REVOLVER // PODCAST – Et af rockhistoriens vigtigste album, Revolver, fylder 55 i år. I denne podcast gennemgår forfatter og musiker Per Wium og POV’s musikredaktør albummet med numre som “Elanor Rigby”, “Here, There and Everywhere” og “Taxman”. Albummet er senere er blevet model for adskillige musikgenrer og fænomener.
Selvom det er 65 år siden, The Beatles blev dannet under navnet The Quarrymen, er gruppen og dens musik stadig i dag ”Here, There and Everywhere”. For dem, der mere eller mindst eller er lige så meget til cash som bas, er her et enkelt eksempel på gruppens indflydelse, målt med 2020-penge.
Målt i markedsværdi var Apple inc. næsten 2.000 mia. dollar værd pr. november 2020. Målt på det parameter er Apple det rigeste firma i verden. Steve Jobs var kæmpe Beatles-fan og valgte navnet inspireret af gruppens musik og dens betydning og det værdimæssige udtryk, han tillagde gruppen. Apple var navnet på The Beatles eget pladeselskab. Jobs skulle så lige gennem en del retssager med Apple for at få lov til at bruge navnet.
Vi er nogle, der aldrig stopper med at lytte til og undersøge fænomenet The Beatles.
Tirsdag 6. april er det 55 år siden, The Beatles udsendte singlen ‘Paperback Writer/Rain’. Godt og vel fire måneder senere udkom albummet Revolver med sange som ”Elanor Rigby”, ”Here, There and Everywhere”, ”And Your Bird Can Sing” og storhittet ”Yellow Submarine”.
På det tidspunkt fandtes der to Beatles – det ’gamle’ og det ’nye’. Op til og efter gennembruddet i 1963 brugte beatlerne og producer George Martin ganske kort tid på indspilningerne. Det tog f.eks. 10 timer at indspille the første album Please, Please Me d. 22. marts 1963. Det var 10 timer.
Selvom The Beatles tre år senere stadig turnerede med de gamle sange, var John, Paul, George og Ringo på nogle planer fire helt andre mennesker og i hvert fald helt andre musikere og komponister.
I denne Mediano Music-podcast taler jeg med The Beatles-eksperten Per Wium om Revolver og tiden, det blev skabt i.
Revolver skabte templaten for så forskellige genrer som psychedelia, hard rock, dual guitar og den elektroniske musik. Efter The Beatles selv havde høstet inspiration blandt andet i soul og blues.
Per Wium var 12 1/2 år gammel, da han købte Revolver og husker stadig den december eftermiddag i 1964, da Jørgen Mylius præsenterede ”Beatles for Sale” i radioprogrammet ’Efter skoletid’.
I podcasten taler han om det Beatles, der var begyndt at fordybe sig i studiearbejdet frem for koncerterne, hvor de kun spillede gamle numre. Om inspirationen fra klassisk musik og LSD, om de nye analoge studiemuligheder, loop, båndsløjfer, flersporsindspilninger. Hvad det var, Beatles i samarbejde med producer George Martin kunne med deres arrangementer og kompositioner, som ingen havde gjort før.
Læs evt. mere om Revolver her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her