THEILS CANTINA – The Lambshank Redemption. Lyder titlen vagt bekendt? Selvfølgelig gør den det, for jeg har simpelthen fundet en bog, der er spækket med opskrifter og sjove titler, der alle sammen er ordspil på filmtitler. Blandt perlerne er: Silence of the Clams, The Fig Lebowski, Planet of the Grapes, Good Dill Hunting og ikke mindst Brave Tart og Good Mornay Vietnam.
Hvis man spurgte min mor, da jeg var barn, så var svaret et utvetydigt nej. Men nu, hvor jeg er voksen, bestemmer jeg selvfølgelig selv – og indrømmet – min måde at lege på går ikke længere ud på at kaste uspiselige frosttærter og bølgeskårne gulerodsstykker efter min lillebror.
Når jeg leger med maden, handler det mere om at eksperimentere og prøve mig frem.
Særlige evner i køkkenet
For nogle år siden gik det op for mig, at jeg har en evne, som jeg egentlig troede, alle havde. Jeg kan for det meste læse en opskrift og vide ret præcist, hvordan den smager.
Det er jo en kæmpe fordel, fordi man her sparer sig selv for en del besvær og ulykkelige miner ved bordet: man laver jo kun noget, man har smagt oppe i hovedet først, og derfor har en rimelig formodning om er lækkert.
Det er meget få opskrifter, jeg ikke kan gennemskue på den måde, men en af de få, jeg simpelthen ikke kunne forstå ved ren og skær læsning, er en af mine yndlingsopskrifter i dag.
Det er en Ottolenghi-kreation, der består af blomkål, der kommer i ovnen med safran, grønne oliven, laurbærblade, rødløg og rosiner. Retten drysses med bredbladet persille, når den kommer ud af ovnen.
Jeg medgiver gerne, at det virkelig lyder mærkeligt, men for mig var det en åbenbaring af dimensioner i en sådan grad, at jeg altid jubler, når jeg får en grønsagskasse med blomkål.
Jeg har en ubehandlet og derfor vildtvoksende kogebogs-fetich, og derfor kigger jeg altid på hylderne for at se, om der skulle være en skønhed, der skal hjem
Men det er gået op for mig, at det ikke er alle, der læser opskrifter og kan smage dem. Eksempelvis en god ven i London, der gav mig en bog at læse med titlen Cooking with Fernet Branca, der egentlig er en sjov roman om briter, der slår sig ned i Italien. Men hovedpersonen har en eller anden underlig ide om, at man kan bruge den lidt Gammel Dansk-lignende likør i stort set alle retter, og bogen indeholder ret detaljerede beskrivelser af denne madlavning. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at jeg ofte faldt i søvn med optræk til kvalme, da jeg læste den bog i sengen.
Enkelte eksperimenter kan man selvfølgelig trække for langt.
Når maden går til filmen
Til gengæld faldt jeg over den sjoveste ide, da jeg var i London (igen) i sidste uge og lige havde et kvarters tid til overs mellem arbejdsopgaverne til at gå i boghandleren Foyles.
Jeg har en ubehandlet og derfor vildtvoksende kogebogs-fetich, og derfor kigger jeg altid på hylderne for at se, om der skulle være en skønhed, der skal hjem på den reol, jeg vel engang får, når jeg får et hjem at bo i.
Og der stod den så: The Lambshank Redemption. Lyder titlen vagt bekendt? Selvfølgelig gør den det, for jeg havde simpelthen fundet en bog, der var spækket med opskrifter og sjove titler, der alle sammen var ordspil på filmtitler. Blandt perlerne var: Silence of the Clams, The Fig Lebowski, Planet of the Grapes, Good Dill Hunting og ikke mindst Brave Tart og Good Mornay Vietnam.
Nu, hvor jeg har set opskrifterne igennem, er der måske ikke så mange, jeg ligefrem vil kaste mig over, bortset fra The Passion of Crust (passionsfrugttærte naturligvis) og muligvis The Texas Chainsaw Moussaka, men jeg har virkelig fået et godt grin ved at bladre bogen igennem, mens jeg sad i toget på vej til lufthavnen sammen med to andre mennesker, der også er ferme med ord.
Og det vil være mit madlavningstip i den her uge: Vafler. Lav den usødede version og brug rester fra dagen før
Hele togturen gik med at se, om vi kunne komme på danske versioner af denne leg, og vi fik faktisk fiflet os frem til et par gode bud, hvis nogen en dag skulle finde på at lave en kogebog med filmtema: Laks Pinlig, Ost for Paradis, Sidste Mango i Paris, Forfængelighedens Ål, Flæskepost fra P. Til sidst gik der så meget sport i det, at vi slet ikke kunne slippe det igen.
Kun en lille pause fik vi, da vi stoppede op og fik frokost hos Jamies Diner i Gatwick, hvor dagens special var en vaffel med en fiasta af kylling og avokado. Og det vil være mit madlavningstip i den her uge: Vafler. Tænk ikke kun på dem, som noget man spiser til brunch med masser af syltetøj og sukker. Lav den usødede version, så man faktisk kan fordoble sit vaffeljerns funktioner. Man kan bruge rester i vaffeldejen, som eksempelvis kartofler fra dagen før, som man moser, en rest spinat, der bliver blendet med i den flydende dej. Eller purløg.
Hvad fyldet angår, så tænk på alle de bløde dejlige ting, der vil blive løftet af vaflens sprøde modspil: Kylling i næsten alle former og gerne med chili på mexicansk facon, pulled pork, avocado, gerne i form af guacamole. Kun fantasien sætter grænser. Jeg ved, at her i weekenden når jeg får lidt tid, så kommer jeg til at finde min mors vaffeljern frem og se, om jeg ikke kan sætte lidt fut i den rest kylling, der kigger lidt bebrejdende på mig efter en travl arbejdsuge og trygler om at få nyt liv.
Happy waffling!
Topfoto: The Lambshank Redemption.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her