LYKKE // KLUMME – Danskernes gennemsnitslykke ligger på 7,58 i FN’s lykkemåling fra 2021. Før nationernes nye tal bliver offentliggjort i 2022-rapporten, kan man fundere over, hvor på skalaen man synes, man selv befinder sig. Thomas Johannes Erichsen spørger direkte til din vurdering og har allerede tænkt over dine mulige svar.
Hvordan ville du vurdere dit liv på en skala fra 1 til 10? Din lykke? 10 er nok i overkanten, 9 er højt, måske 8? Eller en mere sober 7’er? 6 begynder at blive lavt, i hvert fald med tanke på, at vi lever i et af verdens mest velfungerende samfund, med muligheder og velfærd. Personligt giver jeg den et 7-tal, med plads til forbedringer og behageligt langt ned til katastrofen.
Ifølge FN’s World Happiness Report 2021 ligger danskernes gennemsnitslykke på 7,58. Dermed indtager vi tredjepladsen efter Norge, som er nr. 2 og Finland i front. 7,58. Man svinger altså mellem 7 og 8, mellem den jævne og den bedre tilfredshed med sit liv. De tilfredse danskere, og det manglede da bare med vores stærke rammer for det gode liv.
Veltilfredsheden er udbredt, og det lader ikke til at frustrere nogen. Det nordiske temperament er for køligt, den protestantiske selvkontrol er for veludviklet
Måske er det ligefrem blevet en del af dansk kultur at være tilfreds? Ligesom demokrati og kongehus? Er det en del af dansk kultur at være tryg? Der er i hvert fald langt fra Kingston-ghettoen til Klampenborg.
Jeg bor selv i et parcelhuskvarter i Nordsjælland med naboskaber, ægteskaber, udmærkede jobs og friværdi. Her har lykken gode betingelser, og jeg håber, at den har slået rod i kvarteret, også selv om vejgaflen kan være lidt stille om aftenen.
Danskere scorer generelt højt i lykkeundersøgelserne. Norden gør. Det er middelklassens tilfredshed, der boner ud her. I forhold til landenes størrelse er den nordiske middelklasse nemlig den største i verden. I andre lande trækker underklassens problemer ned. Bulgarien scorer 5,5. World Happiness Report placerer lande syd for Sahara i bunden.
Allerede Aristoteles sagde det, uden middelklassen går den ikke. Der er rige, fattige og dem midt i mellem, og hvis samfundet skal fungere, skal mellemstanden være størst. Sådan er det i Danmark, sådan er velfærdsamfundet. Her ser man hverken udskejende overklasse eller desperate masser. Middelklassen bestemmer, og samfundet er lige så fredeligt, som det er trygt og godt.
Og en smule kedeligt? Spørgsmålet er, om den almindelige dansker kan skyde sig op i de lykkeskyer, i den begejstring, som lykken må indeholde. Hvis lykken handler om at surfe på livets bølger, er det trygge forstadsliv så tilstrækkeligt? Det lyder som et retorisk spørgsmål, og er det nok også.
Sammenhold siden corona
Corona har påvirket World Happiness Report. Men overraskende lidt. Folk er ikke blevet mærkbart mindre lykkelige, hvilket forklares ved det sammenhold og den hjælpsomhed, som er blevet udvist under pandemien. Menneskelige relationer har kompenseret for pandemiens palaver.
Imponerende og næsten for godt til at være sandt, men sådan konkluderer folkene bag undersøgelsen. ”En forklaring kan være, at vi ser covid-19 som en fælles, udefrakommende trussel, og at det har medført en større følelse af solidaritet og fællesskab”, siger professor og medforfatter til rapporten, John Helliwell.
Det stilfærdige liv. I det mindste lever man forhåbentlig uden de store bekymringer, uden stress og jag. Det har også sine fordele
Det danske sammenhold. Den danske kultur er homogen. Den kan have lidt svært ved at acceptere andre kulturer. Men altså, et gnidningsfrit folk. Der er ikke de store uenigheder eller konflikter, vi er fundamentalt ens, måske uinspirerende, men faktisk er det vores styrke og en væsentlig årsag til, at samfundet hænger så godt sammen. Vi ligner hinanden, og derfor stoler vi på hinanden, på vores medmennesker, staten, skattekronerne, lægen og pædagogen. Et forudsigeligt samfund er et robust samfund.
