AMERIKANSK POLITIK // PORTRÆT – Ron DeSantis har et væsentligt kort på hånden, nemlig at han vandt sit valg, da Republikanerne samlet set skuffede. Men hans meningsmålinger er vaklende p.t. og han skal også passe på, at han ikke ender i en direkte konfrontation med Trump.
Da Ron DeSantis blev genvalgt som guvernør i Florida i efteråret, faldt det sammen med et skuffende midtvejsvalg for Republikanerne, som i et vist omfang var tilvejebragt af tidligere præsident Donald Trump.
Til gengæld havde DeSantis selv et fremragende valg. Pludselig var han ”DeFuture” ifølge New York Posts forside, og bookmakerne vurderede efter valget, at DeSantis nu havde de bedste chancer for at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2024.
Da præsidentembedet skiftede i 2017, skiftede DeSantis også politisk spor
Nu har DeSantis meddelt, at han stiller op som præsident i 2024, og selvom han har tabt terræn, er han Trumps hovedrival til nomineringen.
DeSantis – kongrespolitikeren
DeSantis’ politiske karriere begyndte i 2012, da han blev valgt til Repræsentanternes Hus. Allerede under primærvalgkampen til kongresvalget tiltrak DeSantis sig opmærksomhed og blev kaldt “a darling of the right” i avisen Florida Times-Union. Han vandt efterfølgende kongresvalget, efter hvilket han kunne tage hul på en ny tid på Capitol Hill, hvor han skulle ende med at tilbringe over fem år.
Det lykkedes DeSantis at finde et vist fodfæste som nyt medlem af Huset, og i 2015 var han med til at stifte den konservative gruppering the Freedom Caucus. Få måneder senere annoncerede han, at han stillede op til Senatet, efter en anden senator fra Florida, Marco Rubio, prøvede lykken som præsidentkandidat. Ingen af delene blev imidlertid til noget. Rubio suspenderede sin præsidentkampagne i marts 2016 og genopstillede til Senatet, mens DeSantis blev siddende i Repræsentanternes Hus.
Cirka samtidig hermed cementerede Donald Trump sig som Republikanernes præsidentkandidat. I begyndelsen sporedes ingen entusiasme herom fra DeSantis.
Men da præsidentembedet skiftede i 2017, skiftede DeSantis også politisk spor. Han angreb eksempelvis Ruslandsundersøgelsen under ledelse af Robert Mueller, og da det var blevet tid til at komme videre, blev Trump central. DeSantis havde sat sejlene mod guvernørposten.
DeSantis – guvernøren
Kort tid inden Ron DeSantis meldte sig ind i kampen om guvernørembedet i Florida, tweetede Trump, at DeSantis ”would make a GREAT Governor of Florida” efter at have set ham på FOX News.
DeSantis skød guvernørkampagnen i gang i januar 2018, men havde svært ved at bryde helt igennem. Modstanderen Adam Putnam havde godt fat økonomisk og mange støtteerklæringer fra republikanere i Florida.
22. juni kom Trump med en fuldstændig støtteerklæring til DeSantis på Twitter. Og hen over sommeren frem mod primærvalget så meningsmållingerne langt bedre ud
Det afspejlede sig i meningsmålingerne, men den 22. juni kom Trump imidlertid med en fuldstændig støtteerklæring til DeSantis på Twitter. Og hen over sommeren frem mod primærvalget så meningsmålingerne langt bedre ud for DeSantis. Han vandt primærvalget stort.
Det betød, at DeSantis ved novembervalget skulle møde demokraten Andrew Gillum. Det nationale klima var demokratisk, men DeSantis vandt valget med lidt over 30.000 stemmer eller 0,4 procentpoint. Han formåede at begrænse Gillums sejrsmargin i demokratiske counties som Miami Dade og Osceola og vejede op for tabene af disse andetsteds. Guvernør DeSantis var en realitet.
Hans tid på posten, der begyndte i 2019, forekom at lægge lettere overraskende fra land. DeSantis syntes at bevæge sig en smule mod midten, talte i begyndelsen om at forsone Florida, og som Susan MacManus, en lokal statskundskabsprofessor, sagde til The Guardian i januar 2019: “The assumption from the beginning was that it would be all Trump all the time, but it’s not turning out that way.”
Men virkeligheden ændrede sig radikalt for DeSantis i marts 2020. Coronaen indtraf.
Som guvernør har DeSantis generelt ført, hvad man lidt karikeret kunne kalde en konservativ kontrarevolution
Ifølge et portræt af DeSantis i The New Yorker satte han sig undervejs grundigt ind i den sundhedsfaglige litteratur. I hvert fald fortalte epidemiologen Jay Bhattacharya, som var stærkt kritisk over for den gængse coronahåndtering, magasinet om, at DeSantis havde læst sundhedsartikler i deres helhed – ikke blot diverse abstracts.
