På Falster har de seks store madrasser

af i Civilsamfund/Danmark/Liv & Mennesker/Sport

REPORTAGE // BRYDNING – Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster er landets største og mest vindende klub i nyere tid. For få måneder siden stod det nye Nationale Kraftcenter færdigt og byen havde fået sig et af Europas største brydecentre. Dette er en historie om dansk brydning i verdensklasse, frivillige ildsjæle og et stolt kommunalt sammenhold i Guldborgsund Kommune

Klokken er ved at være 17.00. Indenfor lugter de store madrasser af idræt i folkeskolen. Rundt omkring er der da også en del unge mennesker. Nogle ligger og laver ingenting, nogle spiller fodbold med en filtbold, mens andre bryder med hinanden. Ungdomslandstræner Håkan Nyblom kalder til samling. Han udpeger en første- og en andenvælger til en omgang fodbold som opvarmning.

Det ene hold trækker deres brydetrikoter ned om hofterne og spiller i bar overkrop. Muskuløse skuldre og brystkasser. V-formede rygge, synlige ribben og vaskebræt under det tynde maveskind. En særlig talentfuld pige træner også med. Hun hedder Karoline Koldby, og ude i kantinen sidder hendes mor, Karina Koldby, og venter.

Her i klubben gør vi oprør mod ”vi har ikke tid-kulturen”. Vi har 35-40 frivillige i løbet af en typisk uge, der hjælper med til at få klubben til at fungere. Og hvis kommunen mangler frivillige til et arrangement, så er vi klar

Det her er ikke idræt i folkeskolen. Det er brydetræning i verdensklasse på Gartnervej i Nykøbing Falster, hvor brydeklubben Thor har til huse i det nybyggede Nationale Kraftcenter for brydning, i daglig tale, NKC.

Foto: Jonas Møller, der for nylig hentede medalje ved EM, træner de mindre brydere i klubben

Større end en håndboldbane

I en sportsgren, der primært domineres af brydere fra det tidligere Sovjetunionen og nogle iranere, er Danmark og særligt brydeklubben Thor, undtagelsen. Klubben har gennem årene vundet de fleste danske mesterskaber, både individuelt og for hold.

Derudover er det blevet til mange internationale medaljer ved EM, VM og OL. Den mest kendte Thor-bryder er Mark O. Madsen, der i dag er er gået over til MMA-kampsporten. Han vandt i 2016 sølv ved OL i Rio.

Den lokale brydeklub har med opførelsen af Det Nationale Kraftcenter fået sig et af Europas største og mest moderne brydecentre. Selve brydesalen er større end en håndboldbane og rummer som et af de eneste steder i Europa hele seks stationære brydemadrasser i internationale mål. Salens vægge er dækket af reklameskilte med utallige sponsorer, der vidner om lokal opbakning.

Plads til mere succes

I mange år lå brydeklubben klemt inde i en lille sal i Nykøbing-hallen. I 1996 fik klubben lokaler på en nedlagt saftfabrik men måtte deles om træningstider med andre kampsportsklubber. Klubben voksede, succesen blev problematisk.

Så åbnede muligheden sig for, at Kraftcentret kunne blive en realitet. En masse af klubbens frivillige hjalp til med at rive dele af fabrikken ned og gøre grunden klar. Samtidig har de færdiggjort alle gæsteværelserne i Det Nationale Kraftcenter.

Nogle af de unge talenter går på en af de lokale folkeskoler, mens andre går på særlige sportslinjer på handelsskolen eller på erhvervsskolen CELF, der kun ligger et hurtigt brydekast fra klubben.

Her træner klubbens godt 100 aktive brydere, hvoraf 12 er piger. Derudover har 22 af landets bedste og mest talentfulde unge brydere bosat sig i Guldborgsund Kommune og træner syv-ni gange ugentligt i NKC. En bor i en lille lejlighed i klubben, mens andre bor i lejligheder ude i byen eller hos private værtsfamilier, der er tilknyttet klubben i det daglige.

Træningsseance

Nogle af de unge talenter går på en af de lokale folkeskoler, mens andre går på særlige sportslinjer på handelsskolen eller på erhvervsskolen CELF, der kun ligger et hurtigt brydekast fra klubben.

