HARRY STYLES // ESSAY – På singlen “As it Was” fra det nyeste album, Harry’s House, synger Harry Styles: “You know it’s not the same as it was”. Efter de tre drab og en række sårede mennesker på søndagstur i Field’s vil intet fremover være, som det var. Som fortalt i denne beretning fra inside Royal Arena søndag aften 3. juli 2022.
Efter fødselsdagslagkage i kolonihaven med min familie – inklusive min gamle mor, der var kommet med flextrafik, og en enkelt mojito på verandaen, kørte jeg glad afsted på min cykel mod Royal Arena med forventning om at skulle anmelde en koncert med Harry Styles.
Hjemme efterlod jeg min 19-årige datter, som var ret nedtrykt over ikke at skulle med, men også opfyldt af andre musikalske oplevelser fra Roskilde Festival, hvorfor hun tog det relativt pænt.
Ved stoplyset Vejlands Alle/Center Boulevard blev jeg stoppet af politi med maskingeværer. Jeg forklarede, jeg skulle til koncert, men som den unge politimand sagde: “Dér vil du ikke ned, der har været skyderi.”
Jeg tænker, at det er nok nogle bander, og at de nok for længst er lagt i benlås, når jeg kommer frem. Så jo, jeg ville stadig gerne til koncert og cyklede derfor i stedet en 25 minutters omvej tilbage til stien langs vandet på den anden side af motorvejen, hvorfra man kan krydse Kalvebod Fælled og således ankomme til Arenaen fra den anden side.
Da jeg kom frem, var der så kun én indgang åben. Ind kom vi, men salen var kun halvfyldt. Jeg havde stadig ikke helt forstået, hvad der var sket, og i alle fald slet ikke alvoren.
En sand tragedie
Det har jo så senere vist sig at være en sand tragedie. Jeg er derfor pinligt bevidst om, at en aflyst koncert ikke er noget i den sammenligning.
Når jeg vælger at skrive dette alligevel, er det netop, fordi jeg kan læse, at flere af ofre og sårede netop er unge kvinder og måske deres forældre, som, jeg forestiller mig, netop var på vej til Harry Styles koncert. Det kunne derfor lige så godt have været dem på rækken foran mig. Derfor fortæller jeg denne historie. Jeg vil også understrege, at jeg den første time, hvor vi sad og ventede, mens vi troede, koncerten bare var udskudt en time, ikke vidste, hvor galt det stod til.
Det var en sid-ned-koncert med kun en smal zone til stående lige foran scenen, der var ret lav og havde den der “runway”, så Harry kunne bevæge sig ud i salen.
Når man kiggede ud i salen, var der nok 90 pct. unge kvinder, og de hvide studenterhuer lyste op på rækkerne. Mange havde iført sig fjerboa som den, Harry svingede til the Grammys.
Mens vi ventede, sad jeg og talte med folk omkring mig. Foran mig sad en mor med sine to døtre. De var kommet langvejs fra og havde haft deres billetter fra marts 2020 og beholdt dem gennem to koncertudskydelser. Her mere end to år senere havde pigerne bestemt nået en alder, hvor de sagtens kunne være taget til koncert alene. Men der er jo det med Harry, at han både kan synge for mødre og døtre.
Da koncerten skulle have været startet, kom en talsmand på scenen og sagde, at den ville blive udskudt en time, så flere kunne nå at komme frem. De to unge kvinder fra Vesterbro, der først havde opgivet at komme frem, fordi metroen var lukket, og fordi de havde tænkt, at koncerten nok alligevel ville blive aflyst, gled ind på deres pladser. De havde vovet sig ud igen, da de på Live Nations hjemmeside havde læst, at koncerten nu ville blive gennemført og blot var udskudt en time.
Igen – man skal huske, at disse unge kvinder har haft deres billetter i årevis. Måske var de også en tur i Field’s før koncerten for at få en bid mad, men kom ud i tide. Jeg vil tro, tårerne dækkede over det hele
Der blev spillet festlig musik over anlægget i ventetiden, og da “Best Song Ever”, (med One Directions, som Harry Styles begyndte i) kom på, skrålede hele salen pludselig med. Altså bortset fra mig, der først er stået på Harry fra hans første soloalbum i 2017 og derfor lige måtte spørge på rækken foran, hvad det var for en sang, der udløste sådan et virak.
