MEDIEKRITIK // KOMMENTAR – Hvis mediechefer vitterligt mener, at journaliststuderende skal afspejle befolkningen, så er spørgsmålet, hvorfor de kun hæver stemmen, når det gælder journaliststuderendes politiske holdning, og ikke når det gælder underrepræsentationen af kvinder, minoriteter og handicappede. Den underrepræsentation har ikke rykket sig ud af stedet i alle de år, der er målt på den, skriver advokat Vibeke Borberg, der gennem mange år har haft fokus på pressen, pressetik og ytringsfrihed.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det vakte bekymring blandt flere mediechefer, da det i sidste uge kom frem, at 65 procent af de adspurgte journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) ville stemme på regeringens røde støttepartier. Tallene blev offentliggjort af det borgerlige medie, Kontrast, på baggrund af data indsamlet i forbindelse med obligatorisk undervisning i statistik på DMJX.
En fjerdedel, godt 24 procent af de studerende, ville sætte kryds ved Enhedslisten, 21 % ved De Radikale og 14 % ved SF. Kun omkring hver femte ville stemme på et blåt parti, mens der stort set ingen tilslutning var til de mest indvandrerkritiske partier, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs (sidstnævnte parti er ikke længere opstillingsberettiget til Folketinget).
Ej heller kan Krab-Johansen vel mene, at man på uddannelsen skal forsøge med pædagogiske metoder, der sikrer, at flere studerende bliver borgerlige
Nyheden fik mediechefer til at reagere på Twitter. Andreas Marckmann, der er chefredaktør på mediet Markedsføring, anførte blandt andet, at ”det er ikke godt for #dkmedier, hvis journalister er for ens”.
Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansen opfordrede med sit tweet til handling: ”Det er skidt for mangfoldigheden i dansk presse. Håber ledelsen og underviserne vil rette op på skævheden.”
Det er uvist, hvordan Krab-Johansen forestiller sig, at ledelse og underviserne skal ”rette op på skævheden.” Han kan vel næppe mene, at man skal finde og frasortere venstreorienterede ansøgere i forbindelse med optagelsesprøven eller indføre en kvoteordning for borgerlige ansøgere. Ej heller kan Krab-Johansen vel mene, at man på uddannelsen skal forsøge med pædagogiske metoder, der sikrer, at flere studerende bliver borgerlige.
Misrepræsentation af befolkningsgrupper
Men det er en anden diskussion. Her skal det dreje sig om mediechefernes bemærkninger om, at tallene fra DMJX er et problem for mangfoldigheden i medierne.
Hvis synspunktet er, at medierne bør afspejle befolkningen, og at denne problemstilling er vigtig for mediecheferne, er de kommende journalisters politiske ståsteder ikke det mest oplagte sted at starte.
Misrepræsentationen af befolkningsgrupper som minoriteter, handicappede og kvinder er veldokumenteret og har ikke rykket sig ud af stedet, siden man begyndte at måle den. I modsætning til tallene fra DMJX er dette et vedholdende mangfoldighedsproblem, som mediecheferne faktisk kan gøre noget ved – i eget hus.
Få kilder med anden etnisk baggrund
Borgere med anden etnisk baggrund udgør 4 % af mediernes kilder, men 12,3 % af befolkningen. Det fremgår af rapporten Dem vi taler om, fra 2017.
Hvad angår handicappede som kilder, så udgjorde de i 2010-2011 under en halv procent af kilderne i DR Nyheder, jævnfør en undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Mænd står for 70 procent af debatindlæggene
Der findes i Danmark ikke præcise tal for antal handicappede, men ifølge Det Centrale Handicapråd er tallet på omkring 16 procent, omfattende både fysisk og psykisk handicappede. Jævnfør forskningsinstitutionen Vive har ca. 10 procent af befolkningen ”større fysiske handicap”.
Et nærmere kig på debatstoffet i trykte aviser viser, at mænd står for 70 procent af debatindlæggene, og ses der alene på mænd med en akademisk uddannelse, står de for mellem halvdelen og en tredjedel af alle debatindlæg, jævnfør en Cevia-undersøgelse i 2017.
Kvinder er altså underrepræsenterede på opinionssiderne, men ikke kun der, også som kilder i medier. Det er der givet mange forklaringer på, herunder at kvinder ofte siger nej til at medvirke og i stedet henviser til andre kilder.
Deadlines taktik lykkedes
Men i 2017 løftede Deadline på DR2 andelen af kvindelige kilder fra 25 til 38 % på et halvt år.
Stigningen indfandt sig, efter at redaktionen vedtog en målsætning om at have 35 % kvindelige kilder i studiet og indførte en regel om, at der skulle være mindst et kvindenavn på blokken, når der blev diskuteret mulige kilder til aftenens program.
Når tallet efterfølgende ikke er kommet højere op, skyldes det ifølge Deadlines redaktionschef, at samfundet ikke er sat ligeligt sammen, og at kilderepræsentationen i programmet nu afspejler forholdene i befolkningen. Det fremgår af en artikel i Mediewatch.
Lav andel kvinder i danske aviser
Deadline kan dog ikke løfte udviklingen alene. I skrivende stund, 3. oktober 2021, var fordelingen i det seneste døgn omkring 84 % af navne og personlige pronomener i danske nyhedsmedier mandlige. Det svarer til, at der er mere end fem omtaler af mænd for hver gang, en kvinde nævnes. I forrige uge havde Politiken.dk den mest lige repræsentation af kvinder med cirka 39 %, mens det så værst ud i nordjyske.dk med cirka 18 %.
Udviklingen kan løbende følges hos det svenske analysebureau Prognosis, der med sin Gender Equality Tracker kontinuerligt registrerer repræsentationen af kvinder i nyhedsmedier i de nordiske lande.
Ifølge den seneste årsopgørelse fra Prognosis var den samlede repræsentation af kvinder i danske medier i 2020 30 %, og deromkring har niveauet ligget i mange år. I 2019 var tallet 33 %, og da Politiken i 2015 optalte kønsfordelingen mellem mediets kilder, var tre fjerdedele af alle kilder mænd.
Få målsætning og redskaber på plads
Det handler selvfølgelig ikke om at inkludere alle i alle kontekster hele tiden, men om at have en målsætning om mangfoldighed og om tage redskaber i brug, som har vist sig at være effektive.
Deadline er et godt eksempel, og der er sikkert også andre, der kunne fremhæves. Det kan godt lade sig gøre at flytte misrepræsentationen i medierne, men det kommer ikke af sig selv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
