DANSK POLITIK // ANALYSE – Der er ingen tvivl om, at Pernille Vermund og hendes parti, Nye Borgerlige, har vinden i ryggen. Der er heller ingen tvivl om, at pressen generelt synes at være faldet på halen for Vermund og har hjulpet NB godt på vej ved ukritisk at beundre det nye populistiske højreparti, som var det en komet på frostklar nattehimmel.
Pressens manglende kritik af Vermund er paradoksal, da hun på langt de fleste strækninger er en dansk kopi af de tre fremtændende ultranationalister; franske Marine le Pen, USA’s fhv. præsident Donald Trump og den engelske brexitfrontkæmper, Nigel Farage. Tre særdeles omstridte højrepopulister, der mildest talt har mærket den danske presses skarpe klør for deres grænseløse muslimkritik, faktaresistens og løgne.
når først Vermunds værdikrigere slår til, er knivene hvæsset og de går hurtigt efter struben. Her findes ingen kære mor
Alligevel synes de kritiske danske medier at anlægge en langt blødere linje over for vores danske pendant på den yderste højrefløj, der skamroses af mediechefer for sin kommunikation og mod til at sige tingene ligeud.
NB kan nu bryste sig af at være Danmarks tredjestørste parti med over 16.000 medlemmer og op imod 10 pct. i meningsmålinger. En lykke, der for en stor dels vedkommende er fremkaldt af andre partiers ulykke, da både Venstre og Dansk Folkeparti er brændt sammen siden valget og tilsammen har mistet 15-16 pct. points vælgeropbakning. Rovet er så næsten ligeligt fordelt mellem NB og Konservative.
NB står for en stram udlændingepolitik. Det ved alle. Der er ikke noget filter, når partiet benytter enhver lejlighed til at give muslimer en med krabasken eller med det, som er værre, hvis man vover sig ind i en facebookdebat med nogle fra den højreorienterede troldehær.
Her er NB’s debattører ikke blege for at udstede enkeltbilletter til herboende kriminelle udlændinge, uanset om der venter dem tortur eller dødsstraf i modtagerlandet. Til at håndtere udvisninger i større skala, har de også effektive logistiske metoder til at løse den, ifølge dem, ”samfundsnødvendige” opgave.
Modstandere af de synspunkter bliver hurtigt omringet og angrebet personligt, hvis de vover at komme ind med mere afbalancerede synspunkter. For når først Vermunds værdikrigere slår til, er knivene hvæsset og de går hurtigt efter struben.
En debatform, der i sammenligning får Nationen på Ekstra Bladet til at ligne et velredigeret menighedsblad
Her findes ingen kære mor. Moderatorer, partiets topfolk og øvrige klakører accepterer selv de mest nederdrægtige kommentarer og udskamninger af folk, der ligger blot en millimeter til venstre fra de stærkt nationalkonservatives dagsorden. En debatform, der i sammenligning får Nationen på Ekstra Bladet til at ligne et velredigeret menighedsblad.
Pressen skamroser NB
Pernille Vermund gør det godt på de sociale medier. Tal og statistikker kan lynhurtigt vise antal af likes og delinger, som ingen andre politikere kommer i nærheden af. Og pressen sluger det råt. Sidste weekend foldede både Berlingskes koncerndirektør, Anders Krab-Johansen og avisens hofkommentator, Thomas Larsen, sig ud på en mindre flise, hvor Vermunds evne til at kommunikere under Støjberg- og minksagen blev skamrost og samtidigt gjort til et eksempel til efterligning for resten af blå blok. Der var topkarakterer til formen, mens konsekvenserne af indholdet var unævnte.
Måske deres kommentarer mere skulle læses som en kritik af den øvrige blå bloks passivitet og monumentale idekrise, men i givet fald kan Vermund alligevel læne sig tilbage, høste roserne og nyde den ekstra medlemstilgang.
Ret skal være ret. Inden for Berlingskes avisverden gjorde Weekendavisen til gengæld et meget lødigt forsøg på at komme et spadestik dybere ned i partiet, hvilket dog langt fra opvejer den kæmpe medløberindsats BT har ydet for NB siden partidåben i 2015, hvor man nærmest har indtryk af, at tabloidavisen har fungeret som forlænget pressekontor for jetsetteren, Vermund.
Hvem skal give køb på sin øvrige politik, som både NB og Støjberg hævder de har, men som ingen kender?
