ANDEN VERDENSKRIGS OFRE // ESSAY – I februar 2017 skrev Marius Hansen historien om sin farfar og onkel, Thorvald og Ib, der begge var kunstmalere og som aldrig vendte hjem fra KZ-lejren, Neuengamme under Anden Verdenskrig. Artiklen blev skrevet i anledning af Grethe Bartrams død – kvinden som stak de to mænd – og den endte som en af de tre mest læste artikler, POV publicerede i 2017. POV har bedt Marius Hansen skrive et lille efterskrift om de reaktioner, han fik på artiklen, og hvad han laver i dag. Da han skrev artiklen sidste år, var han arbejdssøgende historiker.
Du kan læse artiklen, Ib og Thorvald vendte aldrig hjem fra KZ-lejrene ved at klikke på linket:
pov.international/ib-og-thorvald-vendte-aldrig-hjem-fra-kz-lejrene/
Noget tid efter jeg skrev artiklen til POV, fik jeg job i Folketinget som betjent, hvor jeg bl.a. laver rundvisninger på Christiansborg og undervisning af skoleklasser, og det er jeg meget glad for.
Desuden har desuden fået et lille bijob for Shoah Foundation hos University of Southern California, hvor jeg indekserer videooptagelser af danske jøders vidnesbyrd fra besættelsen.
Mit næste projekt bliver en afdækning af stikkerifænomenet i Danmark under besættelsen.
Det var opmuntrende at modtage beskeder fra så mange mennesker, men en besked var særligt rørende for mig. Den kom fra Grethe Bartrams nevø, hvis far, Christian, også var blevet stukket af hende. Forstå det hvem der kan
Efter artiklen fik jeg mange henvendelser fra folk; både i form af beskeder på Facebook og i kommentartråden under artiklen, for mange kendte historien om Grethe Bartram og hendes stikkerier.
Nogle af dem, som skrev til mig, kendte også til Preben, Thorvald og Ib og delte egne familiefortællinger fra besættelsen, mens andre igen fortalte mig, at de havde deres kunst hængende i deres egne hjem.
Det var opmuntrende at modtage beskeder fra så mange mennesker, men en besked var særlig rørende for mig. Den kom fra Grethe Bartrams nevø, hvis far, Christian, også var blevet stukket af hende. Forstå det hvem der kan.
Jeg tror at grunden til, at artiklen er blevet læst og delt af så mange, skyldes dens almenmenneskelige tematikker og at fascinationen af besættelsesårene aldrig helt forsvinder.
Preben og Thorvald i Neuengamme
Thorvald var grebet af en bestandig bekymring imens han var i Neuengamme udelejren Alt Garge sammen med sin ældste søn Preben på 19, for han havde ingen kontakt til sin 16-årige søn Ib der slavede i Hannover-Stöcken, en af de utallige andre mindre koncentrationslejre i det nordlige Tyskland.
Thorvald døde i februar 1945, 49 år gammel, slidt op af det hårde arbejde og underernæring. Ib der var alene i dette helvede, var dagen inden faderens død fyldt 17 år i Hannover-Stöcken, men kun en måned efter, få uger før de hvide busser hentede de skandinaviske fanger hjem, kunne hans krop heller ikke klare mere.
At lillebror var omkommet fandt Preben ud af fra danske fanger i ved opsamlingen i Neuengamme på vej mod Sverige med de hvide busser.
Det mareridt hun gennemlevede hjemme i Aarhus blev i krigens sidste måneder forstærket af sorg og angst for Prebens skæbne. Derfor blev den 17. maj, datoen for Prebens hjemvenden til Aarhus, årets vigtigste dag i resten af Emmas liv
Efter ankomsten til Sverige i slutningen af april 1945 døde også Prebens bedste ven Willy Samsing. Hjemme i Aarhus havde Willy været leder af modstandsgruppen og i Neuengammes udelejr, Alt Garge, havde de to delt køje efter Thorvalds død.
Ødelagt fysisk og psykisk af syv måneders ophold i koncentrationslejr, og for altid forandret vendte Preben alene hjem til moderen Emma i Aarhus.
I hjemmet i Vestergade havde hun taget sig af sin mand og sine to drenge indtil de tre i sommeren 1944 blev anholdt af Gestapo. Hun gjorde alt hvad hun kunne for at få sin yngste søn Ib hjem til afsoning i Danmark, men lige lidt hjalp det.
Gennem Røde Kors fik hun i februar og marts 1945 besked om Thorvald og Ibs død.
Det mareridt hun gennemlevede hjemme i Aarhus blev i krigens sidste måneder forstærket af sorg og angst for Prebens skæbne. Derfor blev den 17. maj, datoen for Prebens hjemvenden til Aarhus, årets vigtigste dag i resten af Emmas liv.
Topillustration: KZ-Neuengamme „Der sterbende Häftling“, Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
