MYANMAR // KRONIK – Militærets brutale magtovertagelse i Myanmar har fostret et hårdt tiltrængt fælles fodslag på kryds og tværs af skel, der ellers har martret landet gennem syv årtier. Det er uafvendeligt – og glædeligt. Sådan lyder analysen fra den fremtrædende politiske iagttager, demokratiforkæmper og tidligere politiske fange i Myanmar, Khin Zaw Win.
Modstanden mod sidste måneds militærkup i Myanmar har gjort det af med årtiers splittelse på baggrund af etnicitet, religion, bopæl og erhverv.
Militærets brutale magtovertagelse har afsat den demokratisk valgte civile regering. Det er i hvert fald fortællingen ifølge journalister og politiske analytikere i Vesten. Der er et skær af næsten håndgribelig uvirkelighed i den analyse. Selvom kuppet nok har været dramatisk, er følgerne seismiske for befolkningen i Myanmar.
Dét, vi oplever over det ganske land, er langt mere end blot ‘massive protester’ – det er en revolution, der udspiller sig. Revolutionen har taget form i løbet af mindre end en måned, nærmest som om elementerne lå på spring og bare ventede på at komme til. Generation Z, dem der er født mellem slutningen af 1990’erne og 2010, går i spidsen, og alene dét er opmuntrende at være vidne til. Modstand mod kuppet gør også op med langvarige splittelser som følge af etnicitet, religion, bopæl og beskæftigelse. Med et slag har vi opnået forståelse og forening af tanke og formål; det sammenfald må vi for enhver pris fastholde.
Der råder en vis bekymring over, at forskellige grupper har forskellige mål, men her vil jeg sige, at frem for at forringe det fælles formål bidrager de til det. Stemmer, der længe har været undertrykt, som Rohingya og muslimer, ses og høres tydeligt nu, og kvinder deltager med stor kraft og styrke.
I fjor var jeg tilfældigvis i Hlaing-tharyar, Yangons største og fattigste byområde, og jeg skal sent glemme synet af skurbyen, der strakte sig flere kilometer langs motorvejen. I årtier har samfundsklasser ikke spillet nogen rolle i politik i Myanmar. Men takket være den digitale tidsalder og sociale medier er bevægelsen nået ud til småbyer og landsbyer. Mindst to gange den seneste måned har jeg set demonstranter med bannere, der kaldte sig ”netværk af de fattige i byen”.
Denne nye udbredelse er utilsigtet og overraskende, og Myanmar må favne udviklingen. For hver dag, der går, ser jeg artige og tilbageholdende universitetsstuderende blive stadig mere politisk vakt. I februar kom studenterforeninger fra 18 videregående uddannelsesinstitutioner med en fælles erklæring, der kritiserede Kina for at blokere en FN-resolution om at fordømme kuppet.
Og protesternes nok hidtil største samlede gruppering var i sidste uge, da alle landets tekniske universiteter samledes til fælles manifestation af modstand i Yangon – en formidabel bedrift at samle dem i landets største by. Fagforeninger i Myanmar har længe været svage, men ironisk nok har militærkuppet genoplivet dem.
Velsignelser og forbandelser
Voldsomme omvæltninger trækker megen angst i deres kølvand, og et stort set agrarisk samfund som Myanmar reagerer til en vis grad ved at falde tilbage på indlejrede overbevisninger og traditioner. Buddhistiske munke demonstrerede i gaderne i Mandalay, en by i det nordlige Myanmar, men de er ikke rabiate, og det er ikke usædvanligt.
Bønder demonstrerede i historiske Bagan i det centrale Myanmar, hvilket var vældig fotogent. Nogle midaldrende kvinder ofrede endda til byens tempel fra det 11. århundrede for at kaste en ældgammel forbandelse over kuppets ansvarlige. Jeg har ikke hørt om forbandelsen før, men den er lang og forfærdelig. (Theravada-buddhismen ville aldrig støtte sådan en forbandelse, men i sin storhedstid var Bagan også centrum for Tantra, gammel indisk okkultisme).
Forandringerne i Myanmar er radikale. Ingen tvivl om det. Enhver snak om ‘politisk overgang’ må skrottes. Om så Aung San Suu Kyi, den afsatte statsråd, skulle vende tilbage til magten i morgen, er det tvivlsomt, at hun ville være i stand til at styre denne nye bevægelse.
Myanmars militær, der har udløst det hele, stirrer durk ned i en dramatisk dybtgående omvæltning. Her nytter køreplaner, forfatninger og valg ikke noget. En mulighed har åbnet sig for befolkningen i Myanmar, og de griber den.
Indlægget er oversat af Mette Holm
Khin Zaw Win var gæst i Hardtalk på BBC World onsdag 3. marts 2021
Tidligere kronik af Khin Zaw Win i POV International
Khin Zaw Win på LinkedIn
Det bærende billede er af Ninjastrikers via Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her