Det er efterhånden mange år siden, at filosoffen Francis Fukuyama skrev, at det gennem-demokratiserede samfund kunne blive en ensformig affære. Det simple liv, den automatiserede hverdag.
Men modsat Fukuyamas teorier om, at kedsomheden kunne få folk til selv at opsøge konflikter i håb om mere indhold i tilværelsen, så er det næppe tilfældet i Danmark. Veltilfredsheden er udbredt, og det lader ikke til at frustrere nogen. Det nordiske temperament er for køligt, den protestantiske selvkontrol er for veludviklet.
Stilfærdig lykke og Galapagos-skildpadder
Det stilfærdige liv. I det mindste lever man forhåbentlig uden de store bekymringer, uden stress og jag. Det har også sine fordele. Det stille liv er intet eventyr, men man har frihed fra de problemer, som truer med at splitte skæbner ad, på arbejdet, i familien, kombinationen. Man kender det, når det bliver hverdag igen efter en turbulent periode, når der kommer ro på. Der er fred i sindet og ikke de store forventninger. Næsten stoisk?
Næppe. Hvis livet bare handlede om at være mest mulig tryg, så ville en 300 år gammel Galapagos-skildpadde være verdens lykkeligste væsen. Det handler om kvalitet, ikke kvantitet, som den vitale tanke siger.
Personligt har jeg altid været fascineret af den intense lykke, som sportsstjerner kan opleve. Ikke at stjernerne nødvendigvis er lykkeligere end andre, men prøv engang at kig på dét ansigt, forvredent af lykke, i sekunderne efter en afgørende scoring. Viktor Axelsen der græder af begejstring efter sin VM-sejr.
En vild 9’er i kærlighedens navn, velvidende at intet varer evigt, og det hele kan smuldre mellem fingrene på én?
Hvis du vil være lykkelig, skal du gå efter mål, ikke mennesker, sagde den maniske, muligvis ADHD-ramte Einstein. Ikke kærligheden, ikke engang den store af slagsen? Spørgsmålet er, om ikke kampen for kærligheden kan være lige så hård som at nå de store mål i livet? Karrieren er hård, men at få de afgørende menneskelige relationer til at fungere, kan være lige så krævende. Måske mere.
Gør hvad du har lyst til, siger de hedonistiske filosoffer, gør hvad der giver dig pleasure. Så simpelt er det nok ikke. På en dårlig dag har man slet ikke lyst til noget som helst, og på en god bliver det en fest at tage opvasken, mens man hører lidt jazz. Måske handler det ikke så meget om, hvad man gør, men med hvilken lyst man gør det? Det er værd at tænke over, ikke mindst hvordan man så etablerer lysten.
Er danskere et lystbetonet folk? Ikke rigtig. Er du? Er man styret af berusende oplevelser i højere grad end kontrol og orden i sagerne? Eller giver kontrollen en stille nydelse, en følelse af ligevægt eller den behagelige følelse af ingenting? Skal man jagte succes og sejre, og er det ens lod at skulle kæmpe hårdere for lykken?
Er man udstyret med en hjerne, der fra naturens side producerer lidt færre lykkehormoner, skal der arbejdes mere for sagen. Bliver nogle mennesker lettere tilfredse end andre? Kan man bilde sig selv ind, at man er tilfreds, og en morgen indse, at man har taget fejl det meste af livet?
Således bedre rustet til at placere dig selv på lykkeskalaen eller naturligvis helt på Herrens mark.
En karrieredrevet 7’er?
Måske en 8’er i en periode, hvor man får hvad man vil have? En veltilfreds, lidt beskeden 7’er, med sans for de små ting i livet, med frihed fra bekymringer, måske endda fra ambitioner?
En vild 9’er i kærlighedens navn, velvidende at intet varer evigt, og det hele kan smuldre mellem fingrene på én?
En egocentreret 8’er, fordi man alligevel ikke interesserer sig særligt for mennesker? En skråsikker 9’er, som nok har meget at arbejde med? En så afklaret 7’er, at den måske bliver til en 8’er?
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
