Poul Schlüter

Den principfaste pragmatiker: Poul Schlüter 1929-2021

i Politik & Samfund/Danmark af
MINDEORD – Poul Schlüter er død, 92 år gammel. Stærkt undertippet endte han med at bryde mange års socialdemokratisk magtmonopol som den første statsminister fra Det Konservative Folkeparti og blev i perioden 1982-1993 den hidtil længstsiddende statsminister i Danmark efter 2. verdenskrig. Hans betydning på ikke mindst den økonomiske og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske front blev af varig betydning i Danmarkshistorien.

Jeg har en meget tydelig erindring fra den 10. september 1982, hvor jeg var 13 år gammel. Poul Schlüter blev udnævnt til statsminister, og min mor, som mildt sagt ikke hørte til de borgerliges beundrere, morede sig højlydt over, at hun nu skulle se den sjove lille mand i tv hver dag.

De borgerlige fremstod som en forvirret flok, og selvom der var ganske begrænset begejstring over Anker Jørgensens (S) noget usikre hånd på statsrattet, var den almindelige, resignerede opfattelse, at der nok ikke rigtig var så mange alternativer. En kort overgang med Poul Schlüter og Firkløverregeringen, så ville vi vel være tilbage ved normalen med Anker i Statsministeriet.

I hans personlighed og udstråling var der en klar appel til ansvarsfølelse, selvstændighed og ikke mindst en tro på, at de borgerlige havde modet og evnerne til at bryde afgørende med mange års socialdemokratisk magtmonopol

Opfattelsen hos de konservative og hos Poul Schlüter selv var ikke stort anderledes. De konservative havde været igennem en mareridtsagtigt periode med den totalt fejlslagne VKR-regering 1968-71, som efterlod talrige borgerlige vælgere stærkt frustrerede over den manglende evne til at føre borgerlig politik. Det blev en af de væsentligste årsager til jordskredsvalget i 1973, som kostede de konservative omtrent en halvering til 16 mandater.

Schlüters personlige evne til at formidle et gnidningsfrit samarbejde

Samtidig lurede et internt opgør om den politiske linje, som resulterede i en af de tilbagevendende borgerkrige i partiet, og ved det efterfølgende valg i 1975 nåede man helt ned på 10 mandater under den nye, uplettede Poul Schlüters ledelse efter at den politiske leder Erik Ninn Hansen og partiformand Erik Haunstrup Clemmensen længe havde bekriget hinanden effektivt og skabt stor tvivl om partiets evne til at regere noget som helst.

Ved målrettet, men upragmatisk indsats lykkedes det alligevel for Det Konservative Folkeparti under Schlüters ledelse at vokse igen, da Anker Jørgensen i september 1982 måtte opgive at regere videre. Ved folketingsvalget i 1981 var de konservative med 26 mandater blevet det største af de fire borgerlige partier, som tilsammen dannede Firkløverregeringen.

I et endnu længere historisk perspektiv står indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne som den måske mest banebrydende reform i Schlüters periode, som mere og mere viser sig som en afgørende genistreg

Foreningen af det borgerlige Danmark under Poul Schlüters ledelse skete først og fremmest på grundlag af en række grundelementer i den økonomiske politik og Schlüters personlige evne til at formidle et ret gnidningsfrit samarbejde mellem de fire partier.

Schlüters afgørende genistreg

Opgøret med dyrtidsreguleringerne og indførelsen af den faste kronekurs, som var centrale elementer i den nye økonomiske politik, er i dag en vigtig og selvfølgelig del af Danmarks økonomiske historie, men dengang vidnede det om stort politisk mod og fremsynethed. I et endnu længere historisk perspektiv står indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne som den måske mest banebrydende reform i Schlüters periode, som mere og mere viser sig som en afgørende genistreg, der har givet den danske offentlige økonomi en grundlæggende robusthed.

De fleste af Schlüters år som statsminister faldt i den kolde krigs afsluttende fase, hvor spændingerne mellem øst og vest på lange stræk blev skærpet, inden Østblokken til slut faldt sammen som et korthus. At sikre Danmarks faste og loyale placering i såvel NATO-samarbejdet som i EU blev en anden af Schlüters vigtigste opgaver på et tidspunkt, hvor Danmarks udenrigspolitiske placering ofte var til endog meget højrøstet debat.

I Danmarkshistorien vil han altid stå tilbage som en meget væsentlig skikkelse

Schlüter var måske ikke så konservativ, så det gjorde noget, som han selv udtrykte det, men i hans personlighed og udstråling var der en klar appel til ansvarsfølelse, selvstændighed og ikke mindst en tro på, at de borgerlige havde modet og evnerne til at bryde afgørende med mange års socialdemokratisk magtmonopol. I Danmarkshistorien vil han altid stå tilbage som en meget væsentlig skikkelse.

Poul Schlüter
Poul Schlüter til møde i Nordisk Råd i Oslo, 2003. Fra Wikimedia Commons

LÆS ALLE NIKOLAJ BØGHS ARTIKLER HER


Topbillede: Forhenværende statsminister Poul Schlüter i 2015. Fra Wikimedia Commons

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg (C) samt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet en række bøger, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. Hans seneste bog er "100 historier fra Frederiksberg", der udkom i marts 2019.

Seneste artikler om Politik & Samfund