ANALYSE – Det svenske rigsdagsvalg er overstået, og dagen derpå hersker fortsat en meget uafklaret politisk situation. Frem for alt blev hovedresultatet en opbremsning af den kolossale fremgang, som meningsmålingerne havde spået Sverigedemokraterna ville få.
Socialdemokratiet (S) gik tilbage til under 30%, hvor partiet nærmest aldrig tidligere har været, nemlig til 28,4. Moderaterna (M) gik tilbage til under 20%, nemlig til 19,8.
Begge partier havde altså en tilbagegang på omkring 3%, men bemærkelsesværdigt nok havde det tidligere regeringsparti M en tydeligt større tilbagegang end S, der har regeret sammen med Miljøpartiet (MP) de seneste fire år med Vänsterpatiet (V) som støtteparti.
Tredjestørste parti blev atter Sverigedemokraterne (SD), men med 17,6% ligger partiet noget under, hvad de fleste havde regnet med. Partiets fremgang fra 12,6% for fire år siden er valgets største forandring i stemmetal, mens det fjerdestørste parti Centerpartiets (C) fremgang med 2,5% til 8,6 er valgets største procentuelle forandring. Det femtestørste parti V fik en næsten tilsvarende fremgang, til 7,9%. Og de to fremgange er sigende for resultatet som sådan.
Det kan derfor meget vel tænkes, at forestillingen om Sverigedemokraterna… er en selvoppustet omgang fake news, der er opstået på grund af de fejlagtigt udførte målinger
Det skal nævnes, at blandt mange spådomme om valgets udfald i den danske presse, var min svenske valgoptaktsartikel forleden den, der kom nærmest det egentlige resultat.
Jeg forventede, at S og M’s tilbagegang ville være mindre, end det så ud til for nogle måneder siden, og ligeledes at SD’s fremgang ville være mindre. Det kunne man se som en klar tendens i gennemsnittet af meningsmålingerne de seneste seks uger.
I perioden fra forrige til gårsdagens valg, hvor vi i mellemtiden har fået trumpisme i fuldt flor, fake news, russiske troldefabrikker og en konsolidering af de mange populistiske “nyhedssider”, er det overraskende, at SD ikke er gået mere frem. SD er øget substantielt, men langtfra hvad gennemsnittet i meningsmålingerne har vist de senere måneder.
I stedet er venstrefløjen gået frem, hvilket kan være forudsigeligt i en polariseret situation, men også det midterparti der klarest og mest konsekvent siger nej til populismen, Centerpartiet, er gået frem.
Det er overraskende og betryggende for den demokratiske tilstand, som jeg skal komme tilbage til nedenfor.
Fejlagtige målinger
I en analyse af hvordan meningsmålingsinstitutterne har klaret det, og hvor man konstaterer, at M og S generelt ses 2% for lavt, og SD, der generelt blev anslået 2 % for højt, viser det sig, at de meningsmålingsinstitutter, der anvender en tilfældigt udvalgt gruppe, ligger langt mere præcist end de, som bruger selvrekrutterende grupper, hvor SD’s andel har ligget 5 til 7% over det endelige resultat. Det skriver avisen Dagens Nyheter i sin livedækning af valget.
Det kan derfor meget vel tænkes, at forestillingen om, at Sverigedemokraterna ville få over 25% og endda blive det største parti, som jo har præget den danske og internationale journalistiske dækning af valget stærkt, er en selvoppustet omgang fake news, der er opstået på grund af de fejlagtigt udførte målinger.
Den galgenhumoristiske socialdemokrat ville sige, at ”operationen lykkedes, men patienten døde.”
I begyndelsen af året så man det Socialdemokratiske regeringsparti komme med nogle alvorligt, indvandringskritiske meldinger, og man opfattede det både i Sverige og i Danmark som knæfald for SD’s indvandrerfjendtlige populisme. Fra kilder internt i partiet har jeg fået den forklaring, at det var en bevidst valgstrategi for at ”klare invandringen af” tidligt, så man ikke kunne se Moderaterna løbe med indvandringstemaet i en modvægt til SD i valgkampen.
Den galgenhumoristiske socialdemokrat ville sige, at ”operationen lykkedes, men patienten døde.”