På Det Nationale Kraftcenter er der flere dobbeltværelser, som er beregnede til at andre verdensklassebrydere fra udlandet kan bo på centret og sparre med de danske talenter.

I øjeblikket bor der et par dygtige tyrkiske brydere. Der er et stort træningslokale med maskiner og vægte, flere omklædningsrum og en kantine, hvor der laves mad til bryderne, snakkes og udvikles relationer mellem brydere og familier. 

Hyllegaard-familien

Selve brydetræningen går i gang. De unge mennesker fordeler sig parvis på hver deres brydemadras og træner teknik – Parterre, en Halv Nelson, en Flyvende Mare, og hvad det ellers hedder i den antikke sportsgren. Ude i kantinen sidder Thor Hyllegaard, der er brydeforbundets sportschef og opvokset i brydeklubben Thor.

Han har netop afholdt udviklingssamtaler med et par unge brydere. Hyllegaard-navnet lyder som et mægtigt ekko i den nye brydesal, som ikke en gang seks store madrasser kan dæmpe. Sportschefens far, Dan, har igennem mange år været træner i Thor, og selvfølgelig skulle sønnen hedde Thor.

Dans bror, Søren, har været formand, og Sørens søn, Patrick, er for nylig blevet klubbens yngste formand i en alder af blot 23 år. Han afløste Morten Ahlefeldt Hansen, der ellers havde været den yngste formand med sine 25 år, da han trådte til for mange år siden.

Sportschefen sidder sammen med kommunens folk, der er på besøg for at se, hvad deres penge er gået til. Gennem de store glasruder kigger de ud på en kommende parkeringsplads, hvor der endnu kun er parkeret byggeaffald fra de tidligere bygninger. Borgmester John Brædder, Guldborgsundlisten, spoler tiden tilbage til sin egen barndom, da han var i fare for at få ørerne i maskinen.

Det store arbejde belønnes

”Da jeg var knægt, gik jeg i skole med flere brydere, og de var ret friske, hvis man kan sige det sådan. Vi har en lang tradition med brydning hernede. Klubben har mange ildsjæle, der gennem årene har bidraget til at udvikle den.”

“De vinder mange medaljer til landsdelen, og samtidig løfter de et socialt ansvar og tager sig meget af alle børn og unge. Derfor har vi som kommune bidraget til at få Det Nationale Kraftcenter til at blive en realitet,” siger John Brædder.

Klubbens frivillige til Thor Masters

Til gengæld har brydeklubben forpligtet sig til, at mindst 2.000 af kommunens børn årligt skal kunne benytte faciliteterne.

”I dagtimerne kommer mange institutioner på besøg i vores Kraftcenter. Her har de mulighed for at lave forskellige former for bevægelse med børnene. I øjeblikket har vi også et tæt samarbejde med Guldborg Kommunes genoptræningscenter for børn med særlige udfordringer, der laver motorisk træning,” siger Thor Hyllegaard, der selv har en ambition om, at hele 3.000 børn skal benytte centret årligt.

Brydning er en lille sportsgren herhjemme, men alle ved, at vi her i Nykøbing Falster kan noget helt specielt med brydning

Guldborgsund Kommune har prioriteret at lægge otte millioner til opførelsen af Det Nationale Kraftcenter, der både fungerer som brydeklubben Thors klublokaler og som træningscenter for landets bedste brydere i Team Danmark-regi. Derudover har kommunen forpligtet sig til at hjælpe til med et driftstilskud de næste år. Borgmesteren mener, at det er penge, der er givet godt ud.

”Som kommune i en lille landsdel er det vigtigt, at vi differentierer os fra andre landsdele. Vi kan ikke hamle op med de helt store idrætsgrene. Brydning er en lille sportsgren herhjemme, men alle ved, at vi her i Nykøbing Falster kan noget helt specielt med brydning, og det er en god historie, der er med til at markedsføre kommunen og landsdelen positivt,” siger John Brædder.

Hvert år afholder brydeklubben deres internationale stævne, Thor Masters, med 150 senior-brydere fra 18 lande. Her mobiliseres mere end 100 frivillige. Stævnet er et af verdens største brydestævner indenfor græsk-romersk brydning.

Det er for nyligt afholdt for 17. gang, og til efteråret afholdes for 25. gang ungdomsstævnet, Bjørne Cup, med 250 brydere fra otte nationer. Ifølge Thor Hyllegård er der 3.000 årlige overnatninger i kommunen, der kan tilskrives brydeklubbens aktiviteter.

