ROSKILDE FESTIVAL 2023 // KOMMENTAR – Jeg er træt, jeg har ondt i størstedelen af kroppen (ikke mindst fødderne), men jeg er glad, skriver Garbi Schmidt, efter hun er kommet hjem fra årets Roskilde Festival. På den led er alt, som det plejer, men hvad var godt, mindre godt, og hvor ligger festivalens udfordringer i fremtiden?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Havde du en god festival?
Sætningen har sikkert lydt i mange hjem her i eftermiddag, da sønnike, datteren, kæresten og i dette tilfælde den midaldrende mor væltede ind ad hoveddøren med en proppet rygsæk på ryggen, lettere stivbenet og med direkte kurs mod brusebad og vaskemaskine.
Jo, kan jeg sige – og sagde jeg, da jeg atter satte fødderne i en hverdag, hvor man sover i senge og har maden stående i et køleskab. Jeg er træt, jeg har ondt i størstedelen af kroppen (ikke mindst fødderne), men jeg er glad. Glad for samværet med mennesker, jeg holder af, og for en festival, der bød på så meget, at jeg allerede glæder mig til næste år.
Men hvad virkede, og hvad virkede ikke? For alt var vel ikke lige godt?
Lad os starte med det, der kan blive bedre. Og nej, jeg kommer ikke til at skrive et ord om behov for flere toiletter. At være på festival er per definition lig med køkultur, om det er til bad, mad eller toilet.
Hvad der kunne være bedre
Ét sted, hvor mindre køer kunne anbefales, vil jeg dog mene er ved festivalens udleverings- og tilbageleveringssteder for lejet festivalgear.
Det er positivt, at Roskilde Festival har lanceret dette initiativ for at nedbringe brugen af luftmadrasser og pavilloner, der alt for hurtigt går i stykker. Og det er lige så positivt, at så mange festivalgæster havde taget tilbuddet til sig, så kvalitetspavilloner – i hvert fald i Get a Silent Spot-området, hvor vi lå – stod tæt.
Et mere forenklet billetsystem, der både er mere overskueligt og brugervenligt, ville give mindre bekymring og forvirring i månederne op til festivalen
Men her til formiddag, da vi pakkede vores sager sammen, kunne vi se over på en ganske lang kø af mennesker, der stod med hver deres sammenfoldede pavillon og ventede på at kunne aflevere deres udstyr tilbage. Vil de gide bruge løsningen næste år eller anbefale den til andre? Et bekræftende svar på det spørgsmål afhænger af, tror jeg, at processen omkring ud- og aflevering gøres noget mere smidig.
Og så er der billetterne. Den gang jeg var på Roskildefestival for første gang i 1985, havde man en enkelt billet. I år havde vi tre: En til selve festivalen, en (fælles) til Get a Silent Spot-området, og en (per mand) til Early Entry (som jeg tidligere har skrevet om).
Sidstnævnte billetter var i øvrigt en særlig udfordring, da man kun kunne købe dem en ad gangen. Lidt af en udfordring, når man er syv i en camp og gerne vil ankomme sammen. Et mere forenklet billetsystem, der både er mere overskueligt og brugervenligt, ville give mindre bekymring og forvirring i månederne op til festivalen.
Hverken godt eller skidt
Roskilde Festivals tema for både dette og de kommende år er UTOPIA. Festivalens egen præcisering af temaet understreger, at man ønsker at skabe rum for ”at forestille sig, hvordan tingene kunne være anderledes” og om ”at give forestillingerne liv”.
Utopia, hvilket jo faktisk betyder idealsamfund, skulle rammesætte ”indholdet i programmet, maden, måden, vi bygger og indretter vores festivalby på – og den måde, vi er sammen på i festivalens fællesskab”.
Roskilde Festival prøver virkelig. Der er fokus på bæredygtighed, økologi. I ét område af festivalpladsen kunne man se forslag til, hvordan ting, der ellers nemt blot ville blive kasseret, kunne omdannes til lounge-møbler, i et andet kunne man studere og prøve bæredygtige madvarer og retter.
I deres præsentation af temaet Utopia taler Roskilde ligefrem om ”at skabe radikal forandring.” Hvad betyder dette for festivalen?
