Armin Laschet

Mød Armin Laschet – er Merkels efterfølger den forsoner, verden har brug for?

i Politik & Samfund/Europa af
KANSLERVALG I TYSKLAND // MINIPORTRÆT – Armin Laschet er kansler Angela Merkels efterfølger. Han er kendt for at være en gemytlig mand. Og måske er det en overset kvalitet, når det gælder kunsten at forsone. Det er Laschet nemlig rigtig god til, skriver Catja C. Gaebel, som har mødt den kommende partikonge og forklarer noget om, hvor hans refleksioner og sans for moderation og forsonlighed stammer fra.

Første og sidste gang jeg mødte Armin Laschet, den nyudklækkeede formand for de tyske kristdemokrater (CDU), er ti år siden. Jeg var projektleder for en række af tysk-britiske islamdialoger, og Laschet var min gæst.

Nu er han udpeget som Angela Merkels efterfølger og dermed en mulig Kanzler for Tyskland.

Laschet er en forsoner, og hans venlighed og empati har potentialet til at give ham et nyt øgenavn, som ikke kun Tyskland, men hele verden har brug for. En faderlig figur, der kan favne alle i forsoning

Laschet var hovedtaler ved vores konference på Westminster Universitetet i London, der var besøgt af mere end 100 deltagere. De to islamforbund havde fået en platform at mødes på sammen med politikere og civilsamfundsorganisationer.

Det, jeg virkelig nød ved projektet, var, at vi selv agerede som forbund af forskelligheder; min arbejdsgiver, som var den tyske kristdemokratiske/konservative tænketank Konrad Adenauer Stiftung, og den socialdemokratiske tænketank Friedrich Ebert Stiftung sammen med Westminster University og så selvfølgelig en buket af deltagere fra andre tænketanke, foreninger og fra politik.

”Når hjerner mødes i en diversitet af netværk, opstår der utrolige ting – i særdeleshed, når emnerne har potentialet til at blive betændte.”

Armin Laschet
Armin Laschet overtager lederskabet af CDU efter Angela Merkel. Billede fra wdr.de.

Islam i Europa og Euro-Islam

Konferencen var kontroversiel. Titlen var ”Beyond Multiculturalism: Islam in Europe and Euro-Islam”.

Emnet er stadig kontroversielt, men dengang i 2011 var populisme og ekstremisme kun på vej op, og det var før migrantkrisen i 2015. I dag befinder vi os midt i et af populismens og ekstremismens højdepunkter, og vi ved stadig, at de to i kombination kan sprænge demokratiet, fordi de i deres essens ønsker at ødelægge.

Der var og er stor forskel på den tyske og den britiske forståelse af ”multikulturalisme” – et begreb, som gjorde Merkel til mål for interne lussinger i den tyske offentlighed, også i eget parti. Men som vi ved, og som det bliver Merkels eftermæle, overkommer hun enhver storm

Midt i pandemistormens øje er ødelæggelse ikke en løsning. Vi er alle er del af en løsning, ikke kun nogle få priviligerede. Derfor er det ikke kun en nødvendighed. Det giver dyb mening at insistere på dialogen og inddragelse – inklusion. Ikke det modsatte.

Under konferencen blev det, som i de foregående dialoger, klart, at der var en stor forskel på den tyske og den britiske forståelse af ”multikulturalisme” – et begreb, som gjorde Merkel til mål for interne lussinger i den tyske offentlighed, også i eget parti. Men som vi ved, og som det bliver Merkels eftermæle, overkommer hun enhver storm.

Multi-Kulti og The Queen

”Multi-Kulti” var ikke cool i Tyskland. I ”Cool Britannia” var og er der imidlertid en anden forståelse af fænomenet. UK er per definition multikulturel pga. sin koloniale fortid, hvor alle sværger troskab overfor Monarken, og derfor er undersåtter for en højere enhed eller kraft, om man vil, Dronningen, ”the Queen”.

Og hvad med Laschet?

På konferencetidspunktet var Laschet minister med portefølge for generationer, familie, kvinder og integration i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, den befolkningsrigeste tyske delstat, hvori han havde oparbejdet sig tillid og et godt omdømme blandt migrantbefolkningen.

Det var et omdømme, der havde givet ham øgenavnet ”Tyrker Armin” (Türken Armin). I tillæg havde han en solid forankring i det europæiske institutionelle perspektiv for integration i Europa pga. sin periode som medlem af Europaparlamentet i nullerne.

