
ROSKILDE FESTIVAL 2022 // ANMELDELSE – Modest Mouse spillede torsdag i Avalon, hvor anmelder Christine Lind Ditlevsen både oplevede sørøvernumre og kærkomne nye og gamle hits.

Jeg har dyrket Modest Mouse siden 2000, hvor Moon and Antarctica udkom. Jeg betragter det stadig som et af bandets allerbedste album og håbede derfor, at der ville blive mulighed for at høre et par af sangene derfra.
Avalon var ikke stuvende fuldt, det passede fint med, at man kunne stå og hængedanse lidt uden at vælte de andres kander. Publikum var overraskende nok mestendels mænd fra 35 og op. Jeg har aldrig tænk på Modest Mouse som et mandeband, men omgivet af skovhuggerskæg, piber, store øl og John Deere-kasketter måtte jeg erkende, at Modest Mouses lyd måske nok er til den maskuline side.
Det nye album er ikke så skramlet som tidligere udgivelser, men de gode riffs og Isaac Broocks råbevokal er bevaret
Bandet lagde ud med den lidt kedelige Dramamine, en gammel sag fra 1996, og den var ikke nok til at gøre os i festhumør. Derfor blev jeg og salen kendeligt oplivet, da We are between fulgte – et nummer fra Modest Mouses seneste udgivelse The Golden Casket fra 2021. Det er et livligt nummer, der går direkte på med en skøn guitar. Det nye album er ikke så skramlet som tidligere udgivelser, men de gode riffs og Isaac Brooks’ råbevokal er bevaret.
Stensikre hits
Nu var festen i gang! Straks cementeret af nummeret Paper Thin Walls, som er en af mine personlige favoritter med dens koklokke, desperate guitar og et drive, der er kendetegnende for bandets ursound.
Som band vil man, gætter jeg på, altid gerne spille numre fra den seneste kreation, mens publikum står og håber på at genhøre hits fra de gamle album. Der var i aftenens koncert en overvægt af de ældre numre, som om Modest Mouse lige havde brug for at komme i sync med og mærke sit publikum igen.
Koncerten var, for en fan som overtegnede, et vellykket gensyn med en af indierockens uopslidelige navne
Det var også, som Isaac Brooks fortalte mellem to numre, lidt sært i 2021 at udkomme med et album, man havde arbejdet på i to et halvt år, som man så ikke kunne komme ud at spille live. Forståeligt – men et par numre mere fra den nye, end de to vi fik, ville vi gerne have hørt.
Jeg klager dog ikke over numre som Dashboard, Missed the Boat og Float on, der alle er stensikre hits, som publikum højlydt sang med på.
Hold igen med sørøvermusikken
Modest Mouse er bedst, når de holder lidt igen med opfindsomheden og sætter kræfterne ind på harmoniske numre, der flyder som et sammenhængende narrativ. Desværre forfalder bandet en gang imellem til det, jeg vil kalde sørøvermusik med en-to-træsko-rytme, snerren, råb og planketramp, som i numrene Bukowski fra 2004, Spitting Venom fra 2007 og King Rat fra 2009. Det kan end ikke en god banjo eller trompet gøre til gode numre.
Heldigvis var der en overvægt af Modest Mouses virkelig gode numre, og koncerten var, for en fan som overtegnede, et vellykket gensyn med en af indierockens uopslidelige navne.
Det lyder på numrene fra Modest Mouses seneste udgivelse The Golden Casket, som om Isaac Broocks og kompagni er vendt tilbage til den opskrift på solide numre de brugte på deres store album The Moon & Antarctica (2000), Good News for People Who Love Bad News (2004) og We Were Dead Before The Ship Even Sank (2007). Jeg glæder mig til at lytte mig mere ind på albummet.
Læs mere om Roskilde Festivalen 2022 på POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.