ANALYSE // SPANIEN – Det højrepopulistiske spanske parti Vox får sandsynligvis pladser i parlamentet ved valget 28. april. Manden bag partiets succes er den samme, som var medvirkende til Donald Trumps præsidentsejr – og Femstjernebevægelsens i Italien. Steve Bannon er navnet, og Breitbart er stadig midlet, der sørger for datadrevne kampagner med skræddersyede valgslogans. Spansk politik er kørt fast. Kan premierminister Pedro Sánchez overleve?
PAMPLONA – Spanien bliver ofte fremhævet som det sidste europæiske bolværk mod den højrepopulisme, som gennem de seneste år har vundet kontinentalt fodfæste. Det prædikat står for fald, når spanierne i løbet af de næste uger i to omgange skal til stemmeurnerne.
Valget til det andalusiske parlament i december var ouverturen til de forestående valg til det nationale parlament 28. april, EU-Parlamentet 26. maj og de fleste regioner samt kommunalråd.
Det højrepopulistiske parti Vox, som blev stiftet i 2011, havde før det andalusiske valg stadig sin første folkevalgte repræsentant til gode, og var heller ikke spået noget stort valg.
Overraskelsen var derfor til at få øje på, da partiet med 11 pct. af stemmerne satte sig solidt tilrette som det fjerde største parti i Spaniens største region, Andalusien. Med Vox’ parlamentariske støtte er det lykkedes højrefløjen at bringe over 30 års uafbrudt socialdemokratisk PSOE-styre til ende.
En del af forklaringen på Vox’ uventede succes kan utvivlsomt findes hos den politiske konsulent og meningsdanner, firmaet Breitbart. I et interview for nylig med avisen El País forklarede Steve Bannon, at Vox’ ledere siden sommeren 2017 løbende har været i dialog med Breitbart.
Det sker i en hermetisk lukket verden, hvor information er den primære råvare, og kampagner, som defineres af algoritmer
Bannon, der bedst er kendt, som manden, der satte Trumps kampagne på skinner i 2016, har siden etableret sig i Rom og med stor succes hjulpet både Viktor Orbán i Ungarn og Matteo Salvini i Italien.
Nye politiske spilleregler
Breitbart er del af en proces, som gradvist har etableret et nyt sæt spilleregler for valgkampe. Det sker i en hermetisk lukket verden, hvor information er den primære råvare, og kampagner, som defineres af algoritmer.
Det er nøglen til succesdatadrevne kampagner med skræddersyede valg-slogans tilpasset specifikke målgrupper, i særlig grad befolkningsgrupper, som ikke har følt sig repræsenteret i den politiske debat.
De politiske budskaber leveres ikke længere via valgplakater på lygtepæle eller pjecer, som kommer med posten. Derimod er internettet og de sociale medier i særdeleshed de foretrukne platforme. Den HBO-producerede film ”Brexit – the Uncivil War” giver et godt indblik i hvordan valg datadrevne kampagner gradvist ændrer spillereglerne.
https://www.youtube.com/watch?v=Nw0dfe0F-5c
Next stop Spanien
Den 28. april er næste test for Breitbarts model. Bannon er overbevist om, at det vil lykkes for partiet, som ved sidste valg i 2016 havde opbakning fra 0,2 pct. af de spanske vælgere, at sikre partiet en solid bid af de 350 parlamentspladser i Madrid – 15 pct. hvis Vox spiller sine kort rigtigt. Og, hvem ved, i et mudret parlamentarisk billede, kan partiet måske endda blive tungen på vægtskålen.
Bannons optimisme er muligvis velfunderet. De konventionelle medier tildeler ikke Vox mange tv-minutter eller spalteplads i aviserne, og da partiet ikke er repræsenteret i parlamentet, er det heller ikke inviteret til de tv-transmitterede debatter. Det til trods, ligger opbakningen i meningsmålingerne stabilt på 10-15 pct.
I sin samtale med El País sammenligner Bannon uden tøven Vox med Movimento 5 Stelle (Femstjernebevægelsen) i Italien og Brasiliens præsident, Jair Bosonaro, og hans udenrigsminister. (klik gerne på Thomas Christiansens artikel for få dage siden på POV).
Ifølge Bannon er Vox et nationalpopulistisk parti, som har fundet sin plads i den politiske debat med et værdiladet program, der skal appellere til proteststemmerne hos den almene spanier. Og netop disse tre aspekter – værdipolitik, proteststemmer og nationalisme – er hovedingredienserne i Bannons opskrift på succes.
Der blev skåret en hæl og klippet en tå
Manglen på en klart defineret værdipolitik, har været fundamentet for partiets stiftelse. Vox (betyder på latin ‘stemme’) er etableret af tidligere medlemmer af det konservative Partido Popular (PP – ”Folkepartiet”), som mente, at partiet havde mistet sit ideologiske kompas.
PP overtog regeringsmagten i 2011, da den økonomiske krise havde bidt sig fast og med EU’s eurozone (læs Tysklands) monetære spændetrøje, blev den spanske regering forvandlet til en administrator, hvis fornemste opgave var at få vendt en arbejdsløshed med kurs mod 30 pct.
