Rødt dampende blod mod en kridhvid isflage

i Danmark/Internationalt/Kultur & Medier/Liv & Mennesker af

Henrik Saxgren har med Ultima Thule skabt en enestående smuk fotobog, skriver Susanne Sayers i sin anmeldelse. Men det er også en bog, som dyrker jagten, heltene, blodet og døden, og hvor andre aspekter af de nordligste grønlænderes kultur er sært fraværende.

Meget lidt tager sig så dramatisk ud som rødt, endnu dampende blod mod en kridhvid isflage og en isblå himmel. Det er et dragende motiv, og fotograf Henrik Saxgren viser det i flere variationer i sin nye bog Ultima Thule – det gamle navn for verdens yderste nordlige grænse.

Gennem et par år har Saxgren fotograferet og dokumenteret fangerkulturen på kanten af verden og på kanten af tilværelsen. Og formentlig også på kanten af udslettelse. Bogens epilog viser de klimaforandringer, som ændrer livsbetingelserne afgørende.

En række af fotografierne i værket, som er lige dele kunstbog og antropologisk fotobog, er betagende.

En række af fotografierne i værket, som er lige dele kunstbog og antropologisk fotobog, er betagende. Her er bittesmå mennesker i en gigantisk natur, måske allersmukkest i dobbeltopslaget på side 66-67 af en ensom fanger ved iskanten og Herbert Ø. Her er forsidefotoet af 16-årige Qumangaapik, som har skudt en sæl. Her er kampen mod en isbjørn og konfrontationen med en flok tonstunge hvalrosser trængt op mod en klippe.

Herbert Ø. Foto fra bogen.

Ind imellem er der portrætter af nogle af fangerne, der er nærbillede af hånd med manglende fingre, der er de små, tætpakkede hytter i det store intet, og først og sidst er der naturen: Isfjeldene i mange farver, det endeløse hvide, den klare himmel. Saxgren har valgt at dæmpe farverne – himlen over Grønland er betydeligt mere blå på klare dage, men netop den blå farve kan være et problem, hvis man som Saxgren vil undgå at servere Grønland som et postkort.

Saxgren tager læseren helt tæt på jagten, på nedlæggelsen af byttet, parteringen … alle faser af jagten dokumenteres med stor sans for dramaet og fællesskabet. Fotografens fascination af både jagten og fangerne skinner tydeligt igennem.

Bogens coffee table-format med høj papirkvalitet yder fotografierne retfærdighed, så det er muligt at studere de mange detaljer, hvad enten det er hver rynke i en garvet fangers ansigt eller de mønstre i sneen, som vind og dyr har skabt.

Saxgren tager læseren helt tæt på jagten, på nedlæggelsen af byttet, parteringen … alle faser af jagten dokumenteres med stor sans for dramaet og fællesskabet. Fotografens fascination af både jagten og fangerne skinner tydeligt igennem.

“Hvor undergangen er nærværende, skabes heltene”, skriver Saxgren på bagsiden af bogen og gentager i forordet, at fangerne er helte for ham. Hvis Hemingway havde fotograferet i stedet for at skrive, ville det være fotos som disse, han havde taget.

Men her ligger også mit forbehold. Med så mange sider til rådighed kunne jeg have ønsket mig en større variation i valget af motiver.

Markus nedægger en isbjørn, Baffin Bay. Foto fra bogen.

Bortset fra ganske få billeder er kvinderne fraværende. Der er ingen børn. Der er ingen fælles måltider, der er intet afslappet samvær, der er ingen gudstjeneste, ingen andre aspekter af livet end selve jagten, nedlæggelsen af byttet og forarbejdningen af det, og det eneste fællesskab, som skildres, er jagtens.

Jeg ville gerne have set, hvad et liv i så tæt kontakt med døden betyder, når man ikke er på jagt – de aspekter af kulturen, som ikke bare handler om at overleve, men om at leve på kanten af det mulige.

Saxgrens bog er et portræt af jagten, jægerne og fangsten i det yderste nord og som sådan både vigtig og smuk. Men et portræt af fangerkulturen som sådan er den ikke. Dertil er dens fokus for ensidigt.

Henrik Saxgren: Ultima Thule, Gyldendal, 184 sider samt folder med fotografens noter om rejsen, 500 kroner.

Alle fotos: Henrik Saxgren.

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik. Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik. Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel. Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’. Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne. Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,