
KOMMENTAR – Efter en 34-årig algerisk mand er død i politiets varetægt i forbindelse med en tvangsudvisning, skal Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøge forløbet. Men Martin Henriksen (DF) blåstempler allerede nu politiets arbejde, mens Integrationsminister Inger Støjberg bruger debatten om det tragiske dødsfald til at iscenesætte sig selv som offer. Steffen Groth sætter fokus på en frapperende politisk kynisme.
Mandag d. 20. november om morgenen skal en 34-årig algerisk mand tvangsudsendes. Han bliver af politiet ledsaget ombord på et Air France-fly i Kastrup med afgang 06.25 mod Paris. Men manden kommer aldrig i luften. I stedet bringes han liggende på en båre bevidstløs ud af flyet i Kastrup og køres i en ambulance til hospitalet, hvor han dør to dage senere.
Forud er gået en dramatisk scene i flyet.
Ifølge et øjenvidne, forretningsmanden Michael Thorvaldsson, der sad få meter fra den algeriske mand i flyet, var politiet meget hårdhændede over for manden. To betjente lå angiveligt ovenpå ham, mens en tredje fastholdt ham på sædet: ”Jeg syntes, de var alt for barske… Hold kæft, hvor var de hårde de der betjente. Det var voldsomt”, udtaler Thorvaldsson til Ekstra Bladet.
”De skal bare opføre sig ordentlig”
Forløbet er først og fremmest en tragedie for den afdøde og hans pårørende, men det må også være et skrækscenarie for de politimænd, der er involveret i sagen.
De nærmere omstændigheder skal nu undersøges ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Sagen bør dog med det samme give anledning til alvorlige overvejelser blandt de ansvarlige politikere. Hvordan kunne det ske? Er retningslinjerne i forbindelse med tvangsudsendelser, som de bør være? Skal praksis justeres for at forebygge fremtidige tragedier?
Udviste udlændinge skal sidde bomstille og de skal bare opføre sig ordentligt. Det er vores linje
Et foreløbigt svar på de spørgsmål, kan man imidlertid få allerede nu ved at nærlæse formanden for Folketingets Udlændings- og Integrationsudvalg Martin Henriksens udtalelser i kølvandet på den algeriske mands dødsfald.
Til Ekstra Bladet har Martin Henriksen udtalt:
”… jeg vil gerne understrege, at politiet ikke benytter fysisk vold for sjov. Derfor føler jeg mig også overbevist om, at de pågældende betjente har gjort deres arbejde ordentligt og professionelt … Der er opbakning til at tage hårdt fat, hvis afviste og udviste udlændinge gør modstand. Udviste udlændinge skal sidde bomstille og de skal bare opføre sig ordentligt. Det er vores linje”.
Martin Henriksen blåstempler politiets håndtering – han er overbevist om, at der var tale om et ”ordentligt og professionelt” politiarbejde. Han placerer a priori skylden hos den ”udviste udlænding”, og legitimerer, at politiet tager ”hårdt fat”.
I den konkrete situation stod tre bevæbnede betjente over for én ubevæbnet mand.
Styrkeforholdet var overvældende i politiets favør. Ikke desto mindre vurderer Henriksen, at magtanvendelsen har været passende – de benytter ikke ”fysisk vold for sjov”.
”Det er vores linje”
”De udviste udlændinge” fremstår i Henriksens fremstilling som dem, der fremprovokerer voldsanvendelsen ved at ”gøre modstand”. Og modstand kan tilsyneladende manifestere sig ved den mindste bevægelse, når det gælder denne særlige kategori af mennesker: ”Udviste udlændinge skal sidde bomstille og de skal bare opføre sig ordentligt”. Alt andet end total underkastelse og dresseret føjelighed kan altså tolkes som modstand, der retfærdiggør vold.
Henriksens budskab er ikke, at dette er en tragedie, der bør føre til eftertanke og eventuelle justeringer af praksis. Tværtimod bliver episoden, hvis vi tager ham på ordet, paradoksalt nok et eksempel på, at systemet virker
Med afsæt i en udvist udlændings tragiske dødsfald bruger Henriksen prædikaterne ”professionelt” og ”ordentligt” om politiets arbejde, bedyrer sin ”opbakning” og indskriver episoden i Dansk Folkepartis principunivers: ”det er vores linje”. Dermed udviser han ikke alene en forbavsende kynisme over for den afdøde, han gøder også jorden for fremtidige tragedier – både for udviste udlændinge og politimænd.
Indledningsvis leverer Henriksen en rituel indrømmelse over for Ekstra Bladet: ”Det er altid tragisk, når et menneske dør”. Det er et så universelt udsagn, at forbindelsen til den specifikke sag fortaber sig, og sammenholdt med de efterfølgende konkrete overvejelser og meningstilkendegivelser bliver det en tom, abstrakt gestus.
