MYANMAR // KRONIK – Inkompetence i den nu afsatte statsminister Aung San Suu Kyis lederskab såvel som i militærets ledelse er årsagen til militærkuppet i Myanmar. Aung San Suu Kyi har regelmæssigt svigtet både landet og folket. Det skriver den fremtrædende politiske iagttager, demokratiforkæmper og tidligere politiske fange i Myanmar, Khin Zaw Win 7. februar i en kronik til udgivelse i Storbritannien. POV International har fået lov til at oversætte og udgive den på dansk, og i tillæg giver Asien-journalist Mette Holm et mini-portræt af Khin Zaw Win.
Dette indlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mange krige anses for at kunne være undgået – herunder Den anden Verdenskrig og selvfølgelig krigen i Indokina. Sådan er det også med visse statskup, som kunne være afværget gennem forhandlinger.
Det er i hvert fald tilfældet med militærkuppet i Myanmar tidligt om morgenen 1. februar. Advarslerne har været der lige siden oktober, før valget 8. november, som udløste betydelig modvilje i militæret.
Kuppet er en tung og sørgelig begivenhed for et land med lang og ulykkelig erfaring med militærstyre, og offentlighedens massive modvilje mod at vende tilbage til det forhadte militærdiktatur er ikke overraskende
Myanmars militær har hele tiden holdt sig nøje til forfatningen (som militæret selv udarbejdede i 2008) under gentagne klager til valgkommissionen, parlamentet og præsidenten – der alle enten tilhører National League for Democracy (NLD) eller er domineret af partiet.
Kritikken blev afvist som lovstridig. Valgets resultat, som meddelt af Valgkommissionen, betragtes som endeligt – ligeledes ifølge forfatningen. Imidlertid har både Valgkommissionens og regeringens behandling af mange procedurer og spørgsmål været uigennemsigtig.
Militæret og NLD holdt møder langt ud på natten forud for kuppet. Det eneste, vi ved, er, at NLD afviste militærets krav. Få timer efter forhandlingerne brød sammen, tog militæret magten – før daggry 1. februar.
Regeringsmedlemmer og en lang række andre “notabiliteter” blev tilbageholdt, nogle blev dog løsladt næste dag. Mere ildevarslende blev der rejst anklage mod (den nu afsatte Statsråd – en titel, der blev opfundet af NLD, fordi hun iflg. militærets hjemmestrikkede forfatning ikke måtte være præsident, red.) Aung San Suu Kyi og præsident Win Myint, omend anklagerne regnes for falske.
Selve magtoverdragelsen blev forestået af den tidligere vicepræsident Myint Swe, der til lejligheden fungerede som midlertidig præsident. Derpå blev et nyt kabinet og et Regeringsråd oprettet, begge ledet af Senior General Min Aung Hlaing.
Kuppet er en tung og sørgelig begivenhed for et land med lang og ulykkelig erfaring med militærstyre, og offentlighedens massive modvilje mod at vende tilbage til det forhadte militærdiktatur er ikke overraskende.
En hel bevægelse af civil ulydighed har rejst sig, ført an af sundhedspersonale samt undervisere og studerende på universiteterne. Der har været fredelige protester på gaderne i Mandalay og Yangon, den i Yangon 6. og 7. februar var enorm. Indtil videre har der ikke været vold og blodsudgydelse.*
Efter militærets blodbad i etniske udrensningskampagner i 2016-17, som mødte kraftig kritik fra vestlige lande og internationale organisationer, stillede Aung San Suu Kyi sig højlydt i spidsen for at benægte og afvise alle anklager
Det er vigtigt at notere sig, at der ikke er tale om en egentlig institutionel begivenhed.
Der har været megen snak om civil-militære relationer, demokratiopbygning og lignende. men vi er snarere vidne til hofintriger af en art i form af skænderier mellem hoffets fraktioner i forhold til tronen. I den sammenhæng bekymrer ingen sig rigtigt om landets og folkets skæbne.
Militærets holdning er velkendt, men man burde kunne forvente mere af et demokratisk politisk parti, anført af et verdensberømt demokratiikon (eller én, der i det mindste tidligere var kendt som sådan).
Selv hvis man ville foretage en simpel vurdering af prioriteterne – og det modsatte – og man sammenlignede den militærstøttede partiregering og NLD, er der en uhyggelig overensstemmelse mellem de to og ingen synderlig forskel.
Folk i NLD elsker at gentage i det uendelige, at “militæret fortsætter med at udøve stor indflydelse, og vores hænder er bundet”. Det udsagn er kun til en vis grad sandt. Den civile NLD-regering kunne have udrettet virkelig meget, men gjorde det ikke.
Militærets og NLD’s parallelle udsyn og politik ses især på begges lunkne reaktioner over for etniske nationalitetskrav om føderalisme, som er uløseligt forbundet med de nu mere end 70 år lange væbnede konflikter mellem centralmagten og randstaterne.
I stedet for forhandlinger om substans, udsættes etniske repræsentanter for paradesnak som “det 21. århundredes Panglong-fredskonference”, hvor de er tvunget til at sidde og lytte til Aung San Suu Kyis og generalernes endeløse prædikener om, hvad der tjener landet bedst. Fx har der været en lang og ubegribelig diskussion om, hvorvidt det skulle være “demokratisk føderalisme” eller “føderalt demokrati” (!).
