Richard III: Nye perspektiver på ondskabens væsen på Kronborg

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Hvad får mennesker til at begå grusomheder? Hvilke kræfter får os til at svigte næstekærligheden, loyaliteten, menneskeligheden. Vi stiller uvægerligt spørgsmålet, når vi oplever summariske henrettelser, voldtægter, mord og drab på børn. Vi finder forklaringen i det uforklarlige; ondskaben. Og der gives ingen ondere skurk end Shakespeares Richard III, som dog får ordet på Kronborg Slot lige nu.

Der er ikke skyggen af vanskabning, når Casper Crump går på scenen med Kronborg Slot som bagtæppe. Han er den sejrende soldat, der vender hjem fra krigen som helt. Men pludselig slår Crump om og bevæger sig, som om han er lam i benene eller dårligt har kontrol over dem.

Vi skaber et monster

Richard er selvfølgelig en selvudnævnt skurk. Men i den aktuelle version understreges en ny sammenhæng mellem hans forkrøblede udseende og hans forkrøblede sind. Casper Crumps Richard er kun det pukkelryggede monster, når andre kalder ham det og udsætter ham for hån, spot og udstødelse.

Eller når han refererer det samme.

Forførelsesscenen over dem alle, hvor Richard (Casper Crump) bejler til Lady Anne (Rikke Lylloff), hvis mand og svigerfar han begge har dræbt.

Ind imellem bevæger Casper Crump sig ubesværet rundt på scenen og smeder sine rænker med hjælp ikke mindst fra Buckingham, en vidunderligt slesk Keith Dunphy.

Politisk handicap

William Shakespeare var – udover en blændende dramatiker – også spindoktor for først Tudor-huset, siden Stuart’erne. Sidstnævntes adkomst til tronen (den skotske) legitimeres i Macbeth, mens Henry Tudor sætter Englands krone på sit hoved i slutscenen i Richard III.

Så Richard bliver sværtet, så den nye konge kan skinne. Den historiske Richard af York var ingen vanskabning, han var efter mange mål en succesfuld konge, men han var taberen og blev Shakespeares måske mest fuldkomne skurk. Pukkelrygget, halt og med vissen arm.

Richard er brændemærket af sit handicap.

Der går lidt tid, inden man lægger mærke til koblingen mellem andres ord og Casper Crumps synlige spil som krøblingen Richard. Han er en selvvalgt skurk, men det er også den rolle, verden har castet ham i.

Tegnsprog på scenen

Stillingen som fysisk handicappet i samfundet og den handicappedes afhængighed af omgivelsernes accept understreges af, at dronningen spilles af den døve Jean St Clair, der giver sine replikker med tegnsprog. Og enkelte artikulerede ord.

Men ingen udstøder hende.

Bevares – Richard III er ingen rar mand. Heller ikke på Kronborg Slot.

Om hans metoder til at nå magten i historisk sammenhæng (Rosekrigenes hurtigt skiftende alliancer) var værre eller bedre end hans modstanderes er en anden sag. Men han får myrdet sin bror, hans to sønner (prinserne i Tower) og sin kone, Lady Anne.

Skype og mobiltelefon

Scenografien er uhyre enkel med symbolske mure mellem aktørerne og med Kronborg som ren foræring i baggrunden. Og selvfølgelig mågeskrig, dramatiske skyer og solglimt og, når mørket falder på, flaksende natsværmere i projektørlyset.

Kostumerne signalerer moderne krigsførelse med fragmentationsveste frem for rustninger. Den syge kong Edward IV rulles ind i kørestol og med iltmaske. Morderne, der skal ekspedere Richards bror Clarence til en anden verden, ligner medlemmer af en gadebande.

Nogle figurer optræder på videoskærm – måske skyper de med hinanden – her de to prinser, inden de komme af dage i Tower. Casper Crump, Keith Dunphy og (på skærmen) Benamy Shore-Heltoft og Oscar Gries-Bourgouin.

I den sammenhæng virker det ikke unaturligt at nogle af figurerne giver sig til kende på storskærm – Skype må vi formode – ligesom Richard skændes med den vægelsindede Stanley over felttelefon. Selv om der stadig tales om sværd og heste.

Morderiske båtnakker

Hamletscenens Richard III er måske en smule ujævn, men der er en spændende nytolkning i opførelsen. Casper Crumps hamskifte mellem forførende magtmenneske og forkrøblet monster er en besnærende flot præstation. Keith Dunphys Buckingham har jeg nævnt.

Her inddrages vi selv i handlingen (Keith Dunphy og Casper Crump går ud blandt publikum): Vil vi tro Buckinghams skønmaleri af den fromme Richard? Eller Shakespeares skurkeportræt?

Og hvor Shakespeares humor ikke altid virker, lykkes det for Rikke Lylloff og Tony Bell at gøre de to mordere, som Richard sender ud for at myrde broderen Clarence, til et par amoralske båtnakker, der kludrer sig gennem deres mission. Det er faktisk sjovt. Komik og tragedie på samme tid.

For nye perspektiver på ondskabens væsen får Richard III på Kronborg Slot fire stjerner.


Richard III spiller på Kronborg Slot til 23. august

Medvirkende: Casper Crump, Mads Knarreborg, Tony Bell, Keith Dunphy, Gerard McDermott, Jakob Femerling Andersen, Rikke Lylloff, Anne-Lise Gabold, Jean St. Clair

Instruktion: Lars Romann Engel

Dramaturg: Nila Parly


Fotos: Bo Nymann.

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur