Løkke Rohde

Efter Jens Rohdes exit – nu kommer Løkke-partiet

i Klumme/Politik & Samfund af
POLITIK // KLUMME –  Løkke har meldt sig ud af Venstre og nu melder Jens Rohde sig ud af de Radikale. Vi vælgere kan se frem til endnu en omgang i en stadig mere amerikaniseret politisk manege, hvor personer fylder det hele: “Pernille lukker for de sortsmuskede. Lars samler os på midten. Inger har særlig forstand på jyder. Og nu synes Jens, at feministerne er gået for vidt.” For Jesper Grunwald minder dansk politik i stigende grad om Cervantes vidunderlige historie om  Don Quixote.

Da Jens Rohde i sin tid forlod Venstre, brugte den gamle radiojournalist en del spalteplads på at tale sig ud af Venstre, mod venstre.

Nu melder han så ud på Facebook, at han forlader de Radikale, kort tid efter at Lars Løkke har smækket med døren hos Venstre, og så begynder den politisk godt sælgende jyde, Rohde, at tale sig mod højre, men ind mod midten. Så feminismen og Thunberg får lige en tur med, hvad han åbentbart må mene, er snusfornuftens forhammer:

Jeg har dags dato sendt meldt mig ud af Radikale Venstre. Det handler ikke om mediepolitik, som beskrevet af ledelsen i…

Posted by Jens Rohde on Monday, 25 January 2021

Lad mig sige det helt klart: Jeg tager ikke stilling til Jens Rohdes bevæggrunde, og faktisk kan jeg meget gode lide manden som politiker og de få gange, jeg har mødt ham.

Det er godt nok vildt, hvordan dansk politik har arvet DNA fra det amerikanske univers, når det handler om personkult

Jeg er ret vild med den der udgave af en humanist i træsko. En tænksom bonderøv, som jeg i den grad har savnet i Venstre, hvor han jo reelt hører hjemme. De ægte, frihedselskende liberalister, der ikke bare har et pengesyn men også et kultursyn.

Jens Rohde Løkke
Jens Rohde. Foto: Flickr, Europahuset.

Så jeg behøver ingen skulderklap for at hænge manden ud for det ene eller andet.

Men det er godt nok vildt, hvordan dansk politik har arvet DNA fra det amerikanske univers, når det handler om personkult.

Det er som Günther Grass sagde det engang i anden sammenhæng: “Denne trumpificering … er ikke tilsigtet, den er uundgåelig.”

Den enkelte politikers personlige overvejelser er politik. Ideologier er sådan noget værdimæssigt skum på bølgerne. Og dette syn på politik har i højeste grad taget plads også i journalistikken, hvor alt efterhånden iscenesættes som “den ene person op mod den anden”.

Og så bliver det pludselig visdomsord, når den ikke voldsomt intellektuelle politiker – men tilsyneladende en af de vigtigste overhovedet – Inger Støjberg i frit referat siger følgende i et interview efter det ekstraordinære Venstre-landsmøde “Njamen integrationspolitik er – politik med hjertet”.

Jeg og konen kiggede på hinanden og spurgte hinanden, hvilken politik, der så kommer fra hjernen? Eller maven? Eller r****?

Rohde Løkke
“Så kommer kystbane-ultraliberalisten Pernille Vermund ind fra højre og lykkes i samme målinger med at gå vildt frem, mens hun i den grad et ved at tage agterpartiet på den danske menigmand og -kvinde, der bare hader de muslimske horder så indædt, at de aldrig får læst det med småt.” Foto: Klaus Holsting.

Personligt tror jeg, at Jakob Elleman har tabt sin vision på gulvet – desværre for venstrefolk og mere tænksomme borgerlige. For han kæmper jævnligt for at få politiske emner og ikke politiske individualister på banen. Men det kan være ligegyldigt i det nuværende univers, når meningsmålingerne er dårlige og de politiske knive er blodige.

Sandhedens time vil komme senere, når Vermund er blevet stor nok til at påvirke en kommende, borgerlig regering. Først i det øjeblik vil de “almindelige vælgere i arbejdstøj og sikkerhedssko få at se, hvad der egentlig vil ske med “den lille mand og kone”, når der skal føres velfærdspolitik med minimalstat på af et parti, der er designet og købt af de vrede, rige på den nordsjællandske guldkyst

Og la-la-la-la, så kommer kystbane-ultraliberalisten Pernille Vermund ind fra højre og lykkes i samme målinger med at gå vildt frem, mens hun i den grad et ved at tage agterpartiet på den danske menigmand og – kvinde, der bare hader de muslimske horder så indædt, at de aldrig får læst det med småt.

Sandhedens time vil komme senere, når Vermund er blevet stor nok til at påvirke en kommende, borgerlig regering.

Først i det øjeblik vil de “almindelige vælgere i arbejdstøj og sikkerhedssko” (som veninden, den jyske arbejder-helt, Inger Støjberg iscenesætter sig selv som) få at se, hvad der egentlig vil ske med “den lille mand og kone”, når der skal føres velfærdspolitik med minimalstat på af et parti, der er designet og købt af de vrede, rige på den nordsjællandske guldkyst.

“Men det’ da lige meget”, hører jeg folk indvende. “For hun er sgu god nok, hende Pernille, der tør sige fra overfor alle de muslimer, der stjæler vores velfærd.
Pernille lukker for de sortsmuskede. Lars samler os på midten! Inger har særlig forstand på jyder. Og nu synes Jens, at feministerne er gået for vidt.

Dansk politik minder mig om Cervantes vidunderlige historie om Don Quixote – den gale ridder og hans kamp mod vindmøllerne for at finde kærligheden. Til ære for Dulcinea, for folket, for sig selv. De er flere om rollerne i alle køn. Og hvad angår ridderens væbner, Sancho Panza, ja her kan besætningen besættes af pressens mere opportunistiske tossehoveder, så ringen sluttes for alvor.


LÆS FLERE ARTIKLER OG LYT TIL JESPER GRUNWALD HER


Topillustration: Løkke forlader scenen. Foto: Klaus Holsting.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Klumme