#FORÆLDELSESFRISTEN // SERIE – Selvom forældelsesfristen for mange er ophævet, hvilket er godt, skal man tænke sig godt om, inden man anmelder, siger psykoterapeut Lone Lyager, som har mange års erfaring i arbejdet med ofre for seksuelle overgreb. En retssag drejer sig om bevisførelse – ikke om indlevelse, spejling og omsorg.
”Når jeg sidder som terapeut med en, der vil anmelde sin gerningsmand, kan jeg godt blive i tvivl, om det eneste der kan hjælpe pågældende, er at få den pædofile dømt. I mange tilfælde lukker det udsynet i forhold til helingsprocessen.”
I over 30 år har Lone Lyager arbejdet terapeutisk med kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. Hun har blandt andet været leder af det tidligere Støttecenter mod Incest, der senere blev til et af de tre landsdækkende CSM-centre (Centre for Seksuelt Misbrugte). CSM-centrene tilbyder gratis rådgivning og terapi til ofre for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
Min erfaring er, at en væsentlig del af en helingsproces i højere grad kan ligge i en konfrontation, hvor den misbrugte vælger at konfrontere sin krænker, og hvor krænkeren tager ansvaret for overgrebene fuldstændigt på sine skuldre” – Lone Lyager
En retssag kan være den værste cocktail
For Lone Lyager er det vigtigt, at hendes klienter får det bedre psykisk. Og en retssag er ikke nødvendigvis den bedste vej i processen mod at få det bedre. Ifølge Lone er det de færreste, der vælger at anmelde.
”En retssag kan være den værste cocktail, man kan udsætte en seksuelt misbrugt for. 1: En retssag handler om bevisførelse: Sket – ikke sket. Og det kan være svært at blive konfronteret med. 2: Hvordan vil det føles, hvis der et helt system, der ikke tror på en? 3: Hvordan vil det være, hvis sagen falder? 4: Er den seksuelt misbrugte parat til at få stillet kritiske spørgsmål til selve anmeldelsen, og det man fortæller, der er sket med en? Den seksuelt misbrugte skal være meget stærk for at kunne klare en retssag.”
“Den krænkede bliver nødt til at spørge sig selv: Er jeg der, hvor jeg kan stå en retssag igennem eller vil jeg få det dårligere af det?” siger Lone Lyager og fortæller at “den krænkede kan risikere at blive slået tilbage i sin helingsproces, hvis pågældende ikke er klar, og sagen falder på grund af manglende beviser”.
Heling kan være vigtigere end en domfældelse
Når man lider af senfølger af seksuelle overgreb, er det ifølge Lone Lyager vigtigt, at offeret bliver mødt med 100 procent accept af det, han/hun er blevet udsat for. Og det sker ifølge Lone Lyager sjældent i en retssag, når det handler om bevisførelse.
”I det terapeutiske rum er der mulighed for omsorg, indlevelse, spejling og derved heling. Noget der ikke var i barndommen og som ikke er i en retssag. I en retssag får du spørgsmål som: ‘Hvornår skete det, og hvad skete der. Du sagde lige før at – hvordan hænger det sammen med det, du sagde lige før?’ Og så videre. Det er alt andet end omsorg, indlevelse og spejling”, siger Lone Lyager og fortsætter:
”Jeg kan godt forstå med dem, der har behov for at føre en retssag mod krænkeren for at få denne dømt. Det er, for mange, en vigtig brik i helingsprocessen, men før man når dertil, er det for de fleste vigtigt at blive spejlet og mødt i sin historie og i sine følelser.”
Fakta om senfølgerIfølge Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet 2015 udvikler mindst 60 procent senfølger efter seksuelle overgreb begået i barndommen eller ungdommen. De mest typiske senfølger er:
Kilde. Socialstyrelsen |
– Hvornår er man klar til at anmelde sin gerningsmand?
”Når den seksuelt misbrugte kan sige: ‘Det der er vigtigt for mig, det er at sende et signal om, det her er sket. Jeg har taget magten over min krænker, uanset om denne bliver dømt eller ikke dømt’.” siger Lone Lyager uden at tøve.
