POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen står stærkt på den internationale scene med Ukraine, oprustning, Grønland og EU-formandskabet. Men hjemme venter en mere jordnær udfordring, der kan blive langt farligere: de stigende priser på oksekød.
Statsminister Mette Frederiksen har hidtil været immun over for politiske angreb. Hun har sat sig for bordenden i alt vedrørende hjælpen til Ukraine, den massive oprustning, den grønne trepartsaftale, forsvaret af Grønland – og i dette halvår også EU’s ministerråd.
Sidst på året må det forventes, at det danske formandskab udmunder i en EU-aftale om fx oprustning, styrkelse af EU’s ydre grænser eller en mere ambitiøs europæisk klimaindsats. Måske alle tre elementer, hvilket vil være en kæmpe triumf for den danske regering.
Frederiksens internationale styrkeposition
Uanset hvad vil det sidste EU-topmøde placere den danske statsminister i midten af de europæiske ledere og sætte en tyk streg under Mette Frederiksens nærmest uangribelige position som statsmand.
Så langt så godt. Mette Frederiksen færdes godt på den store klinge og har hånd i hanke med de store internationale dagsordener, der fylder i medierne, men som indimellem har det med at gå mellem ørerne på de almindelige danskere.
De voldsomme prisstigninger er Mette Frederiksens akilleshæl, og oppositionen har opdaget det
Man skulle derfor tro, at alt er fryd og gammen for Socialdemokratiets formand, og at fire år mere på statsministerposten er den største selvfølgelighed.
Sådan ville det måske også være, hvis ellers blot vælgerne stemte ud fra de store dagsordner. At de altid belønnede de store statsmænd for deres indsats på den store internationale scene.
Det er der blot ingen garanti for, og historien er fuld af eksempler på det modsatte. Det er tydeligst illustreret ved det første parlamentsvalg i England efter 2. verdenskrig, hvor Winston Churchill i 1945 tabte til Clement Attlees Labour Parti, selvom han havde ledet England gennem krigen. Han genvandt dog premierministerposten i 1951 og sad frem til 1955.
Når kødsovsen bliver valgstof
Mette Frederiksen er ingen Churchill, og dansk økonomi ligner på ingen måde den engelske efter krigens afslutning. Dansk økonomi er generelt set i topform.
Men det ændrer ikke på, at dele af økonomien – nemlig fødevarepriser – lige nu er ved at løbe løbsk. Bedst illustreret ved prisen på hakket oksekød, hvor alle ved selvsyn kan konstatere, at prisen er skudt voldsomt i vejret inden for det seneste års tid.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne fremhævede under en spørgerunde i Folketinget lige før sommerferien, at prisen på 1 kg oksekød nu er oppe i 171 kr., og at det var direkte i modstrid med statsministerens løfter fra valget i 2022 om, at CO2-afgifter på landbruget ”ikke skulle blive dyrere for den enlige mor med tre børn, der alle gik til fodbold, at lave spagetti med kødsovs”.
Regningen for den grønne trepartsaftale og nye CO2-afgifter på landbruget måtte med andre ord ikke havne i køledisken, hvilket er et synspunkt, Mette Frederiksen har holdt fast i, og som hun også forfægtede under Støjbergs seneste angreb.
Her var argumentet, at regeringen ikke har lagt en specifik afgift på oksekød, og at prisstigningerne i øvrigt er globale.
Fødevarepriser som politisk svaghed
Støjbergs pris-eksempel er måske til den gode side, men det ændrer ikke på, at danskerne er begyndt at vise billeder af dyrt oksekød på de sociale medier, og at man også ved selvsyn kan konstatere, at fødevarepriserne er skudt kraftigt i vejret – om det så er på smør, solsikkeolie, mælk, ost og en lang række andre hverdagsprodukter.
De voldsomme prisstigninger er Mette Frederiksens akilleshæl, og oppositionen har opdaget det. Selv om nogle af prisstigningerne kan forklares ved krigen i Ukraine, køber danskerne ikke hele forklaringen, da tilsvarende produkter ikke er steget nær så meget i resten af Europa.
Hendes problem er nemlig, at vælgerne stemmer ud fra det nære og ikke ud fra en dagsorden, som for mange virker abstrakt
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ved Morten Messerschmidt er nu for alvor ved at bide sig fast i inflationsdebatten, og statsministeren kan ikke løbe fra de høje fødevarepriser.
Hun kan henvise til, at de officielle tal for de danske forbrugerpriser kun viser en årlig stigning på 1,8 pct., men det vil næppe kunne overbevise danskerne i almindelighed og den enlige mor i særdeleshed om, at kødsovsen ikke er blevet dyrere.
Vælgerne reagerer på det nære
For nu at blive i terminologien kan det blive dyrt for Mette Frederiksen. Hendes problem er nemlig, at vælgerne stemmer ud fra det nære og ikke ud fra en dagsorden, som for mange virker abstrakt og verdensfjern.
De stemmer ud fra det, som påvirker dem i dagligdagen, og som får hverdagen til at hænge sammen. Regeringen kan således give nok så mange skattelettelser og donere nok så mange milliarder til Ukraine, men hvad nytter det, hvis ikke man kan få sine børn passet, står i lange køer til operationer, togene er forsinkede, og fødevarepriserne er stukket af.
Hvis den virkelighed, som vælgerne oplever hver eneste dag, afviger fra den fortælling, som politikerne giver, vil mange vælgere reagere ved at flytte deres stemme.
Mette Frederiksen risikerer nu at lide samme skæbne. At vælgerne begynder at koble de stigende fødevarepriser sammen med regeringens politik
Det er virkeligheden nu, når der købes ind til spaghetti med kødsovs. Vælgerne kan simpelthen ikke få de høje oksekødspriser til at stemme med statsministerens fortælling om, at det er et globalt fænomen, og at inflationen generelt er lav.
Vælgerne oplever det anderledes, og er der en engelsk frase, som alle politikere har lært, er det, at ”perception is reality”. Vælgernes oplevelse er virkeligheden.
Den lære måtte den unge Bill Clinton for eksempel også drage, da han søgte genvalg ved guvernørvalget i Arkansas i 1980.
Clinton var blevet valgt i 1978 og hævede kort efter den lokale benzinafgift, og hver gang amerikanerne skulle tanke bilen op, blev de mindet om Clintons helligbrøde. Det blev straffet. Unge Clinton tabte guvernørvalget, og han gentog aldrig den fejl igen. Han blev dog efterfølgende valgt fire gange som guvernør og i 1992 til præsident i USA. Resten er historie, som man siger.
Køledisken som kampplads
Mette Frederiksen risikerer nu at lide samme skæbne. At vælgerne begynder at koble de stigende fødevarepriser sammen med regeringens politik. At prisen på spaghetti med kødsovs er et resultat af den grønne trepartsaftale, der indfører CO2-afgifter på landbruget, inddrager 15 pct. af det samlede landbrugsareal og reducerer den animalske produktion. Det vil uundgåeligt slå igennem i højere kødpriser.
Hverken Danmarksdemokraterne eller Messerschmidt var med i den grønne trepartsaftale, som er regeringens kronjuvel, og som Konservative, Radikale og Liberal Alliance tilsluttede sig.
Det stiller i modsætning til de andre partiledere Støjberg og Messerschmidt frie til at kritisere trepartsaftalen og lave koblingen til de stigende priser på oksekød. Det vil blive udnyttet maksimalt og vil givetvis have stor lydhørhed i befolkningen.
Forhenværende statsminister Hans Hedtoft gled som bekendt i smørret i 1950. Mette Frederiksen risikerer nu at glide i kødsovsen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og