Racisme fodbold

Sebastian Dorset: Om racisme, fodbold og uvidenhedsdeling

i Politik & Samfund/Sport af
FODBOLD & RACISME // DEBAT –  “At være imod racisme er ikke politik”, skriver Sebastian Dorset før fodboldlandskampen mod England tirsdag. Han siger også, at når herrelandsholdet vil bruge få sekunder på at vise deres modvilje mod racismen, har det mindre med politik at gøre end stort set resten af kampen har.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


En af de store fordele ved, at vi alle er forbundet via internettet, er muligheden for vidensdeling. Desværre gælder den mulighed også for sinker.

Det gør, at de ubegavede sinker lynhurtigt lærer af de snedigere sinker, hvordan man kamuflerer sit sinkeri.

Det tager et minut, det viser, at spillerne er opmærksomme på, at racisme er et problem også i fodbold, og det viser, at de som forbilleder for børn og unge er imod

Det kan man med selvsyn konstatere, når der nu af uransagelige årsager opstår en debat, fordi herrefodboldlandsholdet har besluttet at sætte et knæ i græsset før kickoff på næste kamp, i sympati med kampen mod racisme.

Det tager et minut, det viser, at spillerne er opmærksomme på, at racisme er et problem også i fodbold, og det viser, at de som forbilleder for børn og unge er imod.

Som en af landsholdsspillerne, herlige Thomas Delaney, sagde til TV2 News: ”Det er en no-brainer”:

Og det er virkelig også svært at finde på gode argumenter imod den fine gestus – altså før internettet kom til undsætning:

Hvis man ville udtrykke sit mishag inden, ville man nok ende med at komme til at afsløre, man havde det lidt stramt med folk fra andre kulturer, men nu kan man finde det officielle sinke-kampråb online:

”Man skal ikke blande sport og politik”.

De, der bruger formuleringen, nærer på overfladen ingen modvilje mod mørke mennesker, kun en dybfølt bekymring for fodboldsporten

Det er et klassisk ”hundefløjte-kneb”:

De, der bruger formuleringen, nærer på overfladen ingen modvilje mod mørke mennesker, kun en dybfølt bekymring for fodboldsporten.

Men de, der siger sådan, ved præcis, hvad de signalerer til meningsfællerne: ”Vi gider ikke alt det dér venstreorienterede gøgl”.

For det er jo et nulargument: At være imod racisme er ikke politik.

Det er almindelig menneskelighed, på samme måde som når fodboldspillerne ifører sig regnbuearmbånd, så forlanger man ikke, at fansene skal gå med i pride-paraden.

Man minder dem bare om, at der er skældsord, der får ca 10% af de fremmødte til at føle, de ikke hører til på tribunerne.

Alligevel er der ingen, der river folk deres bullshit i næsen, når ”blande politik og sport”-klichéen bliver brugt som argument mod hver lille kamp for tolerance på stadion.

Når spillerne har reklamer på trøjen, for banker eller benzinbiler eller bettingfirmaer. Hvorfor er det ikke politisk?

For hvad er den ultimative blanding af sport og politik? Svaret er “landskampe”.  To nationers opgør på en civiliseret slagmark.

Eller OL, der historisk har været én lang konkurrence ikke kun for atleterne, men også for de systemer, der har fremavlet dem. Modviljen mod at ”blande sport og politik” er også sjældent til stede, når spillerne har reklamer på trøjen, for banker eller benzinbiler eller bettingfirmaer.

Hvorfor er det ikke politisk?

Er det mon, fordi det er udtryk for en politisk tilstand, som visse opfatter som gudgiven og naturlig?

Er det ikke mere politisk, når de store sponsorer kan bestemme, at helt almindelige Champions League-tilskuere ikke må være klædt i tøj, der reklamerer for konkurrerende produkter?

Er det ikke mere politisk, når pengene fra billetkøb og ungdomsspiller-kontingenter lander i kløerne på korrupte, internationale fodboldbosser med portvinstud og mafiaforbindelser?

Det er en bizar frihedskamp, at man vil forbyde spillerne af egen kraft at demonstrere for, at alle mennesker er lige, men samtidig lader oligarkstyrede milliardorganisationer lave deres egne regler og tildele næste VM-stævne til et menneskerettighedsfjendsk diktatur

Hvad sker der for den bizarre ”autoritative liberalisme”, hvor man er villig til at afgive enhver form for frihed, bare det er dem med pengene, der forlanger det?

Det er en bizar frihedskamp, at man vil forbyde spillerne af egen kraft at demonstrere for det indlysende:

At alle mennesker er lige og ingen skal hånes på grund af deres herkomst, men samtidig lader oligarkstyrede milliardorganisationer lave deres egne regler og tildele næste VM-stævne til det menneskerettighedsfjendske diktatur, der har de dybeste lommer.

Man kan sagtens stå fast på sin ret til at være racist: Det er idiotisk, men modigt.

Men mener man, at kampen mod racisme er politik, og accepten af storindustriens faste greb om fodbolden ikke er, så er man en … ja, sinke.


Topillustration: Racisme og fodbold. England og Danmark står sammen, siger fodboldlandsholdet og DBU på Twitter. Foto: Skærmbillede af DBU’s Twitter-konto.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Seneste artikler om Politik & Samfund