NY BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – De første tre lovforslag om den nye beskæftigelsesreform er blevet udmøntet. Et af dem vil tage førtidspension, seniorpension og tidlig pension fra bestemte typer straffede kriminelle, et andet vil stoppe udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp til dømte retspsykiatriske patienter. Det sidste er helt urimeligt, da det diskriminerer ulovligt og skader patienterne på mange planer. I stedet burde man styrke psykiatrien og den sociale sikring, siger Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kaare Dybvad Beks første opgave som nyslået socialdemokratisk beskæftigelsesminister er at vende udviklingen i antallet af førtidspensionister. Det fortalte han i Altinget den 26. september umiddelbart efter overtagelsen af ministerposten.
Regeringen mener nemlig, ligesom flere partier i oppositionen også gør, at der er ”for mange førtidspensionister”, fordi der siden 2019 er sket en stigning i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. Regeringen er under pres for at stoppe stigningen, og hertil kommer påstanden om, at den også fører en for slap udlændingepolitik, og at indvandrere er overrepræsenterede i statistikken over førtidspensionister.
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti er godt i gang med at overbyde hinanden i en populistisk udlændingepolitisk dagsorden for at tiltrække bestemte vælgersegmenter. Kaare Dybvad Bek betegnes som en hardliner i det game
Her smelter socialpolitik med andre ord sammen med udlændinge- og integrationspolitikken.
Og Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti er godt i gang med at overbyde hinanden i en populistisk udlændingepolitisk dagsorden for at tiltrække bestemte vælgersegmenter. Kaare Dybvad Bek betegnes som en hardliner i det game.
Politikerne fordrejer historien om, hvorfor mennesker får førtidspension
Men de politiske partier fordrejer historien om, hvorfor mennesker får førtidspension i dag. De gør førtidspensionister til syndebukke i befolkningens øjne i stedet for at vedgå sig et politisk ansvar for, at mange blev gjort endnu mere syge og uarbejdsdygtige netop på grund af Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 som daværende beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen samt den mange steder brutale kommunale forvaltning af reformen.
Den reform fik Mette Frederiksen gennemført sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Inger Støjberg (nu Danmarksdemokraterne) og Lars Løkke Rasmussen (nu Moderaterne) var dengang folketingsmedlemmer for Venstre. Inden reformen udtalte beskæftigelsesministeren i et samråd, at ”… når det handler om borgere, der er sygemeldte, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet, og det er, at dét menneske kommer i arbejde”.
Kaare Dybvad Bek synes at være på linje med Mette Frederiksen. Han skrev i sin bog Arbejdets land (2023): ”I Socialdemokratiet er man ikke drevet af barmhjertighed eller af ønsket om at vise, at man gør noget godt for folk, der har det sværere end en selv.”
”Velfærdsstaten er skabt af dem, der arbejder, og den er skabt for dem, der arbejder” – Kaare Dybvad Bek
Og i et interview i Dagbladet Information udtalte han: ”Velfærdsstaten er skabt af dem, der arbejder, og den er skabt for dem, der arbejder.” Politisk redaktør på Weekendavisen Arne Hardis skrev, at den bog ”… kunne hedde Arbejde gør fri, hvis ikke den af indlysende historiske grunde må undvære netop den titel …”
Efter regeringsrokaden har Kaare Dybvad Bek overtaget sin partifælle, daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens, beskæftigelsespolitiske aftaler fra foråret 2025. De er nu blevet udmøntet i de første tre af flere forventede lovforslag (se boks sidst i teksten), og der er lagt i kakkelovnen til en lige så brutal og kynisk politisk kamp om førtidspension som den, der var i 2012.
Regler om førtidspension til kriminelle skærpes
To af de nye lovforslag vil ændre lov om social pension og forskellige andre love markant. Det ene lovforslag vil tage førtidspension, seniorpension og tidlig pension fra personer, der begår bestemte typer kriminalitet og straffes efter ikrafttrædelsen den 1. februar 2026.
Det drejer sig om personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden frihedsberøvelse for specifikke strafferetlige overtrædelser. Der nævnes som eksempler banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet og særlig grov økonomisk kriminalitet.
Det vil endvidere fratage dem retten til at få pensionen tilkendt igen i en femårig periode efter udstået straf, og bagefter kan de pågældende igen ansøge om ydelsen. Derudover vil det skærpe karantæneordningen, så visse kriminelle også bliver udelukket i fem (mod i dag tre) år efter udstået straf fra at modtage en række andre offentlige ydelser.
Det er dybt problematisk at sidestille retspsykiatriske patienter med indsatte og varetægtsfængslede
Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre, som blev til i kølvandet på TV 2-dokumentaren Den sorte svane.
Det er en uskik at supplere straffe med fratagelse af sociale ydelser
Jeg tager naturligvis afstand fra kriminalitet. Men jeg bryder mig ikke om tendensen til at supplere straffe efter straffeloven med konsekvenser for folks sociale ydelser. Den tendens er også blevet problematiseret af blandt andre ekspert i diskriminationsret Kirsten Ketscher.