Henriksens budskab er ikke, at dette er en tragedie, der bør føre til eftertanke og eventuelle justeringer af praksis. Tværtimod bliver episoden, hvis vi tager ham på ordet, paradoksalt nok et eksempel på, at systemet virker. Politiet skal netop tage ”hårdt fat”. ”Det er vores linje”.
Således formanden for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Støjbergs krænkelse
Udlændinge er som bekendt Inger Støjbergs resort-område som Minister for Udlændinge og Integration. Hendes reaktion på tragedien påkalder sig derfor en særlig interesse. Den faldt fredag d. 24. november på Facebook i form af en direkte henvendelse til Josephine Fock fra Alternativet. Josephine Fock havde forinden tweetet følgende om den algeriske mands død:
Dybt dybt tragisk. Helliger målet alle midler Inger Støjberg? Skal vi sende mennesker ud for enhver pris? #dkpol https://t.co/24lxZtmtt5
— Josephine Fock (@JosephineFock) November 23, 2017
Dette tweet bliver for Støjberg omdrejningspunktet i et længere Facebookopslag, som skal deles in extenso:
Teksten rummer i mine ører en skærende mislyd, der skyldes det misforhold, at tragedien i Kastrup bogstaveligt talt reduceres til en bisætning, mens ministerens krænkelse over et tweet svulmer op og overskygger alt andet.
Grammatikken afslører helt manifest, at tragedien indlejres som et underordnet led i ministerens selviscenesættelse.
Det virkelige offer
I Støjbergs Facebook-opslag er det hende, der er offeret.
Hun er ”vred” og ”trist” over den grænseoverskridende insinuation, hun føler sig udsat for. Vreden og tristessen er ikke udløst af tragedien i Kastrup. Men af egen personlig krænkelse.
Proportionsforvrængningen er frapperende. Det er Ministeren for Udlændinge og Integration, der udtaler sig. En mand er død i forbindelse med en tvangsudsendelse og Støjberg forskyder fokus til en personlig fornærmelse over et tweet, hun synes går over stregen.
Opslaget er et sammensurium af afledningsmanøvrer, selviscenesættelse, manglende proportionssans og modvilje mod at antyde nogen form for afstandtagen til en benhård linje.
Støjbergs vrede og tristesse er ikke udløst af tragedien i Kastrup. Men af egen personlig krænkelse
Martin Henriksens udtalelser er betydeligt mere direkte og transparente, her er opbakningen til politiet og den hårde linje utvetydig.
Inger Støjbergs reaktion fremstår til gengæld som et farverigt røgslør; men hvad skjuler det egentlig? Mener hun i lighed med Henriksen, at episoden er et udtryk for ”vores linje”?
Mener hun også, at udviste asylansøgere skal ”sidde bomstille og bare skal opføre sig ordentligt”? Er hendes umiddelbare vurdering også, at den 34-årige algeriske mands død var mere eller mindre selvforskyldt, eftersom politiets arbejde vurderes til at være ”professionelt og ordentligt”?
Man kan selvfølgelig ikke forvente endegyldige svar på de spørgsmål, før Den Uafhængige Politiklagemyndighed har talt.
Men vi kan desværre efter min mening allerede nu konkludere, at det er bekymrende, når formanden for Udlændinge- og Integrationsudvalget, Martin Henriksen, vurderer, at en tvangsudsendelse med døden til følge, er udtryk for ”professionelt og ordentligt” arbejde.
Ligesom det er beskæmmende, at vores Udlændinge- og Integrationsminister reagerer ved at iscenesætte sig selv som det egentlige offer og reducere det tragiske dødsfald til en bisætning.
FAKTA:
Udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark og som ikke frivilligt vil forlade landet, kan blive tvangsudsendt. Politiet kan ifølge lovgivningen anvende en række magtmidler i forbindelse med tvangsudsendelser: greb/håndkraft, plasticstrips, håndjern, fikseringsbælte eller det nyeste remedie, bodycuff, en moderne form for spændetrøje. Anvendelsen af midlerne skal ifølge loven være ”nødvendig og forsvarlig” og ”politiet skal desuden anvende magt så skånsomt, som omstændighederne tillader, og sådan at eventuelle skader begrænses til et minimum.
POV honorerer ikke sine skribenter. Men hvis du sætter pris på Steffen Groths indlæg, kan du vælge at donere et beløb som honorering af hans arbejde – beløbet bestemmer du selv – på hans MobilePay: 22 722556.
Hovedfoto: By Mogens Engelund.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.