At alle sang med, siger noget om, at de fleste unge kvinder i salen har været Harry Styles-fans, fra de var helt unge. Måske har de haft en One Direction-plakat hængende på deres tween-værelse et sted i provinsen. Det er dog ikke kun piger, der er Styles-fans, jeg så også en far med fire børn, inklusive to drenge omkring de 10 år. Harry er for alle.
På en ledig plads ved siden af kom der en far og hans store teen-datter. De var taget til Arenaen, efter de havde hørt om skyderiet, fordi, som de sagde, nu var der nok nogen, der ville af med deres billetter.
De skulle bare ikke til koncert
Mens de gik op mod Arenaen, havde de spurgt folk, der gik den modsatte vej, om de havde billetter, de ville sælge. De mødte en mor og datter, der havde været til stede i Field’s og havde måttet gemme sig under et bord. De skulle bare væk og absolut ikke til koncert.
Min sidemand sagde, de havde været i chok i en grad, så han, efter at have hjulpet dem af med deres billetter, havde anbefalet dem at søge krisehjælp. Hans egen datter var lige kommet fra Roskilde. Det bedste, hun havde set, var Post Malone. Fra Post Malone til Harry Styles, det er lidt af et stretch, og det siger noget godt om ungdommen. De er til det hele. Bare det er godt.
Nu havde vi siddet der længe og ventet, og på dette tidspunkt begyndte det at gå op for os, at der måske var tale om døde. Der var endnu ikke noget signal om, at koncerten var aflyst, men min sidemand kunne berette, at ølsalget var stoppet, og en journalist fra Sydsvenskan fik netop at vide fra sin redaktion, at koncerten var aflyst. Hans redaktion vidste således besked før folk i salen.
Men havde jeg været ham, tror jeg, at jeg var gået ud på scenen og havde spillet en improviseret version af “Amazing Grace”. Eller måske en akustisk udgave af sin egen “As It Was” med linjerne “In this world, it’s just us / You know it’s not the same as it was”….
Da beskeden om aflysningen kom, tog folk det pænt. Fra scenen fik vi besked på, at politiet ville eskortere os ud til metroen, hvorfra vi ville blive kørt til Vanløse, hvor “vores forældre kunne hente os”. Som moderen på rækken foran sagde: “Jeg er jo ‘forælderen’, så der kommer ingen og henter os.” Hendes bil stod i parkeringskælderen under Field’s, og bilerne kunne man ikke hente, var beskeden. Om familien bare har taget toget hjem til Jylland eller fundet et andet sted at sove, ved jeg naturligvis ikke.
På vejen ud gik jeg bag ved to studenterhuer med blå rim, hvor der stod Ålborg Tekniske Gymnasium. Jeg så to grædende post punkere, der blev trøstet af en vagt. Jeg gik forbi to storhulkende teens i matchende lyserøde toppe, hvide jeans, fjerboa og hver sin “Harry’s House” (titel på Styles’ seneste album) muleposer.
Igen – man skal huske, at disse unge kvinder har haft deres billetter i årevis. Måske var de også en tur i Field’s før koncerten for at få en bid mad, men kom ud i tide. Jeg vil tro, tårerne dækkede over det hele.
Når jeg læser om de døde og sårede, at der bl.a. var en svensk mand og ung kvinde, forestiller jeg mig en sød far, hvis datter har været for ung til at tage afsted til koncert alene, der lige skulle have en bid brød i Field’s inden koncerten.
Kunne have sunget en enkelt sang
Så vidt vi blev informeret, var det politiets valg at aflyse koncerten. Harry har nok ikke taget beslutningen selv. Men havde jeg været ham, tror jeg, at jeg var gået ud på scenen og havde spillet en improviseret version af “Amazing Grace”. Eller måske en akustisk udgave af sin egen “As It Was” med linjerne “In this world, it’s just us / You know it’s not the same as it was”….
Noget, der kunne give lyd til øjeblikkets alvor. Derefter kunne han have sendt os alle sammen hjem.
Som sagt lød instruksen, at vi skulle med Metroen til Vanløse, men jeg fik fat i min cykel, og da ingen kiggede, kastede jeg mig til højre ud af mængden og cyklede lige så stille den lange vej hjem over Fælleden til kolonihaven, der ellers under normale omstændigheder ligger syv minutter på cykel fra Field’s.
I haven åndede der stadig god ro og orden, men efter jeg havde fået sat mobilen i oplader og forsøgt at finde ud af, hvad der faktisk var sket, kunne jeg jo forstå, at vi nu lever i et land, hvor man kan gå en tur i Field’s og blive skudt.
“You know it’s not the same as it was”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her