Ingen af de to højt estimerede mediefolk på Berlingske Tidende gjorde meget ud af, hvad NB ellers står for, og hvilke samfundskonsekvenser deres politik i øvrigt har. Måske der heller ikke er nogen, der interesserer sig for det, når bare islam og muslimerne får en over nakken.
Grænseløst hykleri får lov at passere
Heller ikke Vermunds konstante hykleri er der gjort meget væsen af i pressen. Et hykleri, der gaber over at være den nok mest selviscenesættende selfiefigur på Christiansborg med direkte appel til husarerne til at være den, som angriber Mette Frederiksen for vinduespudsning og makrel-i-tomat-madder. Det ville også bare ødelægge festen lige som partiets meget selektive forhold til ytringsfriheden, retsafgørelser m.v. vil give flimmer på det glamourøse billede af superkommunikatoren.
Man kan også spørge, hvor den nysgerrige presse har gemt sig i hele bejleriet til Inger Støjberg. Landsindsamlingen, underskriftsannoncer, flyveturen hen over sommerlandet og den offentlige invitation til Venstres daværende stemmesluger og kommende Rigsrets-anklagede topfigur.
Kan Støjberg i det hele taget integreres i NB’s organisation? Er det i så fald side om side med Vermund, og hvor stiller det så partiets værdiordfører, Mette Thiesen?
Hvem skal give køb på sin øvrige politik, som både NB og Støjberg hævder de har, men som ingen kender?
Spørgsmålene er legio, men kun et fåtal i pressen har stillet dem og i stedet været optaget af Vermunds fantastiske kommunikation og frækhed ved at gøre forsøg på ligrøveri i Venstre ved højlys dag.
Mogens Glistrup i ny indpakning
NB ridder på ryggen af Mogens Glistrups hedengangne Fremskridtspartiet, hvor tosserierne til sidst blev for meget for selv Pia Kjærsgaard og Kristen Thulesen Dahl m.fl., der i 1995 brød og stiftede Dansk Folkeparti.
Vermunds retorik er blot gjort en anelse mere salonfæhig end Glistrups. De Muhammedanske burhøns er nu blevet til islamister og muslimer, mens papirnussere og skrankepaver er omdøbt til eliten og samlet i fællesbetegnelsen, Djøf’er. Et overflødighedshorn af al ondskab, der bruges flittigt til at forklare alt, der går galt eller står i vejen for den frie udfoldelsesret.
Lars ”der siger tingene, som de er” Boje Mathiesen er sat til at finde det offentlige overforbrug og udskamme Djøf’erne. Han er i stand til at lugte sig frem til den mindste fjert i det offentlige bureaukrati og få den til at lyde som et tordenskrald. Det gælder ikke mindst kommunale kulturprojekter, der får med den Rindalske mukkert.
Her tæller den slags på plussiden i de korte facebookvideoer, hvor følelsesudtryk siger meget mere end ord over for de kronisk indignerede vælgere
Men ret skal være ret. Lars Boje Mathiesen mestrer, som en anden Thulesen Dahl, også de gule post-its og er i stand til at kommunikere de større og mere komplekse sager. Det gælder fx den ofte manglende logik ved Corona-åbningen og elementer i Minksagen, der jo stadig hænger som et tungt møllehjul om benene på Mette Frederiksen.
”Vi er ikke som de andre”, lyder NB’s kampråb, hvilket den dømte værdiordfører, Mette Thiesen, nok er det klareste eksempel på.
Hun har endnu ikke vist sig i stand til at ekstemporere uden for det trykte partiprogram, men er til gengæld i stand til at vise det mest måbende ansigt i Folketingssalen, når hun imødegås af rationelle faktabaserede svar, der ikke lige passer ind i hendes og NB’s verdensbillede. Det ville nok i de fleste andre partier trække fra, men ikke i det populistiske NB. Her tæller den slags på plussiden i de korte facebookvideoer, hvor følelsesudtryk siger meget mere end ord over for de kronisk indignerede vælgere.
NB har ligesom DF skabt sin identitet ved at være i modsætning til alle andre og på, at alt udefra er farligt. De fremmede er en trussel imod danskerne. EU og euroen er farlige mod nationalstaten og vores selvstændighed og dertil kommer, at globaliseringen er farlig mod vores job og velstand.
Men hov stop lige. Om globaliseringen er der faktisk en kæmpe forskel mellem DF og NB.