DeSantis indførte i begyndelsen af april 2020 en stay-home order, men begyndte en måneds penge senere at lempe på tiltagene. I juni 2020 sagde han, at staten ikke ville lukke ned, men bevæge sig videre, selvom tallene i denne periode steg, og han lagde derudover vægt på beskyttelsen af de sårbare.
DeSantis var åbenlyst stolt over sin tilgang til coronavirussen og sagde i sin State of the State-tale i marts 2021: ”While so many other states kept locking people down, Florida lifted people up.”
“Jeg er Trump – bare uden dramaet”
Corona var og er nu ikke hans eneste budskab. Han gik i krig med Disney, som stadig verserer, og underskrev Parental Rights in Education Act, der af modstandere blev døbt ”Don’t say gay bill”, eftersom den indskrænkede diskussion af seksuel orientering i klasselokalerne i de mindre klasser – og som siden blev udvidet.
Genvalget skulle stå i november 2022 mod den tidligere guvernør Charlie Crist. DeSantis var aldrig for alvor i fare, men sejren endte med at blive dramatisk: Han fik hele 60 % af stemmerne og et flertal blandt hispanics i delstaten. Endvidere ikke bare begrænsede han Crists stemmeandel i de førnævnte counties, Miami-Dade og Osceola – han vandt dem. Det var en kolossal triumf.
Som han angiveligt sagde om sig selv til et donormøde – ”like Trump without the drama”
Som guvernør har DeSantis generelt ført, hvad man lidt karikeret kunne kalde en konservativ kontrarevolution – eller måske forsøgt på at skabe en ”nation i nationen”, som analytikeren Ron Brownstein har døbt det.
Han har gennemført lempelser af våbenlovgivning – og indskrænket abortrettigheder i delstaten med ”Heartbeat Protection Act”. Og i den føromtalte sejrstale i 2022 sagde han: ”Florida is where woke goes to die.”
Men DeSantis har også gjort Florida til et arnested for sin vision for USA som helhed. Hans støtter fryder sig ved den, hans modstandere frygter den. Men tilfældigt er det i hvert fald ikke, at hans seneste bog hedder The courage to be free – Florida’s blueprint for America’s revival.
DeSantis’ guvernørtid har adskilt sig fra de konventionelle strømninger og derved sat en retning for Florida, der bør ses som en del af hans ønskede retning for USA. Han italesatte en anden coronahåndtering, har lempet våbenloven, hvor Kongressen ellers indførte en lov omhandlende våbenkontrol i 2022, og gjort abort til et centralt emne, selvom det var med til at koste Republikanerne terræn ved midtvejsvalget. Han skaber og gennemfører en anden vision.
DeSantis – kommunikatøren
DeSantis leverer til tider sine budskaber populistisk. Ser man på indsættelsestalen i 2023, sagde han: ”We will never surrender to the woke mob” og gentog: ”Florida is where woke goes to die.”
Det var et retorisk greb, hvor delstaten nærmest blev fremstillet som værende i krig med ”the woke mob” – en populistisk tone, der indikerede, at Florida blev krænket, men aldrig ville lade ”wokeness” vinde indpas.
DeSantis brugte i indsættelsestalen også vendinger som ”medical authoritarianism” og talte om ”technocratic elites who reduce human beings to mere data points”.
Det var altså ”a tone unusual when compared to not just DeSantis’ first inaugural remarks in 2019, but also to those of the past. However, it was consistent with his swashbuckling remarks during press conferences since Joe Biden was elected President,” skrev Florida Politics.
En retorik med populistiske træk ses også i andre sammenhænge. I forbindelse med sin konfrontation med Disney sagde han: ”I will not allow a woke corporation based in California to run our state.”
Selvom stilen er forskellig, er der mange ligheder mellem den tidligere præsident og Floridas guvernør: de trives begge i og med konfrontation og konflikt, de skændes gerne med journalister til pressemøder, og de deler mindst ét instinkt: En stor tro på egne evner og egen dømmekraft
Det er altså ikke virksomhederne, der skal sørge for, at tingene kører i Florida, det er de folkevalgte, og det skal slet ikke være en woke virksomhed, som endda er baseret i demokratiske Californien.
Flere politiske budskaber sammenfiltret i en enkelt sætning – varetagelse af folkets interesser, kritik af wokeness og hævdelse af Floridas suverænitet over for Californien, omend det selvfølgelig er en karikeret vending, han benyttede.
Der er altså mange indikationer på, hvordan DeSantis vil tale og agere som præsident i talerne og i den hidtidige politiske karriere, han har haft. Det store, endnu ikke helt besvarede spørgsmål er, hvor meget dette egentlig vil adskille sig fra Trump, som han nu udfordrer.
DeSantis – republikaneren
DeSantis er gennem tiden blevet beskrevet som lidt af hvert. ”The new champion of trumpism”, ”a Bush-Cheney Republican” eller – som han angiveligt sagde om sig selv til et donormøde – ”like Trump without the drama”.
