USA2024 // ANALYSE – Præsidentvalget kan blive afgjort i svingstaten Pennsylvania, hvor Trump står skidt blandt kvinderne, og hvor Kamala Harris er på en svær opgave, når det gælder arbejderklassens mænd. Alt i alt er valget fastfrosset med 48 pct. til hver, men tallene skjuler enorme ændringer i de to partiers baser. Under Trump er Republikanerne blevet et parti, der appellerer til desillusionerede arbejderklassevælgere på landet og i Midtvesten. Demokraterne støvsuger de bedst uddannede vælgere, kvinderne i storbyerne og også fortsat de sorte vælgere.
WASHINGTON, D.C. – Der er 22 dage tilbage af valgkampen i USA. I hovedstaden, hvor POV’s korrespondent p.t. opholder sig, går man ofte op i andre ting i valget, end resten af landet gør.
P.t. har man i Washington, der er massivt demokratisk, fx travlt med at diskutere Kamala Harris’ nyligt offentliggjorte Health Records, der viser, at hendes helbred er ”fremragende” og gør hende fuldt ud i stand til at varetage jobbet som Commander-in-Chief.
Vælgerne i Midtvesten er ikke interesserede i præsident Trumps kolesteroltal, men i hvordan deres økonomi og sikkerhed ser ud – Mike Johnson, Speaker of the House (R)
Trump har ikke tænkt sig at offentliggøre noget lignende. For som hans nære allierede, formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, svarede Kristen Welker fra NBC’s Meet the Press, søndag – der ville vide, hvorfor den tidligere præsident ikke har tænkt sig at offentliggøre en helbredserklæring – så er ”vælgerne i Midtvesten ikke interesserede i præsident Trumps kolesteroltal, men i hvordan deres økonomi og sikkerhed ser ud”.
Washington lider af politisk PTSD efter Hillary Clintons nederlag i 2016
Et andet emne, der bruges tid på i Washington, er nye påståede uenigheder mellem Kamala-land og Joe Bidens indercirkel, samt om det var smart af den tidligere præsident Barack Obama at give sorte unge mænd en opsang, da han forleden holdt et stort valgmøde i byen Pittsburgh, Pennsylvania som en del af hans opbakning til Kamala Harris’ kampagne.
Meget tyder på, at Obama ser valget som en del af sit eget eftermæle, og at han med andre ord også har meget på spil. Hvis Trump vinder, vil Obamas eget præsidentskab være undtagelsen, der bekræfter reglen, mener nogle analytikere, mens Obama, hvis Harris vinder, vil blive set mere som en ”bro til fremtiden”.
Harris gør det bedre end Biden blandt de sorte kvinder, men dårligere blandt de sorte, især yngre, mænd
Men det meste af tiden rundt om hovedstadens spiseborde i de svale, airconditionerede villaer går med at tackle en udbredt grundangst, som er opstået blandt Demokraterne, hvoraf en betragtelig del fortsat lider af politisk PTSD efter Hillary Clintons nederlag i 2016. De seneste meningsmålinger viser nemlig dels en lille fremgang til Trump, dels at Kamala Harris’ tilslutning blandt visse grupper halter efter de tal, der blev Joe Biden til del i 2020.
Fx viser den nyeste NYT/Siena College måling fra søndag, at hvor Biden fik 87 pct. af de sorte stemmer i 2020, står Harris p.t. ”kun” til 76 pct. Tallet maskerer en betydelig kønsforskel. Harris gør det bedre end Biden blandt de sorte kvinder, men dårligere blandt de sorte, især yngre, mænd. Her siger flere målinger, at Trump står til ca. 20 pct.
Alt i alt giver målingen ikke Trump nogen egentlig ny fordel blandt de afrikansk-amerikanske vælgere – 13 pct. står han til, mens han fik 12 pct. i 2020. Derudover fører Harris blandt de spansktalende vælgere med 56 pct. mod 37 pct. til Trump – men også her gjorde Biden det bedre med 62 pct. i 2020, som man kan se nedenfor fra en anden måling fra Wall Street Journal.
Demokraterne har storbyernes unge, kvinderne, de sorte og de veluddannede bag sig
Til gengæld har Demokraterne aldrig nogensinde stået stærkere blandt de hvide veluddannede vælgere, end de gør nu, De bedst uddannede vælgere stemmer demokratisk for 60 pct. (hvide) og 62 pct. (sorte) vælgeres vedkommende, mens de hvide vælgere med ingen uddannelse i stort tal (62 pct.) stemmer på Trump frem for Harris, der blot får 32 pct.