Lad os afvente forbundsdagsvalget til september med samme opmærksomhed, som vi lige har fulgt det amerikanske valg, for her taler vi om vores nok vigtigste nabo lige æve æ græns, som man ville sige på sønderjysk

Laschets åbne og liberale tilgang blev demonstreret under konferencen i London. De moderate og runde betragtninger var garneret med refleksioner og svøbt i fredelig retorik. Han havde en instinktiv god fornemmelse for den helhed, han agerede i, og han var først og fremmest venlig og empatisk.

Alene qua historien må det nødvendigvis være sådan, at den tyske forståelse af islam og integration i Europa må være forskellig fra den britiske; alene ud fra det synspunkt at det at være britisk – som vi alle nu burde have lært pga. et katastrofalt Brexit – ikke nødvendigvis betyder europæisk, selvom den britiske halvø regnes som en geografisk del af det europæiske kontinent.

Fordi Storbritannien har en imperialistisk fortid og en forståelsesramme, som beskrevet ovenfor, er den britiske position, at staten ikke engagerer sig i integration. Integration er noget, der foretages af de etniciteter og trossamfund, der lever side om side med det værtslandssamfund, der er omkring dem. Integration er et civilsamfundsansvar, som staten ikke har nogen særlig aktie i.

Armin Laschet
Armin Laschet – lun og smilende. Foto: Wikimedia Commons.

Fra Mutti Merkel til Pappa Laschet

Laschet vil argumentere for, at integration og integrationen af islam ind i et videre europæisk perspektiv også er en statsaffære. Således var den tyske position en modsætning til den britiske, og er det stadig den dag i dag.

Førstehåndsindtryk har det med at hænge ved. Laschet er en forsoner, og hans venlighed og empati har potentialet til at give ham et nyt øgenavn, som ikke kun Tyskland, men hele verden har brug for. En faderlig figur, der kan favne alle i forsoning.

Lad os afvente forbundsdagsvalget til september med samme opmærksomhed, som vi lige har fulgt det amerikanske valg, for her taler vi om vores nok vigtigste nabo lige æve æ græns, som man ville sige på sønderjysk.

Måske afløses Mutti Merkel af Papa Armin, og Tyskland fortsætter med at være det land, der gør, at der er en empatisk voksen tilstede i en verden af fortsat voksende populisme og ekstremisme, også å den he’ si’ a æ græns.

Armin Laschet er rhinlænder og kendt for sin lune humor. Her optræder han i en komedie, der fandt sted i det traditionsrige rhinlandske karneval i Aachen i 2018, med lederen af oppositionspartiet, Die Grünes, Cem Özdemir.


LÆS MERE I POV AF CATJA C GAEBEL HER


Topillustration: Armin Laschet. Foto fra CDU/CSU i Landdagen. 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Catja C. Gaebel er generalist og europæer, født 1975 og opvokset i Haderslev, Sønderjylland, af dansk-tyske forældre.  Tog efter studentereksamen til Rusland for at læse russisk og sidenhen operastudier på musikkonservatoriet i Skt. Petersborg. Blev cand. mag i musikvidenskab med russiske kulturstudier fra Københavns Universitet. Tog størstedelen af magisterstudiet i Berlin som Erasmusstuderende. En del af specialet, omhandler musikken i den russiske futuristiske opera fra 1913 ”Sejr over Solen”. Det er sidenhen udgivet i artikelformat hos University of Exeter Press. Da kandidatgraden var i hus og jobcentret meldte sig , sprang Catja fra musik ind i politik: først omkring Europakommissionen i Bruxelles, derefter hos Baltic Development Forum i København og senest syv år hos Tysklands største politiske organisation og tænketank, Konrad-Adenauer-Stiftung, i London. Her gik megen af tiden med at drive samarbejdet omkring Østersøen og sætte en EU Østersøstrategi i søen. Men til sidst gik der i særdeleshed også tid med at holde de britiske konservative, og briterne generelt, indenfor murene i EU; et arbejde der må siges at være gået mindre godt. Med en efteruddannelse i management fra University College London, skiftede Catja 2012 til energiindustrien og er nu rådgiver for den norsk-tyske risikomanagement koncern DNV GL.  Derudover har hun et par bestyrelsesposter i en dansk virksomhed og en familiedrevet kulturfond tilegnet den russiske konceptkunstner, digter og forfatter, Dmitry Prigov. Privat pendler Catja fortsat til London, hvor hendes bedre halvdel og bonussøn bor, men hun tilbringer allerhelst tiden i ”Æblehaven”, som befinder sig ved Kolding. Fotokredit: Det Konservative Folkeparti.

Seneste artikler om Politik & Samfund