DeSantis abonnerer på meget af det samme rent politisk, som Trump gør, men er dog markant mere disciplineret end Trump og “does nothing haphazard”, som en af hans rådgivere sagde til Politico i 2020.
Men selvom stilen er forskellig, er der også mange ligheder mellem den tidligere præsident og Floridas guvernør: de trives begge i og med konfrontation og konflikt, de skændes gerne med journalister til pressemøder, og de deler mindst ét instinkt: En stor tro på egne evner og egen dømmekraft.
Kampen mod wokeness er måske DeSantis’ væsentligste platform
44-årige DeSantis kan ellers på overfladen ligne den republikaner, som er partiets tilbagevenden til en mere normal praksis og måske endda den ideelle figur til en sådan overgang:
Han er intelligent og forstår sig på politiske detaljer. Han har militær baggrund og en uddannelse fra flotte universiteter. Og han er gift med den den tidligere TV-producer Casey DeSantis, der også spiller en stor politisk rolle for ham; parret har tre børn og ses i øvrigt som noget nær den mest “picture perfect family” siden Kennedy-klanen – og det tæller i billedernes digitale tidsalder.
Det er vigtigt at understrege, at DeSantis langt fra er en republikansk politiker som dem, man kendte før Trump i stil med Bush-familien eller John McCain.
Eksempelvis fik han republikansk kritik for en udtalelse, hvor han omtalte krigen i Ukraine som en territorial uoverensstemmelse, som det ikke var i USA’s interesse at blive yderligere involveret i.
Han trak siden i land, men at han overhovedet fremturede med en sådan formulering, illustrerer tilpasning til et parti i Trumps billede, ikke en tilbagevenden til eksempelvis Bush-årene.
Man kan dog heller ikke helt sige, at han bare er en inkarnation af Trumpismen. Han adskiller sig fra Trump på eksempelvis abortområdet, og selvom Trump også kritiserer ”wokeness”, er kampen herimod måske DeSantis’ væsentligste platform, når det kommer til egentlig politik. DeSantis er altså en mere nuanceret skikkelse end bare “Trump uden dramaet”, selvom han ellers søger at positionere sig som sådan forud for sin politiske karrieres sværeste opgave: 2024-kandidaturet.
DeSantis – 2024-kandidaten
Da støvet efter midtvejsvalget havde lagt sig, kunne man pludselig formulere et godt argument for, hvorfor Ron DeSantis nu var Republikanernes favorit til at blive 2024-præsidentkandidat – også i højere grad end Donald Trump. Groft sagt stod han som vinderen og Trump som taberen.
I dag er det igen anderledes. Trump fører med over 30 procentpoint nationalt. DeSantis har tabt terræn, og det er Trump, der har klart flest støtteerklæringer i partiet. Det bør dog nævnes, at vi ikke har meget data udarbejdet, efter DeSantis annoncerede sit kandidatur.
DeSantis skal håndtere at blive angrebet af Trump, samtidig med at han tilsyneladende vil ses som en kandidat, der kan videreføre trumpismen, bare uden Trump. Det synes at være en utrolig svær linedans
DeSantis har ellers et væsentligt kort på hånden, nemlig at han vandt sit valg, da Republikanerne samlet set skuffede. Bevares, det var ikke et så skuffende valg, at DeSantis burde have været i fare, men det var omvendt heller ikke et resultat, man bare kunne tage for givet ville være så godt.
Den fortælling synes imidlertid at have sine begrænsninger, for noget tyder på, at Republikanerne ikke prioriterer electability – altså hvem der kan slå Biden – specielt højt. Men det er stadig tidligt i primærvalgkampen, og man kan ikke afvise, at det senere bliver et vigtigere emne.
DeSantis synes dog indtil videre at have haft svært ved at håndtere Trumps angreb på ham. Og her melder endnu et dilemma sig: Hvis DeSantis ender med at angribe Trump for hårdt, kan det så ikke give bagslag i et parti, hvor Trump er så stærk, som han er?
DeSantis skal håndtere at blive angrebet af Trump, samtidig med at han tilsyneladende vil ses som en kandidat, der kan videreføre trumpismen, bare uden Trump. Det synes at være en utrolig svær linedans.
Men alligevel er det ikke nødvendigvis en forkert beslutning af DeSantis at stille op i år. I politik er der tit et vindue, og det er utrolig svært at vurdere, hvornår det vindue lukker. Til tider opfatter man det selv for sent. Den fejl har DeSantis formentlig ikke tænkt sig at begå – og han kan ikke vide, om græsset er grønnere ved næste valg, eller om det modsatte er tilfældet.
I 2024 får han dog syn for, hvor grønt græsset er i år.
Læs mere om Ron DeSantis i POV her: Annegrethe Rasmussen: Trumps trone vakler. Mød konkurrenten, Floridas førstemand, Ron DeSantis
Artiklen er en forkortet og bearbejdet version af en artikel, som har været bragt i USAPol.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