Alt i alt stemmer et flertal af hvide vælgere på Trump, men kun fordi mændene langt foretrækker den republikanske kandidat (51 pct. mod 40 pct. til Harris), mens kvinderne vælger Harris (53 pct.) mod Trump (38 pct.). Man kan se alle tal her.
Med andre ord er koalitionerne skiftende bag begge kandidater, hvor Trump fører stort blandt hvide mænd og vælgere med lav eller ingen uddannelse, især i landdistrikterne, hvor Demokraterne ikke får et ben til jorden. Til gengæld støvsuger Demokraterne storbyens vælgere især de yngre og de kvindelige samt dem med de længste uddannelser.
Trump er ikke mærkbart foran. På nationalt plan står det 48 pct. – 48 pct., og i Pennsylvania, står de to kandidater også fuldstændig lige med 49 pct. til hver
Alt i alt skal målingerne imidlertid ikke forstås sådan, at Trump nu er mærkbart foran. På nationalt plan står det 48 pct. – 48 pct., og i Pennsylvania, står de to kandidater også fuldstændig lige med 49 pct. til hver. En anden ny måling fra NBC siger det samme.
Men Harris – som har flere penge til rådighed, end Trump har, efter hendes kampagne slog alle rekorder i sidste uge, da donationerne til Demokraterne oversteg det magiske tal på en milliard dollars – formår tilsyneladende bare ikke at komme afgørende foran. I sidste måned havde hun et forspring på mellem et og fire procentpoint i Pennsylvania, der af alle regnes som den afgørende svingstat, og nu står det lige igen. Og Trump har endda i visse målinger tilkæmpet sig en svag føring i to andre midtvestlige stater, Michigan og Wisconsin.
Harris’ problemer gik ikke NBC’s populære satiriske program, Saturday Night Lives næse forbi lørdag aften. Sketchen nedenfor, der er værd at se, udspiller sig i en parodi på quiz-programmet Family Feud, som er et populært underholdningsprogram, der er et af USA’s mest sete og har kørt siden 1976. Harris spilles af Maya Rudolph, og hun spørges om, hvorfor hun da ikke kan bruge alle sine penge på at vinde:
Lad os se nærmere på, hvordan GOP (The Grand Old Party, som Det Republikanske Parti også kaldes) blev et arbejderparti, hvilket forklarer Demokraternes problemer i Midtvesten.
Det kunne nemlig ses som et paradoks, eftersom partiet fortsat på mange områder gavner de bedst stillede – især på områder som skat, miljø og socialpolitik.
Udviklingen fra at være et konservativt ”arbejdsgiverparti” for USA’s bedst stillede middelklasse samt de mest velstillede til at blive langt mere tiltrækkende for arbejderklassen er kompleks og skyldes flere faktorer, der har udviklet sig over de seneste årtier.
Hvordan GOP blev et parti for arbejderklassens vælgere
Økonomisk ”disruption” og globalisering
- Midtvesten, der også ofte omtales som ”Rustbæltet”, blev hårdt ramt i starten af årtusindeskiftet, da afindustrialiseringen for alvor tog fart: Mange arbejdspladser og firmaer flyttede til udlandet eller blev automatiseret. Den udvikling ramte især den dårligst uddannede del af arbejderklassen, og mange, især mange mænd, mistede deres arbejde og var tvunget til at finde nye, oftest dårligere betalte, jobs.
- Mange arbejdere og landmænd begyndte at forbinde frihandelsaftaler og ditto politikker som NAFTA (Den Nordamerikanske Frihandelsaftale) med tab af amerikanske jobs. Den utilfredshed har Trump udnyttet ved at fremme protektionistiske politikker og modstand mod handelsaftaler, hvilket har været særdeles populært. Make America Great Again (MAGA) handler således kun minimalt om udenrigspolitik eller USA’s rolle på den internationale scene, og er stort set udelukkende et slogan for handelspolitikken. Den nye republikanske linje fra Trump har presset Demokraterne til også at skærpe tonen i retning af mere protektionisme.
