POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen var uenig med TV 2’s journalist, der mente, at det ikke var befordrende for værnepligten, at man kunne risikere at blive sendt i krig. ”Jeg tror, det er omvendt,” sagde hun grundlovsdag. Oprustningen vil koste 150 mia. hvert år.
Det var grundlovsdag i torsdags, og en af de vigtigste siden grundloven blev skrevet i 1849, mener mange politikere. Der er tradition for, at alle fremtrædende politikere holder floromvundne taler på denne højtidelige dag.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde nyheder med i sin grundlovstale, som var optaget på forhånd på video, fordi han selv var i Bruxelles, hvor han bl.a. underskrev en samarbejdsaftale med sin norske forsvarsministerkollega, Tore O. Sandvik, om, at Danmark kan leje sig ind på de norske overvågningsfly Boeing P-8 og dermed opruste hurtigere.
Derudover bliver den nye, lange værnepligt fremskudt. Og dertil køber vi et jord-til-luft-missilforsvar, som skulle kunne blive aktiveret næste år.
Det vil sige, at vi næste år vil kunne nedskyde missiler, der bliver affyret mod Danmark. Det har vi ikke kunnet i tyve år og kan heller ikke nu.
Den nye, lange værnepligt på 11 måneder bliver sat i gang tidligere end planlagt. Oprindeligt stod den til at blive indført fra august næste år, men nu kan nye værnepligtige i stedet se frem til det allerede fra februar.
Troels Lund Poulsen fortæller også, at der skal etableres en mobiliseringsstyrke. Den skal bestå af mange tusinde tidligere værnepligtige, som skal være klar til at træde ind i forsvaret igen i tilfælde af krig eller en krise.
Mette Frederiksen nedtoner
Statsminister Mette Frederiksen betoner alvoren i den aktuelle situation.
”Mobiliseringsstyrken understreger, hvor alvorlig situationen er. Vi betragter den som alvorlig, og desværre udvikler tingene sig ikke i den rigtige retning,” siger Mette Frederiksen til TV 2.
TV 2-journalisten spørger:
”Vi ved i forvejen, at det er svært at tiltrække folk til Forsvaret. Så hvad tror du, det gør ved værnepligten, at de også kan blive sendt i krig? Det er vel ikke noget, der gavner?”
”Er du sikker på det? Jeg ville tro, det var omvendt. At når vi har et Rusland, der truer og er villig til at slå europæere ihjel, så er der mange unge, der vil tænke, at nu er tiden inde til at stå op for mit land, min familie og alle de ting, jeg tror på.”
”Vi har ikke problemer med hverken værnepligten eller Hjemmeværnet. Mange vil gerne kæmpe for det rigtige med Dannebrog på skulderen,” siger Mette Frederiksen.
Mange kritikere af Mette Frederiksen mener, hun bruger kriser politisk, og at hun opgraderer denne krise, ligesom hun gjorde under coronasmitten.
Det er dog snarere sandsynligt, at hun nedtoner truslen. I Sverige har regeringen for længst sagt til befolkningen, at de skal gøre sig klar til krig.
Allerede i januar 2024 sagde Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, på en forsvarskonference:
”Har du taget ansvar for dit hjemmeberedskab? Har du overvejet, om du har tid til at være med i en frivillig forsvarsorganisation? Hvis ikke, så sæt i gang.”
Og han blev bakket op af Micael Bydén, der er øverstkommanderende i det svenske forsvar:
”Vi skal forstå, hvor alvorlig situationen egentlig er. På individniveau må man forberede sig mentalt. Se på nyhedsdækningen af Ukraine og spørg dig selv: Hvis det sker, har jeg så alt på plads? Hvad skal jeg gøre? Jo flere, som har tænkt og forberedt sig, jo stærkere er vores samfund,” sagde han til TV 4.
Det danske beredskab er slet ikke klar.
”Aktuelt er det danske redningsberedskab ikke i stand til at varetage sin lovbestemte opgave, der følger af Beredskabsloven i tilfælde af krig eller krigslignende tilstande,” sagde formanden for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen.
Og der er ikke sket meget i det halvandet år, der er gået.
”Udviklingen i samfundet går meget stærkt. Men desværre ikke så stærkt, når vi ser på, hvordan vi ruster vores kollegaer bedst muligt til at honorere samfundets forventninger til os. Der er opstået et kompetencegab, som jeg ikke bryder mig om. Vores indsats har nemlig betydning for vores evne til at redde liv, men også til at beskytte vores eget liv under indsats,” lød det fra formanden på generalforsamlingen 2. juni i år.
Han efterlyste, at fagprofessionen beredskab var blevet berørt i en national beredskabsaftale, hvilket endnu ikke er tilfældet.
Beskyttelsesrum er der heller ikke nok af. I december 2023 fik Beredskabsstyrelsen kritik for, at de på halvandet år endnu ikke havde skabt overblik over antallet af beskyttelsesrum på dansk jord.
Engang havde Danmark 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum, men i dag er der kun 3,6 millioner tilbage – og mange af dem er fyldt med arkivmateriale, gamle møbler eller parkerede biler.
Der skal laves et eftersyn af standen på allerede eksisterende beskyttelsesrum, og det skal undersøges, om andre statslige bygninger, fx Metroen i København, kan benyttes som supplerende beskyttelsesrum.
”Det er min ambition, at vi kan være i mål inden årets udgang,” siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) til DR.
Samtidig har Mette Frederiksen fastslået, at vi fremover skal bruge 5 pct. af BNP på forsvaret, delt op i 3,5 pct. på decideret forsvar og 1,5 pct. på andre sikkerhedsudfordringer.
Det danske samfund skynder sig langsomt, hvad angår truslerne fra Putin. Først næste år er vi nogenlunde klar. Er det hurtigt nok?
”Det er helt afgørende med en markant oprustning i hele Nato, i hele Europa og i Norden. Den russiske trussel er stigende, den er alvorlig, og vi ser et mere aggressivt Rusland,” sagde Mette Frederiksen til DR efter et Nato-møde i Vilnius sammen med en række stats- og regeringslederne fra nordiske og østeuropæiske lande 2. juni.
”Da jeg kom til som statsminister, brugte vi 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.”
”Nu bruger vi mere end tre pct.. Men det er ikke nok. Vi skal øge forsvarsudgifterne i de kommende år,” siger Mette Frederiksen.
Hvis vi hurtigt skal helt op og bruge 5 procent af BNP på forsvaret, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til, så er råderummet ikke stort nok.
Fem procent af BNP svarer til cirka 150 milliarder kroner. Og det er hvert år. Stigningen fra 3,5 procent til 5 procent kan dog højst sandsynligt indeholde udgifter, som vi allerede afholder i dag. SF taler for en krigsskat, men det er ikke sandsynligt.
Cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at vi kan dække ”langt størstedelen” – hvis ikke alle – udgifterne til den bebudede oprustning ved at bruge det økonomiske råderum.
”Hvis man kan bruge råderummet, så kan man holde skatterne fast på det, der er planlagt,” siger Sofie Holme Andersen til B.T.
Men uanset beløbets meget store størrelse og Mette Frederiksens advarsler må man sige, at det danske samfund skynder sig langsomt, hvad angår truslerne fra Putin. Først næste år er vi nogenlunde klar. Er det hurtigt nok? Det vil vise sig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og