Maestro

Tilmed dig her Pil mod højre

25 kr./md. 50 kr./md. 100 kr./md.

Relaterede artikler