Populisme og patriotisk nationalisme – kampen mod eliten
- Donald Trump redefinerede GOP’s image ved valgene i både 2016 og 2020 ved at fremme en populistisk/nationalistisk og patriotisk linje, der især appellerede til de dårligst uddannede vælgere. Trump solgte samtidig sig selv med betydelig succes som en rebel og en outsider, der udfordrede det politiske establishment. Som en mand, der med sine egne ord ville kæmpe for ”USA’s glemte mænd og kvinder”. Drain the swamp var et slogan fra 2016, der udnyttede den udbredte misfornøjelse på landet med de velpolstrede byboere fra begge partier, der havde forsømt deres vælgere ude i valgkredsene.
- Trump tappede samtidig ind i mistilliden til eliter af enhver slags – uanset om disse var politiske, erhvervsmæssige, højtuddannede eller medieeliter. Igen en besked, der resonerede hos de vælgere, der følte sig efterladt af globaliseringen og de hastige teknologiske forandringer.
Værdipolitiske spørgsmål – kulturel konservatisme
- Mange arbejderklassevælgere i Midtvesten er konservative, når det gælder emner som køn, seksualitet, race, immigration, national identitet, religion og familie. Det Republikanske Parti har længe understreget de emner, men i de seneste år er appellen blevet kraftigt intensiveret, i takt med at Det Demokratiske Parti i stigende grad er blevet forbundet med progressive standpunkter inden for sociale og kulturelle spørgsmål – især inden for race- og LBGTQ+-emner.
P.t. slår Trumps kampagne især på budskaber i transkønsdebatten, mens Demokraterne har zoomet helt ind på abort og ikke siger ét ord om transkønnede, hvor partiet har rykket sig til venstre nok mest grundet de yngste røster i partiet, men hvor kampagnefolket godt ved, at det er et emne, man ikke har brug for at tale meget om i det værdikonservative rustbælte. - GOP’s hårde holdning til immigration, især Trumps fokus på at fortsætte udbygningen af grænsemuren og udvise alle illegals i – som han siger – ”den største massedeportation i USA’s historie” (som ca. 60 pct. af amerikanerne støtter) har været særdeles populært hos mange arbejderklassevælgere og bliver opfattet som en måde at beskytte jobs og lønninger på. Trump-kampagnen har kun skærpet tonen her mere og mere – Trump har talt om, at indvandrere ”forgifter nationens blod” og har senest i denne weekend krævet ”dødsstraf for kriminelle illegale indvandrere” ved et valgmøde i Californien og er kommet med en række usandheder om situationen i byen Aurora i staten Colorado. Det valgmøde var hans mest dystre tale i lange tider og kan ses her.
Som man kan se ovenfor, går det heftigt for sig i identitetspolitikken, når Trump laver kampagner. Her en kort Instagram-video, der delvist kritiserer, at Demokraterne går ind for at stille ”tamponer til rådighed på drenges toiletter i skolen”. Videoen refererer til en politik om at stille tamponer til rådighed for dårligst stillede elever i guvernør Tim Walz’ hjemstat Minnesota. Grundet visse transdrenge (der biologisk er piger, som kan have menstruation) findes tamponerne også på drenge-toiletterne. Kontroversen om pronominer får også en tur. ”Hold mænd ude af kvindesport” er også virkelig populær og bruges for fuld skrue – også lokalt i mange valg til senatet. Demokraterne har svært ved at finde deres linje i transdebatten og foretrækker at tie stille. Partiet er egentlig ret enigt, men transrettigheder er ikke et populært emne uden for storbyerne (AG).
Demokraternes øgede appel til urbane og veluddannede vælgere
- By-land-skellet: Det Demokratiske Partis base er blevet mere og mere koncentreret i USA’s storbyer og blandt vælgere med højere uddannelser. Og i takt med at Demokraterne har fokuseret mere på spørgsmål som klimaændringer, social retfærdighed og øget mangfoldighed både når det gælder race og køn, som appellerer mere til de højtuddannede vælgere, har de tabt de mere socialt konservative arbejderklassevælgere i Midtvesten
Fagforeningernes tilbagegang og politisk omlægning
- Historisk set har fagforeningerne bakket op om Det Demokratiske Parti, hvilket har hjulpet partiet med at fastholde en base i arbejderklassen. Joe Biden blev sidste år den første præsident i nyere tid, der deltog i the picket line (stod sammen med strejkende arbejdere). Men nedgangen i fagforeningsmedlemskaber, især i produktionssektoren, har svækket Demokraternes greb om disse vælgere. Interne målinger har vist, at mange fagforeningers ledelser ikke længere er på politisk på linje med deres medlemmer. En af grundene til, at flere store fagforeninger ikke har anbefalet Kamala Harris, er således, at interne, ikke-offentliggjorte meningsmålinger har vist, at et flertal af medlemmerne vil stemme på Trump.
