Jagten på det røde guld

af i Europa/Politik & Samfund

DAGENS POV // LIGESTILLING – En politisk aftale mellem Spanien og Marokko har i årevis gjort det muligt for marokkanske kvinder at tage sæsonarbejde i Andalusien, hvor der hvert år plukkes 400.000 tons jordbær, der bl.a. eksporteres til Danmark. Mange marokkanske kvinder ender dog med at blive snydt og misbrugt i jordbærindustrien, skriver Jimmy Munk Larsen.  

Det skulle have været en win-win-situation, da Spanien og Marokko i 2001 indgik en aftale om, at marokkanske kvinder kunne tage sæsonbaseret arbejde i Andalusiens jordbærindustri.

Spanien, på sin side, kunne få dækket sit behov for billig arbejdskraft i den relativt korte jordbærsæson fra april til juni, mens kvinderne fra Marokko omvendt ville kunne tjene, hvad der svarer til en marokkansk årsløn på nogle måneders hårdt arbejde – under ordnede forhold, vel at mærke. Hvert år rejser 20.000 marokkanere til Spanien for at plukke jordbær, men for en stor del af dem udvikler eventyret sig til et mareridt…

Søges: Gifte mødre fra lande uden uddannelse

En del af aftalen fra 2001 er, kvinderne skal være fra landet – og være mor. Disse krav stilles, fordi det øger chancen for, at de rejser hjem igen, når jordbærsæsonen er ovre. Spanien vil jo ikke risikere, at kvinderne bliver hængende… Reglerne gør det imidlertid nemt for arbejdsgiverne at udnytte de marokkanske kvinder, da denne gruppe af kvinder ofte kommer fra fattige områder præget af et lavt uddannelsesniveau og høj arbejdsløshed.

I jordbærindustrien berettes der om et hyppigt misbrug, og en udbredt brug af aborter som en konsekvens heraf, da kvinderne naturligvis ikke kan vende gravide hjem til Marokko

Kvinderne taler ofte kun arabisk eller det berbiske sprog Amazigh, og kan derfor ikke læse den spanske kontrakt de skriver under på, og kender heller ikke deres egne rettigheder. Kvinderne loves gode forhold, herunder bolig med bad og vaskemaskine, men ofte ender de med at blive stuvet sammen som kvæg, uden adgang til de mest basale ting. I mange tilfælde tilbageholdes deres løn, eller de får slet ikke udbetalt, hvad de var stillet i udsigt. Men her stopper det ikke…

Seksuelt misbrug

Fysisk og seksuelt misbrug er udbredt i jordbærindustrien, og kvinderne har ikke nogen at gå til. Hvis en kvinde råber op, vil det i de fleste tilfælde være ensbetydende med, at hun straks sættes på en bus hjem til Marokko. Netop fordi der er tale om gifte kvinder fra landet, er de mere sårbare end uddannede kvinder fra mere moderne marokkanske byer som Rabat eller Casablanca. I mange tilfælde vælger ofrene at bide det i sig – for at holde sammen på familien.

Magtesløshed præger mange marokkanske kvinders situation i jordbærindustrien.

Familien vender dem ryggen

Dette skyldes at seksuelt misbrug er meget tabubelagt i Marokko, særligt i de konservative samfund ude på landet, hvor kvinderne i jordbærindustrien stammer fra. Her opfattes ofre for misbrug som æreløse, og hvis en marokkansk kvinde herfra fortæller, at hun er blevet misbrugt, vil hendes konservative familie typisk vende hende ryggen. Mændene til en del af de misbrugte kvinder, der tidligere er stået frem, har bedt om skilsmisse, og det afskrækker mange ofre fra at stå frem. Dette forhold gør det i praksis gratis for bagmændene at misbruge kvinderne.

Det omfattende misbrug der ligger bag produktionen gør, at vi som forbrugere nødvendigvis må spørge os selv, om vi overhovedet har lyst til at spise de spanske jordbær

I jordbærindustrien berettes der om et hyppigt misbrug, og en udbredt brug af aborter som en konsekvens heraf, da kvinderne naturligvis ikke kan vende gravide hjem til Marokko. Samtidig er der en udbredt tendens til, at de spanske myndigheder ser gennem fingre med snyd og misbrug på de isolerede jordbærfarme. Disse har siden den spansk-marokkanske aftales indgåelse i 2001 været præget af dårlige forhold og udnyttelse, men siden finanskrisen ramte Spanien, er det kun blevet værre.

Hverken i Spanien eller Marokko er der megen hjælp at hente for de marokkanske kvinder i jordbærindustrien. Myndighederne i begge lande har nedtonet anklagerne om såvel snyd som det fysiske og seksuelle misbrug, og ikke gjort meget for at komme problemerne til livs. I Marokko opfordres kvinder på landet fortsat til at drage til Spanien, som fortsat står klar til at tage imod dem.

Trafikken over Gibraltarstrædet er en god forretning for begge lande, og selv om den sender kvinder ud i ulykke, isolation og ensomhed, er det åbenbart en pris, man gerne vil betale for det røde guld…

Jordbær under plastik.

Retssag giver håb

I juni 2018 lagde ti marokkanske kvinder sag an mod deres tidligere arbejdsgiver ved retten i Huelva, hvor en stor del af jordbærindustrien er centreret. Forud var gået en spektakulær flugt, efter at over 100 kvinder havde sagt fra overfor snyd og misbrug. De blev som det mest naturlige sat på busser, og sendt tilbage til Marokko. Ni af kvinderne formåede imidlertid at flygte og gemte sig i Spanien, hvor de fik kontakt til en marokkansk kvinde, der er tidligere jordbærplukker – og offer for misbrug.

Hun fungerer i dag som en slags talskvinde for misbrugte, marokkanske kvinder i Spaniens jordbærindustri, og sammen med menneskerettighedsgrupper og en fagforening, har de siden kæmpet jordbærplukkernes sag. I december 2018 arkiverede retten i Huelva sagen, men i maj i år blev den genåbnet, og kvinderne har dermed fået fornyet håb om en form for oprejsning. Indtil da fortsætter snyderiet og misbruget i jordbærindustrien som hidtil. I juli begyndte denne sæsons første anklager således at tikke ind, fra de marokkanske kvinder, der ankom tidligere på året.

Bitter eftersmag

Det er ikke kun det faktum, at de spanske jordbær plukkes, før de er modne, der giver dem en bitter smag. Det er heller ikke dét, at de sprøjtes, selv om det selvfølgelig ikke hjælper på det. Det omfattende misbrug der ligger bag produktionen gør, at vi som forbrugere nødvendigvis må spørge os selv, om vi overhovedet har lyst til at spise de spanske jordbær – for det er så sandelig ikke kun smagen, der får de danske jordbær til at smage sødere…


Fotos: Skribenten.

Jimmy Munk Larsen er cand.mag. i Historie og Kulturarvsformidling fra Aalborg Universitet og har en fortid i museumsverdenen. Han er i dag en del af rejsebranchen, og særligt optaget af Balkan, Nordafrika og Nørre Vorupør, hvorfra han har skrevet en del. Gravsteder og mindesmærker er blandt passionerne, og han elsker at fortælle historier med afsæt i disse. Du kan følge Jimmy Munk Larsen og hans rejser på Instagram: https://www.instagram.com/jimmymunklarsen/?hl=da

Seneste artikler om Europa