Når Guldborgsund Kommune har valgt at støtte økonomisk op om opførelsen af Det Nationale Kraftcenter, er det som et led i en formel og strategisk bosætningsplan.

En af måderne at skabe økonomisk råderum på, er ved at lokke nye indbyggere til kommunen. Og det har man held med hernede på Sydhavsøerne. De sidste fire år har der generelt været en nettotilflytning af nye borgere år for år. I brydeklubben står de i øjeblikket for 26 tilflyttere.

En hær af stolte frivillige

Martin Lohse, der er formand for Kultur og bosætning i kommunen har en mission.

”Missionen er, at vi skal være stolte over at bo i Guldborgsund Kommune. Vi har blandt andet fokus på små og store fællesskaber, der tilsammen bidrager til, at vi har noget at være stolte over.”

Thor og Patrick Hyllegaard som sidder på bordenden, Borgmester i Guldborgsund kommune John Brædder (med brillerne) Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg i Guldborgsund kommune Martin Lohse.

“Og det koster ikke reklamekroner at være stolt. Vi har spurgt borgerne om, hvad der gør dem stolte over at bo her, og ud af det er der kommet vores Guldkanon, der beskriver 37 steder og emner, som borgerne ser som stolte og vigtige pejlemærker,” siger borgmesterens partifælle, Martin Lohse, Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg.

Der er fokus på disciplin, og at de skal lære at være selvstændige. Når de er i brydehallen, så skal der være ro, ellers bliver de sendt i bad. Når vi er på ture, så skal man skal opføre sig ordentligt, bære af bordet og rydde op efter sig selv. Men de skal også være gode kammerater

I kommunens Guldkanon står der ikke noget om, at egnen har landets bedste slagsbrødre i brydeklubben, men der står noget om de frivillige, som man kan støde på hernede. Dem er sportschefen og brydeklubben yderst leveringsdygtige i.

”Her i klubben gør vi oprør mod ”vi har ikke tid-kulturen”. Vi har 35-40 frivillige i løbet af en typisk uge, der hjælper med til at få klubben til at fungere. Og hvis kommunen mangler frivillige til et arrangement, så er vi klar,” siger Thor Hyllegaard. En af de mange frivillige er Karina Koldby, der er mor til den talentfulde Karoline, som træner med drengene inde i brydesalen.

Man suges ind som frivillig

Karoline Koldby startede i Thor, da hun var seks år, i dag er hun 14. Hun har selv været Danmarksmester og desuden træner for de små piger. Karina Koldby har fulgt sin datter i alle otte år, og hun har gennem årene haft mange roller som frivillig.

”Lige i starten var jeg bare en forælder, der sad og kiggede. Men ret hurtigt skulle Karoline med til et stævne, som jeg også tog med til. Pludselig var der også noget gammelt træningstøj, der skulle lappes og have en ny lynlås, og det kunne jeg da godt lige hjælpe med at få repareret,” siger Karina Koldby, der også har haft frivillige opgaver med at hjælpe til på kontoret, være samaritter, lave mad til de månedlige fællesspisninger, og hun har taget sin tørn i bestyrelsen.

Karina synes generelt, at man i klubben er gode til at spotte, hvad man kan byde ind med som frivillig og på den måde bliver en del af fællesskabet. Alle de mange ledere, trænere og frivillige, der er omkring de unge brydere i klubben og på rejser, ser hun som vigtige i forhold til at udvikle dannelse hos børnene og de unge.

”Der er fokus på disciplin, og at de skal lære at være selvstændige. Når de er i brydehallen, så skal der være ro, ellers bliver de sendt i bad. Når vi er på ture, så skal man skal opføre sig ordentligt, bære af bordet og rydde op efter sig selv. Men de skal også være gode kammerater, selvom mange også bryder mod hinanden,” forklarer Karina Koldby.