- Selvom Republikanerne traditionelt har promoveret frihandelspolitikker, har partiet, siden Trump kom til, skiftet holdning hen imod et mere langt mere populistisk og protektionistisk økonomisk budskab, hvor partiet nu lover at bringe jobs tilbage og beskytte de amerikanske arbejdere mod udefrakommende ”uretfærdig konkurrence”. Det er et populært budskab hos arbejderklassevælgerne i Midtvesten, også selvom GOP stadig er allieret med store virksomheder på andre måder, fx i skattepolitikken.
Medier og kommunikation
- Konservative mediekanaler som Fox News, Talk Radio og et væld af online platforme, sociale medier og podcasts har spillet en stor rolle i at frame både Trump og hans nye republikanske parti som ”arbejderklassens parti”. På trods af Trumps egen socioøkonomiske status som en veluddannet og velhavende mand, formår han at kommunikere på en måde, hvor han lyder, som om han er en del af arbejderklassen. Han er suveræn til at ”gå i folk med træsko på”.
- Evnen til direkte at tale ind i bekymringerne hos vælgere uden højere uddannelse gennem et simpelt og meget direkte sprog har været vigtig for at omdefinere partiet. Mange veluddannede finder omvendt Trump ”vulgær” og ”frastødende”. Kritikken af Trump handler dog ikke kun om sprog, men selvsagt også om politik. I den forgangne weekend kom det fx frem, at den tidligere topgeneral for alle USA’s væbnede styrker fra Trumps egen tid som præsident, den tidligere Chairman of the Joint Chiefs of Staff, general Mark Milley kaldt Trump for ”fascist”. Men her bør man notere sig, at den slags netop kun dækkes af elitære storbymedier, hvorimod sådanne meldinger ikke noteres i de lokale medier, som bruges mest på landet i Midtvesten.
Afgifter, straftold og løfter om infrastruktur
- Fremhævelsen af en nationalistisk økonomisk tilgang, der prioriterer amerikanske arbejdere over udenlandsk arbejdskraft og virksomheder, og især løftet om at lægge nye afgifter og straftold på ikke-amerikanske produkter er overmåde populært i Midtvesten – uanset at gennemførelsen af disse politikker formentlig vil føre til kraftige prisstigninger og øget inflation, der vil ramme de dårligst stillede vælgere hårdest.
- Løfter om at genopbygge USA’s infrastruktur, beskytte industrier som kul og stål og skabe nye jobs i produktionen har spillet en central rolle i Trumps appel til arbejderklassevælgere, især i Midtvesten, hvor de industrier har været i tilbagegang.
Faktaboks: Svingstaterne – en gennemgang
For at vinde præsidentvalget skal kandidaten have 270 valgmænd i det såkaldte valgmandskollegium (the Electoral College). Fordi det store flertal af stater er enten “sikre republikanske” eller “sikre demokratiske stater”, står Kamala Harris med 226 valgmænd, mens Trump har 219,
Det vil sige, at valget står om de resterende 93 valgmænd i de syv svingstater eller som det også kaldes i USA, The Battleground States. De syv er:
- Pennsylvania (19 valgmænd)
- Arizona (11)
- Nevada (6)
- Michigan (15)
- Wisconsin (10)
- North Carolina (16)
- Georgia (16)
Svingstaterne omtales oftest i to klynger. Dels er der de såkaldte rustbæltestater, som ofte også kaldes The Blue Wall fordi de i gamle dage var demokraternes kerneland, og demokraternes farve er blå: Pennsylvania, Michigan og Wisconsin). Dels solbæltestaterne sydpå: Arizona, Nevada, North Carolina og Georgia. Den vigtigste svingstat er Pennsylvania, som begge partier har hårdt brug for.
Følg med i slutspurten på det amerikanske valg – læs vores korrespondent, Annegrethe Rasmussens artikler her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og