Jeg undrer mig også over de skønnede økonomiske konsekvenser af lovforslaget:
Hvis man udregner provenuet (lovforslaget oplister skønnede mer- og mindreudgifter for hvert år), får man for eksempel for 2026 nul kroner til kommunerne og 0,1 mio. kroner til staten, stigende op til 2030 og frem, hvor man får 45,1 mio. kroner årligt til kommunerne og 13,3 mio. kroner årligt til staten. I sammenligning med milliardudgifterne til førtidspension og andre sociale ydelser er det relativt små beløb. Er der virkelig et stort problem, som forligskredsen påstår?
Dømte retspsykiatriske patienter fratages sociale ydelser
Det andet lovforslag vil stoppe udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp til borgere, der idømmes en behandlings- eller anbringelsesdom i en retspsykiatrisk institution under regionerne efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2026. I stedet skal de mennesker hver måned have udbetalt et beskedent skattefrit beløb på 1.725 kr. af behandlingsstedet. De kan derudover søge om anden hjælp, fx boligstøtte, hjælp til dækning af huslejeudgifter, børnetilskud, hjælp til helbredsudgifter mv., hedder det.
Det udmønter en del af aftalen om beskæftigelsesreformen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Forskelsbehandlingen bryder med politiske målsætninger i sundhedsreformen om at forbedre forholdene for psykiatriske patienter generelt og at øge ligestillingen mellem psykiatrien og somatikken
Argumenterne for at ændre reglerne for de retspsykiatriske indsatte er, at regeringen og aftalepartierne ønsker at ”harmonisere” dem med reglerne for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Man hævder endvidere, at patienterne ikke har væsentlige udgifter til kost og logi, men kan spare en mindre formue op. Derfor, mener aftalepartierne, har patienterne ikke brug for fulde sociale ydelser.
Lovforslaget vil indblande behandlingsinstitutionen i administrationen af en sådan lovgivning. Når anbringelses- eller behandlingsdommen er afviklet, vil Udbetaling Danmark automatisk genoptage udbetalingen af sociale ydelser.
Loven vil diskriminere retspsykiatriske patienter på ulovlig vis
Lovforslaget er blevet kritiseret massivt fra mange sider. For eksempel vurderer Institut for Menneskerettigheder, at det strider imod det menneskeretlige diskriminationsforbud.
For det er dybt problematisk at sidestille retspsykiatriske patienter med indsatte og varetægtsfængslede. De første er blevet vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket; de er derfor ifølge et grundlæggende strafferetligt princip straffrie og skal behandles som patienter.
De indsatte og varetægtsfængslede er derimod vurderet som tilregnelige i gerningsøjeblikket, og de kan derfor straffes. Når man sidestiller dem, fører det til forskelsbehandling af de retspsykiatriske patienter i forhold til andre psykiatriske og somatiske patienter.
Men den nævnte forskelsbehandling er også ulovlig. For selvom den forfølger et legitimt formål (om at frigive et provenu på 145 millioner kroner årligt), så er det ifølge Institut for Menneskerettigheder uproportionalt, at den vil ”påføre et så betydeligt økonomisk afsavn på en i forvejen udsat gruppe, som samtidig vil kunne føre til, at de vil blive frihedsberøvet i længere tid”. Derfor anbefaler instituttet, at lovforslaget ikke bliver fremsat og vedtaget i sin nuværende udformning, men bliver ændret fundamentalt.
Forskelsbehandlingen bryder også med politiske målsætninger i sundhedsreformen om at forbedre forholdene for psykiatriske patienter generelt og øge ligestillingen mellem psykiatrien og somatikken. Som Dansk Psykiatrisk Selskab spørger: ”Hvad nytter det, at vi igangsætter en ambitiøs psykiatriplan og vil integrere psykiatri og fysiske sygdomme i sundhedsvæsenet – med ambitionen om at afstigmatisere og øge forståelsen for psykisk sygdom – når man så andre steder i lovgivningen modarbejder disse ambitioner?”
Hvorfor går regeringen og aftalepartierne stik imod sundheds- og socialfaglig evidens og ditto anbefalinger? De burde tage lovforslaget helt af bordet og arbejde for, at folk kan få adækvat psykiatrisk udredning og behandling i rette tid
Disse indvendinger og anbefalinger deles med små variationer af en lang række organisationer: SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner med flere. En bred kreds advarer om, at patienterne får en så begrænset, presset økonomi, at det i sig selv vil forringe udbyttet af deres behandling. Den vil også afføde flere frustrationer og konflikter på afdelingerne, der i sidste instans kan ende i vold, trusler og øget anvendelse af tvang. Og det vil skade de pårørende og personalet.
Styrk psykiatrien, og styrk den sociale sikring
Bedre Psykiatri refererer i deres høringssvar til en undersøgelse fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet i et samarbejde med regionerne. Den viste, at 74 procent af de mentalundersøgte, der havde begået en kriminel handling og blev vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket, havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og 50 procent af dem havde modtaget utilstrækkelig social støtte forud for den kriminelle handling. Man konkluderede, at utilstrækkelig behandling er en risikofaktor for kriminalitet.
Hvorfor går regeringen og aftalepartierne stik imod sundheds- og socialfaglig evidens og ditto anbefalinger? De burde tage lovforslaget helt af bordet og arbejde for, at folk kan få adækvat psykiatrisk udredning og behandling i rette tid.
De første lovforslag i beskæftigelsesreformen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og