MEDIER // KOMMENTAR – Er racisme et udbredt problem i Danmark? Det har Megafon spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om for TV2, men er den gennemsnitlige dansker kvalificeret til at svare på det? Spørgsmålet afhænger ikke af øjnene, der ser, skriver Rasmus Brygger fra Danmarks Videnscenter for Integration, som advarer mod at forveksle faktuelle spørgsmål med spørgsmål om holdninger. Spørg i stedet eksperterne, råder han.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Er racisme et udbredt problem i Danmark? Det har Megafon spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om for TV2.
Her svarer halvdelen, at det er de helt eller overvejende uenige i, er et udbredt problem, men man bør i virkeligheden være ekstremt påpasselig med at spørge danskerne om omfanget af racisme. Ellers risikerer man at bidrage til forvirringen mellem det faktuelle og det holdningsbaserede. Og så vanskeliggøres en diskussion om, hvordan man rent faktisk løser problemerne.
Lad mig forklare nærmere. Det er jo ikke fordi, det ikke er et relevant spørgsmål at stille, blot man holder sig for øje, at den gennemsnitlige dansker ikke er kvalificeret til at svare på spørgsmålet.
Når TV2 alligevel gør det, falder de direkte i en fælde i udlændingedebatten, som medierne har svært ved at komme ud af: At gøre en faktuel debat til et holdningsspørgsmål.
Det må være mediernes opgave at skelne klart og tydeligt mellem, hvad der er faktuelt – og dermed ikke et spørgsmål om holdninger og politik – og hvad der er holdningsbaseret. Det første må være spørgsmål, man stiller til eksperter
At spørge danskerne om omfanget af racisme svarer til at spørge i en undersøgelse, hvorvidt der er mange cykler i Danmark, eller om mange overholder fartgrænserne.
Det kan selvfølgelig være interessant at følge holdninger og opfattelser i en slags metadiskussion om opfattelser af faktuelle forhold simpelthen for at undersøge, hvordan eller hvorvidt danskerne forstår faktuelle forhold. Men der er en hårfin grænse mellem en sådan holdningsundersøgelse overfor, om man så behandler en sådan undersøgelse som udtryk for et faktuelt forhold.
Det er i princippet irrelevant for diskussionen, om racisme er udbredt eller ej – det vil jeg lade forskere udlægge – men uanset hvad svaret er, så tager halvdelen af danskerne tydeligvis fejl: For enten er racisme udbredt, eller også er det ikke. Begge sider kan ikke have ret.
Her er en journalists vigtigste opgave at forklare læseren og seeren, hvad der er faktuelt rigtigt.
Artiklen på TV2.dk citerer en forsker for at sige, at det ofte er dem, der oplever diskrimination, som opfatter det som et problem, men der står intet sted i artiklen, hvorvidt racisme rent faktisk er et udbredt problem eller ej.
I en vedlagt video nævner forskeren i en indskudt sætning, at der findes racisme – men det fremgår slet ikke af artiklen, og det er ikke nogen central vinkel i TV2’s historie.
Den gennemsnitlige læser af artiklen efterlades med det indtryk, at racisme afhænger af øjnene, der ser.
Spørg eksperterne
Det at gøre faktuelle spørgsmål til et spørgsmål om holdninger er desværre meget kendetegnende for journalistik generelt, men er måske et særligt udbredt problem i udlændingedebatten.
Det kommer til udtryk ved, at danskerne faktisk er det folkefærd i Europa, der i højest grad mener, at de er velinformeret om integrationsområdet. Når danskerne samtidig tror, at der er tre gange så mange muslimer i Danmark, som der reelt er, og at kriminaliteten er stigende for etniske unge, når den reelt er faldende, overvurderer danskerne tydeligvis deres viden på området.
Så sent som fredag i denne uge spurgte Søren Lippert på Altingets Sommermøde Venstres formand Jakob Ellemann Jensen, om der findes racisme i Danmark (igen, ikke et politisk spørgsmål).
Det, mente Ellemann, at der er. Tidligere MF’er for Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth, skrev straks efter på sociale medier, at der ikke findes én eneste leder i Danmark, der har frasorteret en ansøger til et job pga. hudfarve – en åbenlyst forkert påstand, som jeg afkræfter her:
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10220310075315661&set=a.1754360172452&type=3&theater
Vi danskere har en fælles interesse i bedre integration af indvandrere og efterkommere.
Udfordringen opstår, når vi ikke har en fælles forståelsesramme for, hvordan virkeligheden i det hele taget ser ud.
Det må være mediernes opgave at skelne klart og tydeligt mellem, hvad der er faktuelt – og dermed ikke et spørgsmål om holdninger og politik – og hvad der er holdningsbaseret. Det første må være spørgsmål, man stiller til eksperter.
Det andet er op til hver enkelt dansker, debattør og politikerne at vurdere. Når medierne bidrager til forvirringen mellem det faktuelle og det holdningsbaserede, vanskeliggør de også en diskussion om, hvordan man rent faktisk løser problemerne.
Derfor: Det er kun relevant at spørge danskerne, om der findes udbredt racisme i Danmark, hvis det er for at facilitere en debat om, hvordan man kan gøre danskerne klogere på virkeligheden.
Hvis det er for at finde ud af, om problemet er udbredt, er der blot én gruppe, man bør spørge: Og det er eksperterne.
LÆS ANDRE INDLÆG AF RASMUS BRYGGER PÅ POV HER.
Rasmus Brygger er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.
Topillustration: Rasmus Brygger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