Ingen af
parterne har råd til at stå stejlt på deres holdning. Det er dobbelt trist, at Myanmar hele tiden skal betale for de øverste lederes fejl og mangler i den henseende
Endnu en åbenlys overensstemmelse mellem NLD og militæret er det slående fravær af opmærksomhed på retten til jord i et land, der stadig hviler på landbrug og er fattigt. De fattige – på landet såvel som i byerne – er fraværende på begge parters radar.
En kollega i civilsamfundet, der i årevis har arbejdet mod beslaglæggelse og direkte tyveri af jord, betroede mig for nylig, at “NLD gør ligeledes sådan”.
Få dage efter valget i november holdt Aung San Suu Kyi reception for store forretningsmænd og bekendtgjorde offentligt, at “folks rigdom ikke skulle bruges imod dem”. Der er intet nyt i at favorisere en neo-liberal dagsorden i Myanmar: Sådan har det altid været for generalerne, og nu har Aung San Suu Kyi meldt sig i koret.
Overensstemmelsen går ildevarslende igen i holdningen til statsborgerskab og til den umenneskelige og brutale behandling af de ulyksalige rohingyaer, der betragtes som “ulovlige indvandrere” og ikke-statsborgere.
Efter militærets blodbad i etniske udrensningskampagner i 2016-17, som mødte kraftig kritik fra vestlige lande og internationale organisationer, stillede Aung San Suu Kyi sig højlydt i spidsen for at benægte og afvise alle anklager. Da hun standhaftigt forsvarede militærets handlinger ved Den Internationale Domstol, tog mange det som udtryk for, at hendes pagt med militæret nu var endeligt cementeret. Det er sørme synd for hende, at tingene nu har udviklet sig ganske anderledes.
Hvor og hvornår opstod uoverensstemmelsen?
Der er ikke tale om én overordnet begivenhed, men om mange små. Fx i konflikten i Rakhine, hvor militæret mente ikke at få tilstrækkelig politisk støtte. Etniske problemer stod ikke højt på Aung San Suu Kyis liste, og da slet ikke Rakhine og rohingyaerne. I
fem år ignorerede hun en forfatningsmæssig procedure, nemlig indkaldelsen af
Den endelige, ærlige dom må imidlertid være, at hun i succes såvel som fiasko regelmæssigt har svigtet både landet og folket
Soldater er normalt meget omhyggelige, når de planlægger et kup. Myanmar-juntaens generaler har kalkuleret med et negativt tilbageslag i offentligheden og har derfor gjort deres hoser grønne hos
Men generalerne har muligvis undervurderet offentlighedens modvilje. For burmeserne er selve tanken om kuppet afskyelig, og det sidste, de ønsker sig, er en tilbagevenden til militærdiktaturet. Langt de fleste demonstranter på gaden i disse dage er unge. Nuvel, landet er slået tilbage til 2009 nu, før det første flerpartivalg i 2010.
Som nævnt ovenfor var der drøftelser om, hvordan man kunne afværge kuppet. Udover substansen i forhandlinger, er også atmosfæren og processen vigtig. Grundlæggende er politik også kompromisets kunst. I min opfattelse mangler disse færdigheder i den nuværende konkurrence. Ingen af
Der vil være offentlig sympati for Aung San Suu Kyi, nu hun er tilbage i rollen som underhund. Den endelige, ærlige dom må imidlertid være, at hun i succes såvel som fiasko regelmæssigt har svigtet både landet og folket.
* Bemærkning – se nedenfor.
Khin Zaw Win har skrevet denne kronik til flere britiske aviser, der udgav den 7. februar. Tekste er oversat af Asien-journalist Mette Holm, der skriver nedenstående om Khin Zaw Win:
Demokratifortaler Khin Saw Win
Khin Zaw Win er aktiv demokratifortaler i Myanmar uden politisk tilhørsforhold. Han er grundlægger af en lille tænketank, Tampadipa Institute, underviser i demokratiforståelse både hjemme og i udlandet, han holder taler og skriver om den politiske udvikling i Myanmar rundt i verden og er en anerkendt iagttager og analytiker af politiske tendenser, især i Myanmar.
Khin Zaw Win er uddannet tandlæge i Myanmar og har studeret demokrati, menneskerettigheder og politik i bl.a. Singapore og Birmingham. Han stod for samarbejdet mellem Myanmars og Malaysias sundhedsministerier og UNICEF i Yangon, da han i 1994 blev fængslet af den daværende junta for fredelig kritik af militærstyret. Både Amnesty International og UNESCO kæmpede for hans løsladelse. Han var blandt flere end 200 politiske fanger, der blev løsladt i Myanmar i 2005 og har gæstet Danmark flere gange.
LÆS MERE I POV OM SITUATIONEN I MYANMAR HER
* I dag, 9. februar, har Khin Zaw Win skrevet følgende på Facebook:
“Sandsynlig taktik at dømme efter vidnesbyrd indsamlet i dag:
- Antallet af demonstranter stiger eksponentielt
- Uniformeret personnel (politi og militær) ikke synligt
- Betalte agitatorer fragtes til byerne busser. End ikke 5000 kyat (22 kr.) får de for en dags beskidt arbejde. 3500 pr. dag får de.
- En anden kilde oplyser, at plasticrør fyldes med jernstænger. De ligner rør til at slå og skræmme folk med – i virkeligheden kan sådan et slag dræbe.
- Sådan vil de håndtere enhver truende situation i byerne. Det bliver ikke nødvendigt at løsne et eneste skud. Intet blod i gaderne. Men lighusene fulde af mennesker, dræbt at slag i hovedet.
- ”Et fattigt lands måde at kvæle oprør,” jeg håber, jeg tager fejl.”
Topillustration: Protest mod militærkuppet i Myanmar. Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