Der blev skåret en hæl og klippet en tå. Og måske lidt mere. Sundhed, uddannelse, forskning, infrastruktur har alle måttet holde for. Med en teknokratisk regering var værdidebatten overladt til oppositionen. En metaltræt og idéforladt centrumhøjre regering blev sat fra bestillingen via et mistillidsvotum i juni sidste år.
Podemos gjorde sit indtog i de politiske organer, men har haft svært ved at levere varen, efter at partiet er blevet en del af det parlamentariske landskab
At Spanien som de fleste andre europæiske demokratier har en masse protestvælgere, blev klart allerede for fire år siden, hvor venstrefløjspartiet Podemos (”Vi kan”) var i stand til at lukrere på konsekvenserne af den økonomiske krise og mobilisere en stor del af disse vælgere.
Podemos gjorde sit indtog i de politiske organer, men har haft svært ved at levere varen, efter at partiet er blevet en del af det parlamentariske landskab. Man er på rekordtid blevet en del af det system, det svor at ville bekæmpe.
Partiet har lidt under flere interne magtkampe og trukket overskrifter, som har skildret spliden på de indre linjer. Lederen, Pablo Iglesias, har med tiden også vist sig at have en hang til borgerskabets materielle goder og flyttede sidste sommer fra hovedstadens arbejderkvarter Vallecas til en villa i de mondæne forstæder med pool og springvand i baghaven.
Den del af Podemos’ vælgere, som havde set frem til opgør med de etablerede politiske styrer har ikke fået, hvad de forventede for deres stemme, og Vox står klar til at byde deres frustrerede vælgere velkommen i folden.
Catalonien spøger
Cataloniens løsrivelsesambitioner har vækket en nationalisme, som mange måske troede eller håbede blev begravet med demokratiets indførelse for 40 år siden. Den catalanske regering synes stålsat på at løsrive sig, og den catalanske selvstyrepræsident, Quim Torra, har skruet op for retorikken.
Han har blandt andet hævdet offentligt, at spaniere (modsat catalanere) karakteriseres ved et ”defekt DNA”.
Hvor emnet i mange år er blevet betragtet som et catalansk anliggende, har situationen i de sidste par år antaget nye dimensioner, som en stadig større del af menige spaniere også har en mening om.
Spansk politik har i de seneste 40 år i praksis været et to-parti system, suppleret af en række regionale partier. De seneste valg har imidlertid banet vejen for nye partier
Såvel den tidligere, som den nuværende regering har forsøgt at få catalanerne på andre tanker, og har trådt relativt varsomt. Siden februar har en retssag mod en række catalanske ledere forsøgt at gøre processen til et juridisk problem.
Det har imidlertid ikke forhindret Vox i at anlægge en uforsonlig tone i forhold til Cataloniens uafhængighedsønsker – en no-nonsense tilgang, som appellerer til stadig flere vælgere, som synes at have fået nok.
Det nye politiske Spanien
Spansk politik har i de seneste 40 år i praksis været et to-parti system, suppleret af en række regionale partier. De seneste valg har imidlertid banet vejen for nye partier, Podemos og centrum-højrepartiet, Ciudadanos.
Og nu Vox som også synes sikker på, at få taburetter efter valget 28. april. De regionale partier fra Baskerlandet og Catalonien er ligeledes sikre på mandater.
Meningsmålingerne er også rimelig sikre på, at de regerende Socialdemokrater (PSOE) får flest stemmer. De samme meningsmålinger deler imidlertid også højre og venstre i to omtrent lige store blokke, hvilket gør det vanskeligt at forudsige mandatfordelingen.
Fronterne er derfor trukket op. Det ligger i kortene, at den andalusiske model med PP, Ciudadanos og Vox tegner sig som det primære alternativ til en PSOE-ledet regering, som til gengæld vil søge parlamentarisk opbakning til venstre for midten – fra Podemos samt de baskiske og catalanske nationalister.
Det er imidlertid et scenarie, som muligvis ikke overbeviser premierminister Pedro Sánchez. I hvert fald holder han kortene tæt, og i den første tv-transmitterede debat havde Podemos’ leder, Pablo Iglesias, svar til gode, da han ved flere lejligheder ville vide, hvem socialisterne ser som den foretrukne regeringspartner efter valget.
Socialisternes så sikkert gerne Cuidadanos som en alternativ løsning. Deres leder, Albert Rivera, er til gengæld klar i mælet og virker ikke indstillet på et politisk ægteskab med Sánchez.
Spansk politik er kørt fast, og fronterne trækkes stadig skarpere op – i væsentlig grad på grund af den prekære situation i Catalonien.
På søndag er det i første omgang spaniernes lod at sammensætte et parlament, som er i stand til løse disse problemer.
Topfoto: Flickr, Pedro Sánchez – Acto público de cierre con Pedro Sánchez en Alcázar de San Juan (Ciudad Real)
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen. POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her