De skal huske, hvor og hvad de kommer fra, og vi skal ikke som den i forvejen førende brydeklub malke alle andre klubber for medaljer

Inde på madrasserne i brydesalen er der gået en time. Bryderne skal i gang med kamptræning. Hoveder mødes på madrassens midte. De vrider arme og prøver at få fat med hænderne. Overkroppe trykkes mod hinanden. Lidt på afstand igen. Ansigtskuløren ændres, der trækkes luft ind og brydetrikotens smalle skulderstrop sættes på plads. Der lægges an til et nyt angreb. Et brydekast, et Krydstag, en bryder hænger i luften og klaskes derefter hårdt i de nye madrasser. Rejser sig igen og fortsætter mod verdenseliten.

Tro mod barndomsklubben

Dannelsesbegrebet er en del af klubben på flere måder. Selvom det lykkes at trække unge brydere til Nykøbing Falster, er der dog noget, de ikke får lov til af sportschefen. De får ikke lov til at repræsentere den lokale brydeklub.

”Når de unge brydere fra andre klubber bosætter sig her i byen for at træne i Det Nationale Kraftcenter, så forbyder jeg dem at skifte klub. De skal huske, hvor og hvad de kommer fra, og vi skal ikke som den i forvejen førende brydeklub malke alle andre klubber for medaljer,” siger Thor Hyllegaard.

Brydeklubben Thor kunne ellers få en del flere superbrydere, for det er populært at træne i Det Nationale Kraftcenter. Så populært, at selv helt unge brydere forlader deres hjembyer som teenagere, nogle flytter også deres familier fra både ind- og udland til Nykøbing Falster for at udleve deres brydedrømme.

 

Sydhavsøerne som bryder-koloni

Polske Szymon Kogut er Kraftcentrets seniortræner, der er kommet ind med Gedser-færgen. Han har bosat sig i Nykøbing Falster med kone og tre børn. Så er der det unge brydetalent, Oliver Jensen, der oprindelig er fra Frederiksværk. Han har haft held til at flytte hele sin familie fra Nordsjælland til Sydhavsøerne i forsøget på at vride alt talentet ud gennem sin brydetrikot.

Det er en kamp med tiden, for Rajbek Bisultanov kan først deltage i udtagelsesstævner til OL, når han er blevet dansk statsborger. Den sidste mulighed for at blive udtaget er foråret 2020

Derudover er der en håndfuld helt unge brydere, som har pakket deres tasker med brydestøvler, brydetrikot og tandbørste og forladt deres familier rundt omkring i landet for at bosætte sig der, hvor der er størst mulighed for at nå verdenseliten indenfor brydning.

Og, nå ja, verdenselite! Han skal ikke glemmes. Der er jo historien om Rajbek Bisultanov. 

Rajbek Bisultanov, tjetjeneren der vil være dansker

Tjetjeneren, der vil være dansker

Rajbek Bisultanov bor også i Nykøbing Falster. I en sportsgren, hvor man typisk topper som 28-årig, vandt han i foråret som blot 23-årig EM-guld for seniorer. Rajbek, lillebror Turpal, og resten af familien flygtede i 2008 fra Tjetjenien.

De kom til at bo i Herning, hvor Rajbek også startede på brydning. Selvom han nu har boet fem år i Nykøbing Falster, repræsenterer Rajbek stadig Herning Brydeklub. Han er uddannet industritekniker i træ og arbejder lokalt hos virksomheden Granby Pack.

Vellykket integration i det stille, og meget ser ud til, at Rajbek endelig opfylder kravene til at kunne opnå permanent opholdstilladelse – og dermed retten til at søge om dansk statsborgerskab, der skal til for at kunne deltage ved OL.

Men det er en kamp med tiden, for Rajbek Bisultanov kan først deltage i udtagelsesstævner til OL, når han er blevet dansk statsborger. Den sidste mulighed for at blive udtaget er foråret 2020.

Efter halvanden time er bryderne fra NKC færdige med dagens træning. De drikker vand og spiser meloner i sommervarmen, puster ud og falder i snak rundt omkring. Men en af dem bliver på madrassen og fortsætter en times tid mere som træner for de 10-14-årige drenge og piger.

Den seneste internatonale medalje

”Alle klar, go! Udmærket, Frederik! Jeg vil se en tyr! Stærkt, Victor! Tid til skifte. Tid til parterre,” siger træneren. Træneren er den lokale 17-årige Jonas Møller, der for nylig hentede bronze med hjem i 80 kilo-klassen ved EM for ungdomsbrydere i Italien.