Utopia-ideen er tydelig i den plads, som også kunstnerisk produktion som graffitikunst, performance og fotografi har på festivalen. Sådanne kunstværker er dele af festivalens program, som alt for sjældent fremhæves, men som bidrager til, at det at vandre rundt på festivalpladsen bliver til andet end at gå fra a til b, men kan føles lidt som at gå på kunstmuseum.
Det er herligt, det er smukt, og det er godt.
Men hvor langt vil festivalen gå i skabelsen af Utopia? I deres præsentation af temaet taler de ligefrem om ”at skabe radikal forandring”. Hvad betyder dette for festivalen? Vil man fx på kortere eller længere sigt stille krav til festivaldeltagerne, når det gælder om at efterlade festivalområdet lige så rent, som da de kom?
Roskilde Festivalens ånd er frivillighed, men hvis man vil gå i retning af Utopia, er frivillighed så nok? Og hvad med de mange boder, der sælger alt fra enhjørninghatte til billige t-shirts? Hvad med de mange tons af engangsservice, som langes over diskene på festivalens madboder?
Hvordan harmonerer denne type af forbrug med festivalens fremhævelse af bæredygtighed og utopi? Roskilde er også et foretagende, der er økonomisk afhængigt af, at festivalens gæster svinger kreditkortet.
Kort sagt: Hvordan rimer Utopia på forbrug?
Det bedste
Over den sidste uge har POV bugnet med anmeldelser af store navne som Kendrick Lamar, Blur og Tobias Rahim. Her var der tale om koncerter, der trak titusindvis af glade festivaldeltagere.
Roskilde Festival formår at få fat på store navne, men de formår også at servere den musik, du ikke vidste, du havde brug for, og de bands, som vil være store om et eller fem år, på et sølvfad. De bookere, som nok allerede nu har startet jagten efter navne til næste års program, fortjener stor (!) anerkendelse. Og festivalen fortjener ros for, at den formår at diske op med et varieret program, hvor der også er plads til mindre navne og de små, intime koncerter, der får tid og sted til at forsvinde.
Tak til alle Roskilde Festivals frivillige … Uden jer, ingen Roskilde Festival. Vi ses til næste år
Koncerten med amerikanske Florist på Gloria-scenen torsdag middag var en sådan lækkerbisken. At festivalen også prioriterer at give plads til verdensmusik som altid lytværdige Tinirawen (lørdag eftermiddag) og kunstnerisk eksperimenteren ved Christine and the Queens (fredag aften) på Orange Scene, er en strategi, de endelig må holde fast i.
I nogle områder af festivalen er der blevet renere. Bjergene af brugt, men ret nyt campingudstyr, der var blevet kasseret, syntes i hvert fald i vores ende af campingområdet at være mindre end bare for et år siden.
At man, som tidligere nævnt, kan leje campingudstyr af festivalen, kan have en betydning for denne udvikling. Derudover synes der også at være meget mindre skrald på festivalpladsen. Folk kan selvfølgelig være blevet bedre til at rydde op, men det kan også have haft en betydning, at der var blevet stillet nogle yderst velfungerende drikkeposter op (både på festivalpladsen og udenfor), hvor man kunne fylde sin drikkedunk.
Ved koncerterne blev der uddelt meget færre plastkopper med vand, end det har været tilfældet de sidste mange år. Et skridt fremad.
Roskilde Festival er stor, hvis ikke ligefrem enorm.
Hvordan man får en så stor by af ofte ganske uregerlige væsner til at hænge sammen, kræver et beredskab ud over det sædvanlige. At der samtidig er plads til detaljen, som fx at hænge discokugler op i et område tæt på Arena eller skabe rum, hvor man kan trække vejret og slappe af mellem koncerterne, gør bare festivalen til et endnu bedre sted at være.
Et sådant sted var og er området Haven. Et andet sted var Maria Nørholm Ramouks tekstilinstallation N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree), der lå tæt på Gaia-scenen. Der var rigtig mange, der brugte værket som sted til at få en tiltrængt lur eller blot slappe af inden næste koncert.
Og så, sådan lige her til sidst, inden jeg skal hænge vasketøj op: Tak til alle Roskilde Festivals frivillige. I er også noget af festivalens bedste, om I sørgede for, at man kunne få en nylavet burger klokken 2 om natten, at der var papir på toiletterne, samlede skrald eller holdt øje med os, når der var koncert.
Uden jer, ingen Roskilde Festival. Vi ses til næste år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