Partiet tabte mærkbart i meningsmålingerne, ligesom man gjorde, da man som ”statsbærende parti” som det hedder, standsede den voldsomme flygtningsstrøm i 2016.
“Hvilket resultat er du mest tilfreds med?”
Moderaternas leder Ulf Kristersson prøvede ellers at rejse temaet flere gange i debatterne. I et tilfælde spurgte han retorisk veldrejet: ”Hvilket resultat af jeres integrationspolitik er det, du er mest tilfreds med? Er det bandekrigene eller er det arbejdsløsheden blandt indvandrere?”
Statsminister Stefan Löfven fik ikke svaret, som sandt er, at under hans regering er det lykkedes at halvere den tid, det tager for en ny indvandrer i Sverige at komme i arbejde fra de otte-ni år, det var under Aliansens regeringstid, til de fire-fem år, det tager idag.
Den form for realpolitik har naturligvis altid svært ved at vinde fodfæste hos den almindelige vælger, hvor andre overskrifter kan virke større, og det blev også tydeligt på valgaftenen, at statistikken over, hvor de traditionelle LO-vælgere stemmer, ikke er flatterende for Socialdemokratiet: 26% af LO-medlemmerne stemmer i dag SD.
Neoliberalismens konsekvenser
Stemmeflugten fra LO kan forstås med den nøgle, vi bliver nødt til at lære at bruge i vores tid:
I 1980 begyndte man at sælge ud af statens institutioner og privatisere dem i England og USA, og man globaliserede nationaløkonomierne, så virksomhederne kunne flytte rundt med pengene på en enklere måde.
Den bølge bredte sig til andre lande, så vi nu har en såkaldt neoliberalistisk ideologi, der i praksis medfører nedskæringer, udflytning af arbejdspladser og målstyring og andre stressfaktorer i det daglige, hvis det ikke bare handler om lokalområder ryddet for arbejdspladser.
De næste dage vil vi se de sædvanlige skænderier, fornærmelser, markeringer og spil for galleriet
I alle de gamle socialliberale velfærdssamfund har dette vilkår givet traditionelle partiers politikere en på trynen, fordi de opfattes af manden på gulvet som elitære og taburetklæbende. Reelt er politikerne blot hvirvlet med i neoliberalismens bølge, nogle nedbryder samfundsfællesskabets gamle institutioner med fuld entreprenørglæde, nogle forsøger at yde modstand. Men eftersom manden på gulvet også elsker sit land, vælger han ikke et venstreorienteret parti men et højrenationalistisk parti og kaster sin kritik mod det, der kommer udefra, fremfor det der kommer indefra.
Altså ikke neoliberalismens markedsgørelse af hele samfundslivet, men indvandrere. Og det til trods for, at f. eks. svensk erhvervsliv igen og igen pointerer, at indvandringen er nødvendig i Sverige, hvis man vil opretholde den arbejdskraft man har brug for.
Den gode nyhed, set fra et almenmenneskeligt synspunkt, er så, at SD ikke blev større, og at de gamle partier ikke gik mere tilbage. Den vigtigste markør er her som antydet, at det fremmedvenlige Centerpartiet, der kan minde lidt om danske CD, og Vänsterpartiet begge gik markant frem.
Hvad skal den svenske politiske situation udmunde i? Hvem kommer til at danne regering? Som den største svenske morgenavis Dagens Nyheters chefredaktør Pierre Wolodarski sagde i avisens egen radiokanal her til morgen, er det mest sandsynlige en blokoverskridende regering med S, C, MP, der lige klarede spærregrænsen, og Liberalerne.
Men som en anden kommentator sagde i samme udsendelse: De næste dage vil vi se de sædvanlige skænderier, fornærmelser, markeringer og spil for galleriet.
Valgresultatet kan nemlig ændre sig onsdag, når de udenlandske stemmer er optalt. Blokkene, som består af S, V og MP overfor Alliansen med M, C, L og KD, står med o,4% føring, 40,6 mod 40,2, svarende til 30.000-40.000 stemmer. Men der kan være op til 200.000 uoptalte stemmer.
Foto: Screendump fra SVT’s valgside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
