Henrik Sass Larsen i modvind efter udtalelse om “elitekultur”

af i Kultur/Politik & Samfund

POLITIK // KULTUR – I radioprogrammet Slotsholmen på P1 den 18. april siger Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass-Larsen om kulturtilbud som Det Kongelige Teater, biblioteker og ballet: »Desto færre (besøgende, red) og desto snævrere det er, desto flere penge bruger man på det, lader det til.« Modsvar er siden kommet fra alle kanter.

Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiets gruppeformand, vil gerne kunne forstå en ballet. Og han ville ønske at flere læste bøger. Det siger han blandt andet i radioprogrammet Slotsholmen på P1 den 18. april. Men grundlæggende mener den socialdemokratiske gruppeformand, at eliten har for stor kontrol over kulturen:

»Hvis du kigger på, hvad man bruger de kulturelle kroner til, så er det Det Kongelige Teater, det er symfoniorkestre rundt omkring, det er biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt andet. Desto færre og desto snævrere det er, desto flere penge bruger man på det, lader det til. Det er jo ikke fordi, at man i storstilet grad støtter kulturen sådan mere bredt folkeligt. Det får folk, synes jeg, selv lov til at betale for«.

I får kun min stemme, hvis du indser, at folkebibliotekerne er meget vigtige for almindelige mennesker, der ikke har et stort bibliotek i deres eget hjem

Hans kritik af bibliotekerne har fået mange til tasterne med et modsvar: Bibliotekerne er ikke elitære og har et stigende besøgstal.

På Henrik Sass Larsens egen Facebook-side har flere kommenteret hans udtalelse:

En kvinde skriver:

»Hej Henrik Sass. Jeg har været socialdemokrat i 50 år, siden jeg var DSU’er. Dine udtalelser om, at vi ikke skal bruge penge på biblioteket er jeg dybt uenig i. Som opvokset på Vesterbro var biblioteket i Lyrskovsgade, Enghaveplads, min redning, der gjorde, jeg kunne få kulturelle oplevelser i bøger, jeg kunne læse der, og senere uddanne mig til først journalist og senere talepædagog.«.

En anden kvinde skriver:

»I får kun min stemme, hvis du indser, at folkebibliotekerne er meget vigtige for almindelige mennesker, der ikke har et stort bibliotek i deres eget hjem.«

Biblioteket er arbejderklassens universitet

Det er ikke kun på Henrik Sass Larsens Facebook-side, at der lyder protester. Folketingskandidat for Socialdemokratiet Niels E. Bjerrum skrev i Altinget den 25. april, at han undrer sig over, at Socialdemokratiet tegner en interessekonflikt op mellem bredde og elite og provins og hovedstad på kulturområdet. Om angrebet på bibliotekerne skriver han:

»Hvis vi tager folkebibliotekerne først, så er de efter min mening noget af det mest socialdemokratiske, man overhovedet kan komme i nærheden af. Anker Jørgensen kaldte dem slet og ret for »arbejderklassens universitet«.

En fri og lige adgang til viden, dygtiggørelse og kultur er netop en af grundstenene i den sociale mobilitet og samfundsmæssige lighed i Danmark.«

Visionære socialdemokratiske tænkere og politikere som Hartvig Frisch gjorde netop bibliotekerne til bærende bjælker i den moderne velfærdsstats demokratisering af kultur og litteratur.

Også Politikens chefredaktør Christian Jensen kritiserede i Politiken den 21. april Sass Larsen for angrebet på bibliotekerne.

»Det er absolut fornuftigt at tage den samlede fordeling af kulturstøtte op til revision. Men det er trist, at Sass Larsen gør Socialdemokratiets kulturpolitik til en fanesvingende klassekamp mod de klassiske kunstarter.

Helt galt går det, når han udvider sit opgør til også at omfatte bibliotekerne, som han gjorde det forleden i P1-programmet ’Slotsholmen’. Her går Sass til kamp mod sit partis egen historie.

Visionære socialdemokratiske tænkere og politikere som Hartvig Frisch gjorde netop bibliotekerne til bærende bjælker i den moderne velfærdsstats demokratisering af kultur og litteratur. I vores skattesystem omfordeler velfærdsstaten formuer. På bibliotekerne omfordeles kulturel kapital.«

Endelig skrev tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, på Fyens.dk den 24. april:

»Biblioteker skal der værnes om, da en kulturkamp ofte har så stærke kræfter, at man risikerer at rokke ved oplysningstidens grundprincipper. Biblioteker rummer netop alle synspunkter – også dem, man ikke kan lide at høre.

Det er her man både kan blive bekræftet og få modspil. Prøver man at ændre dette, saver man i demokratiets gren.«


Artiklen er syndikeret fra Bibliotekarforbundets magasin, PERSPEKTIV.


Foto: Steen Brogaard/Folketinget.

Seneste artikler om Kultur