Det er en del af spillet, at der vil blive sået tvivl om offerets forklaring i retten. Hvis offeret ikke bliver troet på, og de myndigheder der skulle hjælpe, svigter, er det med til at gøre folk mere desillusionerede og tro, at det er deres egen skyld” – Ask Elklit
Når forældelsesfristen sætter en stopper for at anmelde
Den 1. april 2018 blev forældelsesfristen ophævet for alle sager der pr. 1. april 2018 ikke var forældet. Det betyder, at alle seksuelle overgreb, begået mod børn og unge før 1982, altid vil være forældet. Hvor mange ofre det drejer sig om, og hvor mange der gerne vil anmelde uden at have mulighed for det, er svært at spå om. Ifølge Lone Lyager er det dog ikke nødvendigvis en retssag, og en eventuel domfældelse der er den healende brik.
“Min erfaring er, at en væsentlig del af en helingsproces i højere grad kan ligge i en konfrontation, hvor den misbrugte vælger at konfrontere sin krænker, og hvor krænkeren tager ansvaret for overgrebene fuldstændigt på sine skuldre. Og det kan sagtens foregå udenfor en retssag. Det er jo dybest set det den seksuelt misbrugte har brug for: At den der krænkede, kan sige ´det kan aldrig tilgives, det jeg udsatte dig for! ‘”
#Forældelsesfristen1. april 2018 blev forældelsesfristen i forbindelse med seksuelle overgreb begået mod børn ophævet. Det gælder dog ikke alle sager, da forældelsesfristen ikke blev ophøjet med tilbagevirkende kraft for de sager, der pr 1. april allerede var forældet. Blev man seksuelt misbrugt før 1982, vil man derfor aldrig kunne anmelde, hellere ikke selvom forældelsesfristen er ophævet. Inden lovændringen blev forældelsesfristen for sager om overgreb begået mod børn under 15 år regnet fra den dag, offeret fyldte 21 år. Før ophævelsen var forældelsesfristen:
|
Lone Lyager påpeger, at der er større sandsynlighed for, at krænkeren vil tilstå sine ugerninger i en konfrontation udenfor retssystemet, da han ellers risikerer en dom.
Potentielle kommende ofres retssikkerhed, når den pædofile kun tilstår i en konfrontation og ikke bliver dømt
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af denne artikels forfatter blandt 97 seksuelt misbrugte, svarer 56.7 procent voksne ofre for seksuelle overgreb begået i barndommen, at de ikke har anmeldt deres gerningsmand og at gerningsmanden stadig lever. Om deres gerningsmænd begik overgrebne før eller efter 1988 siger undersøgelsen intet om. Dog så tyder meget på, at de fleste krænkere begår overgreb flere gange.
Ifølge Ask Elklit, professor i psykotraumatologi ved Videnscenter, er det derfor et dilemma, at mange ofre ikke anmelder deres gerningsmand.
Til Politiken udtaler han i 2011:
”Det er en del af spillet, at der vil blive sået tvivl om offerets forklaring i retten. Hvis offeret ikke bliver troet på, og de myndigheder der skulle hjælpe, svigter, er det med til at gøre folk mere desillusionerede og tro, at det er deres egen skyld. Det er vigtigere for psykologerne at arbejde med at få dem til at hænge sammen end at slæbe dem igennem det cirkus, det kan være at gå i retten”, dog pointerer Ask Elklit i samme interview at, ”det er enormt vigtigt at få anmeldt overgreb, fordi mange krænkere har tendens til at gøre det igen.”
LÆS OGSÅ: Pia Ryding blev udsat for overgreb fra sin stedfar, da hun var 10 år – han blev aldrig anmeldt
FAKTA OM SEKSUELLE OVERGREBFAKTA
|
LÆS OGSÅ: “Tvivl om den gavnlige virkning af ny lov i sager om seksuelle overgreb mod børn.”
Læs mere om grooming og senfølger af seksuelle overgreb her.
Har du været udsat for seksuelle overgreb kan du få gratis rådgivning og terapi her.
Illustration: Michaël Dorbec
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