Efter træning stiller de små brydere op på række, og på skift klasker de hånd med en af deres helte. Dette er blot en kultur, som på naturlig vis bæres videre i brydeklubben Thor og på Kraftcentret – et DNA, der ruller i blodet på Jonas Møller og de andre. Man bliver en del af noget større, hvor man bliver frivillig i fællesskabet og giver en hånd med, også selvom man tilhører eliten.

Jeg skal være olympisk mester i 2028

Men selvom Jonas Møller er en umiddelbar og sympatisk ung mand, er han også en dedikeret og målrettet bryder, der konstant har fokus på at blive bedre, den bedste. Landstrænerne Szymon Kogut og Håkan Nyblom har analyseret kampene fra EM, og der er særligt ét sted, hvor Jonas skal forbedre sig.

”Jeg skal blive bedre til at løfte og angribe i parterre (Parterre er en position, hvor den ene bryder ligger fladt på maven med den anden bryder ovenpå), så det er det, jeg træner ekstra meget i frem til VM, forklarer Jonas Møller, der i starten af august deltager ved VM for ungdomsbrydere sammen med klubkammeraten Marcel Hein. Men Jonas har allerede sit ultimative mål i tankerne:

”Jeg skal være olympisk mester i 2028.

Borgmesteren er i fare

Det er snart sommerferie. Men ikke for de talentfulde brydere.

Sammen med trænere og frivillige ledere er de ved at få styr på næste dag. Der kører en minibusfuld helt unge brydere til Tyskland. Thor Hyllegaard skal ud på en af sine 150 årlige rejsedage. Han smider de to talenter, Jonas Møller og Marcel Hein, ind i sin bil og kører dem til Polen, hvor de deltager i et stort stævne og efterfølgende er i træningslejr inden ungdoms-VM i starten af august.

I brydeklubben Thor og på Det Nationale Kratcenter er man konstant på vej mod nye mål og nye medaljer. Men samtidig er der det frivillige DNA, der ikke ændrer sig. Man er en del af noget større. Sådan er det i Guldborgsund

Ovre i Herning er Rajbek Bisultanovs 17-årige, talentfulde lillebror, Turpal, ved at pakke sit liv ned i flyttekasser og gøre sig parat til at blive nykøbingenser pr. 1. august. Endnu en ung bryder er på vej til landsdelen. På borgmesterkontoret er John Brædder som aldrig før i fare for at få ørerne i maskinen. Men det er jo lidt hans egen skyld.

I brydeklubben Thor og på Det Nationale Kratcenter er man konstant på vej mod nye mål og nye medaljer. Men samtidig er der det frivillige DNA, der ikke ændrer sig. Man er en del af noget større.

Sådan er det i Guldborgsund. Kommunen med de stolte indbyggere, der bliver flere og flere.


Artiklen er skrevet af journalist Jesper Viktor Larsen, idémand og konceptmager er John Højgaard. Alle fotos er taget af Monika Faber.

Jesper Viktor Larsen er uddannet journalist, idrætspædagog og bachelor i Pædagogisk Sociologi fra Århus Universitet. Han er ansat som kommunikationsmedarbejder på erhvervsskolen CELF. Derudover laver han journalistik og kommunikation fra sin virksomhed VIKTOR Kommunikation og på sin Facebook-side, Cykelpassion, skriver han historier om at cykle.

Om sig selv siger han: ”Jeg søger til enhver tid at lave fair og objektiv journalistik. Men jeg interesserer mig særligt for det, der udspiller sig der, hvor der umiddelbart ikke ser ud til at ske noget som helst. Jeg søger ofte mod de små, nære historier og gerne dem, der foregår i Udkantsdanmark eller blandt socialt udsatte mennesker.

Det, jeg kalder for ”journalistik i sprækker og revner.” I min journalistik trækker jeg ofte på mine andre uddannelser indenfor pædagogik og sociologi. Jeg benytter mig ofte af reportage- og featuregenren. Når jeg skriver om min passion for cykling, sker det oftest på mere skønlitterær vis.”

Jesper er bosat i Nykøbing Falster. Du kan læse mere om Jespers passion for cykling på: https://www.facebook.com/Cykelpassion-1344695262274980/

Hvis du vil honorere Jespers artikler på POV, kan du donere et beløb til ham på Mobile Pay: 28725882

Seneste artikler om Civilsamfund