NB formår således at balancere mellem at være både nationalkonservativ og økonomisk schweizerliberal, og det er præcis her, medierne skøjter hen over Pernille Vermund og partiets politik.
Det interessante er ved NB’s økonomiske politik er, at stort set ingen for alvor har kigget dem efter i sømmene. Det meste er tyvstjålet fra Liberal Alliance, men i modsætning til LA, tør Vermund ikke helt stå ved konsekvenserne af sin politik
NB vil give erhvervslivet optimale vilkår. Det er samtidig med, at Danmark skal ud af EU og de internationale konventioner. Hvordan hænger det lige sammen?
Elementært for Nye Borgerlige. Partiet cherrypicker det bedste fra alle lande og pressen har aldrig rigtigt gået dem på klingen og tryktestet partiets forklaringer. I stedet lader de Vermund slippe afsted med at henvise til Schweiz, der jo klarer sig udmærket uden for EU og til oraklet i England, Boris Johnsson, der nu skal til at genfinde Englands stormagtsstatus efter det kaotiske brexitforløb.
De rige skal være rigere
NB vil afskaffe selskabsskatten og sænke personskatten til under 40 pct. Det vil give 100.000 job i det private. Det lyder besnærende, men hvem skal betale for det? Vi taler alligevel om en operation på omkring 100 milliarder kroner, der skal spares væk i det offentlige, for at det regnestykke kan gå op.
Ja, NB kan altid pege på 33 mia. kr., som udlændinge koster Danmark. En besparelse, der godt nok aldrig kan realiseres, medmindre vi som nation er klar til at splitte familier og til at sende udlændinge hjem til tortur, pinsler og den sikre død. Det vil et flertal i Folketinget ikke, men i NB og nede i det voksende vælgerkorps har man en anden mening om den slags humanitære hønsestrikkere.
spørger man konkret om at se beregninger af partiets økonomiske politik, bliver man spist af med en sang fra de varme lande. De findes nemlig ikke. Men de er som altid på trapperne
Det interessante ved NB’s økonomiske politik er, at stort set ingen for alvor har kigget dem efter i sømmene. Det meste er tyvstjålet fra Liberal Alliance, men i modsætning til LA, tør Vermund ikke helt stå ved konsekvenserne af sin politik.
Der skal lukkes jobcentre, der skal skæres dybt i erhvervstilskud, SU, dimittendsatser, efterløn, grønne checks, mediestøtten og Danmarks Radio.
Med andre ord. Offentligt ansatte skal skovles ud i hobetal, men spørger man konkret om at se beregninger af partiets økonomiske politik, bliver man spist af med en sang fra de varme lande. De findes nemlig ikke. Men de er som altid på trapperne.
Konsekvensberegningerne har tidligere ligget på NB’s hjemmeside. De viste en gigantisk ommøblering i det danske velfærdssamfund, hvor de svageste samfundsgrupper i form af ledige og pensionister stod til meget store indkomstfald og dermed sociale udfordringer.
Men beregningerne er fjernet nu lige som så meget andet, der kunne stille Pernille Vermund i et sårbart lys.
Superwoman for et renere Øresund
Mens Dansk Folkeparti trådte de tunge skridt i offentligheden og Pia Kjærsgaard blev truet og senere hånet op og ned ad stolpe af såvel røde som blå politikere samt af Lars von Trier, Carsten Jensen o.m.a fra det fine kulturparnas, hørte man ikke meget til Pernille Vermund.
Det vildeste hun foretog sig, var som en anden Clark Kent at smide overtøjet og klæde om til våddragt fra den Konservative talerstol i 2014 for nu for alvor at symbolisere superwomans kamp for et renere Øresund.
Klar til dagens tale om fredning af Øresund på det konservative landsråd. #klr14 pic.twitter.com/x1gLQMqRP2
— Pernille Vermund (@PernilleVermund) September 28, 2014
Seancen er optaget og har ligget på Youtube i årevis, men er nu forsvundet fra jordens overflade.
Det var Pernille Vermunds værdikamp, seks måneder før hun trådte ind på den store scene, hvor pressen ukritisk har udnævnt hende til Danmarks værdikæmper par excellence.
LÆS ALLE FRANK KORSHOLMS ARTIKLER HER
Topfoto: Pernille Vermund, Nyeborgerlige.dk
Indsat foto: Klaus Holsting
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
